Woman in Gold – Maria Altmann og kampen om Klimts portræt

Woman in Gold – Maria Altmanns sande kamp for at genvinde Gustav Klimts ikoniske portræt af Adele Bloch‑Bauer: retssag, kunsttyveri og historisk sejr.

Woman in Gold er en britisk dramafilm fra 2015. Filmen er baseret på den sande historie om Maria Altmann, som nu bor i Los Angeles.

Altmann kæmpede mod Østrigs regering i næsten ti år for at få Gustav Klimts ikoniske maleri af hendes tante, Portræt af Adele Bloch-Bauer I, tilbage. Altmann tog sin juridiske kamp til USA's højesteret. Den gav hende ret i sagen Republikken Østrig mod Altmann (2004).

Filmen blev vist i Berlinale Special Galas-sektionen under den 65. internationale filmfestival i Berlin.

Baggrund og historisk kontekst

Portræt af Adele Bloch-Bauer I er et af Gustav Klimts mest berømte værker og er kendt for sin overdådige brug af guld og ornamentik, karakteristisk for den såkaldte Wiener Secession. Adele Bloch-Bauer var en central skikkelse i Wiens kulturliv før Anden Verdenskrig. Efter Anschluss i 1938 blev adskillige jødiske familers ejendele, herunder kunstværker, beslaglagt eller forsvandt i forbindelse med nazisternes plyndringer.

Den juridiske kamp

Maria Altmann førte en langvarig og omhyggeligt dokumenteret retssag for at få tilbageleveret værker, som havde tilhørt hendes familie. Sagen fik en vigtig juridisk betydning, fordi Republikken Østrig mod Altmann (2004) klargjorde, at amerikanske domstole kunne behandle visse krav mod fremmede stater under de gældende regler om suveræn immunitet. Beslutningen betød, at Altmann kunne føre sagen i USA, hvilket i sidste ende førte til tilbagelevering af maleriet gennem voldgift i Østrig.

Filmen og dens vinkel

Filmen Woman in Gold skildrer både den menneskelige og den juridiske side af sagen: en ældre kvindes erindringer om tab og flugt, og en ung advokats kamp for retfærdighed på tværs af grænser. Den er instrueret af Simon Curtis og har et dramatisk fokus på personlige relationer, hukommelse og identitet.’ Skuespilpræstationerne, især hovedrollen, blev af mange anmeldere rost for at sætte mennesket og den følelsesmæssige kerne i fokus.

Efterspil og betydning

Efter den juridiske sejr blev Portræt af Adele Bloch-Bauer I solgt og endte i Neue Galerie i New York, hvor det i dag er tilgængeligt for offentligheden. Sagen er blevet et vigtigt præcedens i debatten om restitution af kunst, der blev stjålet eller erhvervet under tvungne omstændigheder under nazitiden, og har inspireret flere lignende krav og undersøgelser af kunstens proveniens.

Modtagelse

Filmens modtagelse var blandet: kritikerne roste skuespillerarbejdet og den følelsesmæssige fortælling, mens nogle fandt, at filmen forenklede eller dramatiserede visse historiske og juridiske detaljer. Uanset dette har filmen øget offentlighedens kendskab til både Klimts kunst og de komplekse spørgsmål om ejerskab og restitution, som stadig diskuteres i dag.

Søg efter bogstav