Afkast i investering: Hvad er det? Definition, typer og risiko

Forstå afkast i investering: definition, typer og risiko. Lær hvordan obligationer, indlån og højrisikoaktiver påvirker dit afkast og hvordan du maksimerer gevinst med lavere risiko.

I økonomi er afkastet det beløb eller den procentvise gevinst, en person eller institution får ved at lade sine penge være investeret. Afkast kan komme som løbende indtægter (fx renter eller udbytte), som kursgevinster/-tab når en investering sælges, eller som en kombination af begge. For nogle investeringstyper — fx statsobligationer eller indlån i solide banker — er den løbende indtægt relativt sikker, medmindre der opstår en konkurs eller andet ekstremt tab. For aktier kan udbyttet (fx virksomhedsudbytte) være mere usikkert, fordi det afhænger af virksomhedens overskud og beslutninger fra bestyrelsen.

Typer af afkast

• Renteindtægter: Fast eller variabel rente fra obligationer og indlån.
• Udbytte: Løbende udbetaling til aktionærer fra virksomheder.
• Kapitalgevinst/-tab: Forskellen mellem købs- og salgspris for en investering.
• Totalafkast: Kombination af indtægt (renter/udbytte) og kursgevinst over en periode.
• Andre indtægter: Fx lejeindtægter fra ejendomme eller royalties fra immaterielle rettigheder.

Hvordan beregnes afkast?

En simpel formel for afkast i procent er:

Afkast (%) = (Indkomst fra investering + Kursgevinst) / Investeret beløb × 100

Eksempel: Køber du en aktie for 1.000 kr., modtager 50 kr. i udbytte og sælger senere aktien for 1.100 kr., er dit afkast = (50 + 100) / 1.000 × 100 = 15%.

Nominalt vs. realt afkast

Nominalt afkast er det afkast, du ser før korrektion for inflation. Realt afkast tager højde for inflationen og viser købekraftens ændring. Realt afkast beregnes groft som:

Realt afkast ≈ Nominalt afkast − Inflationsrate

Hvis dit nominelle afkast er 4% og inflationen er 2%, bliver det reale afkast cirka 2%. Se også effekten af inflation på langsigtede investeringer — den kan udhule købekraften, selv ved positivt nominel afkast.

Risikofordeling — fra lav til høj

Der er normalt en rækkefølge for, hvilke instrumenter der betragtes som mest eller mindst risikable:

• Lav risiko: Statsobligationer fra stabile stater, korte indlån i solide banker — ofte lavt afkast.
• Mellem risiko: Langfristede bankindskud, dækkede obligationer, nogle kommunale obligationer — lidt højere afkast.
• Højere risiko: Virksomhedsobligationer (investment grade), aktier i etablerede selskaber — større forventet afkast, men mere udsving.
• Meget høj risiko: Spekulative aktier, emergent marked-obligationer, alternativer og såkaldte junk bonds — højere forventet afkast til gengæld for større risiko for tab.

Vigtige risikofaktorer

• Kreditrisiko: Risiko for, at udstederen ikke kan betale renter eller afdrag (fx konkurs).
• Markedsrisiko: Generelle prisudsving i aktier og obligationer.
• Rente- og durationrisiko: Obligationers værdi falder typisk, når renten stiger.
• Inflationsrisiko: At inflationen æder af det reale afkast.
• Likviditetsrisiko: Risiko for, at du ikke kan sælge hurtigt uden stor prisreduktion.
• Valutarisiko: Hvis du investerer i udenlandske aktiver.
• Geninvesteringsrisiko: Risiko for, at fremtidige renter for de afkast, du modtager, er lavere, når du geninvesterer.

Andre begreber, der er nyttige at kende

• Yield to Maturity (YTM): For obligationer; det samlede forventede afkast, hvis du holder til udløb.
• Current yield: Årlig renteindtægt divideret med obligationskursen.
• Dividend yield: Aktieudbytte i forhold til aktiekursen.

Praktiske råd til investorer

• Start med at kortlægge din tidshorisont og risikotolerance.
• Tænk i totalafkast, ikke kun løbende rente eller udbytte — kursudvikling betyder også meget.
• Diversificér på tværs af aktivklasser (aktier, obligationer, ejendom mv.) for at reducere risiko.
• Vær opmærksom på gebyrer, skat og inflation — de påvirker det reale afkast.
• Sammenlign investeringstilbud ved at se på risiko, forventet afkast og likviditet frem for kun høje annoncere afkasttal.

Afkast og risiko følger ofte hinanden: højere forventet afkast kræver typisk, at du tager højere risiko. Fornuftig planlægning, løbende vurdering af porteføljen og realistiske forventninger hjælper med at få afkast, der matcher dine mål og din risikovillighed.

Søg efter bogstav