Stanley Cup-finalen i 2013 var mesterskabsserien i National Hockey League (NHL) i 2012-13-sæsonen. Western Conference-slutspilsmesteren Chicago Blackhawks besejrede Eastern Conference-slutspilsmesteren Boston Bruins i seks kampe (4–2 i kampe).

Baggrund

Sæsonen 2012-13 blev påvirket af en lockout, og den regulære sæson blev forkortet. Som følge heraf blev slutspillet rykket, og Stanley Cup-finalerne begyndte først den 12. juni 2013. Den afgørende kamp i finalen blev spillet den 24. juni; det var første gang siden lockout-sæsonen 1994–95, at Stanley Cup'en blev uddelt så sent i juni.

Serieoversigt

Chicago vandt serien 4–2 over Boston. Blackhawks brugte et stærkt offensivt hold med spillere som Patrick Kane, Jonathan Toews og Marian Hossa, mens Boston stillede med profiler som Patrice Bergeron, Zdeno Chára og David Krejčí. Målmændene Corey Crawford (Chicago) og Tuukka Rask (Boston) spillede centrale roller gennem serien.

Betydning og nøglepersoner

  • Patrick Kane blev kåret til mest værdifulde spiller i slutspillet (Conn Smythe Trophy) for sin indsats i Blackhawks-mandskabet.
  • Trænerne var Joel Quenneville for Chicago og Claude Julien for Boston.
  • Sejren gav Blackhawks endnu et Stanley Cup-trofæ få år efter deres triumf i 2010, og cementerede holdets status som et af NHL's førende i begyndelsen af 2010'erne.

Finalen huskes for intensivt spil, taktiske justeringer fra begge trænerteams og enkelte afgørende øjeblikke i tæt spillede opgør. På grund af lockouten var 2013-sæsonen kortere end normalt, men slutspillet leverede alligevel højdepunkter og dramatik frem til sidste puck den 24. juni.