University of Texas-tårnskydningen 1966: Charles Whitman og hændelsen

Omfattende artikel om University of Texas-tårnskydningen 1966 i Austin: Charles Whitman, ofre, motiv, teorier om hjernetumor og konsekvenserne for sikkerhed og historie.

Skyderiet i tårnet på University of Texas var et større skoleskyderi. Den fandt sted den 1. august 1966. Den fandt sted i Austin, Texas på University of Texas i Austin. Hændelsen regnes for et af de første masseskydninger af denne type i moderne amerikansk historie og fik stor medieopmærksomhed både i USA og internationalt.

Seksten mennesker blev dræbt i ulykken. Et 17. offer bukkede under for sine kvæstelser i 2001. Derudover blev omkring 31 personer såret under skyderiet, både af skud og af efterfølgende panik og kaos på campus.

Charles Whitman var massemorderen på gerningsstedet. Om morgenen før skyderiet havde Whitman dræbt sin kone og sin mor i hjemmet; senere tog han op i universitetets administrationsbygning og opsteg til observatoriet i tårnet, hvorfra han åbnede ild mod personer på campus. Whitman var tidligere soldat i United States Marine Corps og studerende ved universitetet.

Efterfølgende obduktion viste, at Whitman havde en lille tumor i hjernen. Det har ført til løbende forskning og debat om, hvorvidt tumoren — ved at presse på dele af hjernen, der regulerer følelser og impulskontrol — kan have bidraget til hans voldelige impulser. Samtidig har mange kommentatorer og forskere understreget, at identifikation af en tumor ikke fritager ham for ansvar for sine handlinger, men kan være en faktor i en kompleks psykologisk og biologisk baggrund.

Politiets respons omfattede hurtig mobilisering af lokale betjente og civile, der forsøgte at stoppe ham. Whitman blev til sidst skudt og dræbt af politiet på tårnets observationsdæk, hvilket afsluttede angrebet. Efterfølgende blev der diskuteret og ændret i politi- og redningsprocedurer; blandt andet fremhæves hændelsen ofte som en medvirkende årsag til udviklingen af taktikker og specialiserede enheder til håndtering af bevæbnede gerningsmænd på afstand og i lukkede miljøer.

Tårnet blev efter skyderierne lukket for offentligheden, og de mange skudhuller blev repareret. Ifølge universitetet blev observationsdækket lukket permanent i en periode; tårnet blev lukket igen i 1975 efter flere selvmord på stedet. Det genåbnede i 1999 efter, at der var blevet opsat sikkerhedsforanstaltninger og adgangskontrol for besøgende. I dag er adgangen til observatoriet kontrolleret, og der er implementeret overvågning og andre foranstaltninger for at øge sikkerheden.

Skyderiet efterlod dybe spor i lokalsamfundet og i debatten om våbenlovgivning, mental sundhed og campus­sikkerhed. Ofrene og deres familier har siden haft mindehøjtideligheder og mindesmærker, og universitetet har markeret tragedien ved forskellige lejligheder for at ære de dræbte og støtte overlevende. Hændelsen har også påvirket beredskab, uddannelse og forebyggelse på universiteter og i politistyrker over hele landet.

Vigtige konsekvenser og eftervirkninger:

• Øget fokus på campus­sikkerhed og besøgsstyring ved ikoniske universitetsbygninger.
• Ændringer i politi­procedurer ved aktive skydesituationer og fremvæksten af specialiserede enheder.
• Fortsat debat om sammenhængen mellem neurologiske tilstande (som hjernetumorer) og voldelig adfærd.
• Mindeaktiviteter og støtte til ofre og pårørende, samt et varigt historisk aftryk på University of Texas og Austin-samfundet.

Søg efter bogstav