Vicekonge
En vicekonge er en kongelig embedsmand, der styrer et område i kongens (eller dronningens) navn. Ordet er sammensat af "vice" (latin for "i stedet for") og "roy" (fransk, der betyder "konge").
Titlen blev brugt, når et imperium havde vidtstrakte territorier, som monarken sjældent besøgte. Den blev regelmæssigt brugt af det spanske, portugisiske, russiske, habsburgske og britiske imperium. I det britiske imperium blev der kun udnævnt en vicekonge i forbindelse med Britisk Indien, og kun i 1858 for Lord Canning. Ellers var det blot et ceremonielt navn for generalguvernørerne.
