Tony Skyrme (1922–1987) – britisk fysiker og skaberen af skyrmioner
Tony Skyrme: britisk fysiker og skaberen af skyrmioner — nøglen til moderne atomfysik. Læs om hans banebrydende arbejde og varige videnskabelige arv.
Tony Hilton Royle Skyrme (/skɜːrm/; 5. december 1922 i Lewisham - 25. juni 1987) var en britisk videnskabsmand, der arbejdede med atom- og kernefysik og er især kendt for at have introduceret begrebet skyrmion, en teoretisk konstruktion som i dag bruges i flere grene af fysikken.
Tidlige år og uddannelse
Skyrme blev født i Lewisham, en forstad til London. Hans far arbejdede i banksektoren. Han gik først i skole i Lewisham, men var så dygtig til matematik, at han fik en fri plads på det berømte Eton College, en kostskole, der traditionelt har haft elever fra velstående familier.
På Eton udmærkede han sig i matematik og vandt priser. Efter Eton begyndte han på Cambridge University, hvor han igen klarede sig fremragende og afsluttede med en førsteklasses eksamen.
Anden Verdenskrig
Da han forlod Cambridge i 1943, stod Anden Verdenskrig på sit højeste. Regeringen bad ham om at arbejde med atomenergi under vejledning af Rudolf Peierls for at støtte de allieredes indsats. Som en del af den britiske indsats samarbejdede han senere med kolleger i USA i forbindelse med de store, hemmelige atomprojekter. Hans indsats bidrog til de videnskabelige fremskridt, der var afgørende for krigstidens udvikling af atomenergi.
Forskning efter krigen og skyrmionen
Efter krigen arbejdede Skyrme videre med teorier om atomkerner og elementarpartikler. Han udviklede teorier, som beskriver, hvordan kraften mellem nukleoner (protoner og neutroner) kan modelleres effektivt. En af hans mest varige ideer er den, der bærer hans navn: skyrmionen.
Skyrmionen er ikke et rigtigt atom eller en partikel i traditionel forstand, men en matematisk og fysisk konstruktion — en stabil, topologisk bølgeløsning i en feltteori. Ideen blev formuleret i begyndelsen af 1960'erne og bruges til at beskrive, hvordan visse egenskaber (som fx baryontal) kan opstå som helhedsegenskaber af et felt. På den måde kan skyrmioner give en måde at forstå partikler som sammensatte, ikke-punktformede objekter i en kontinuummodel.
Ud over den oprindelige anvendelse i nuklear og elementarpartikelfysik har Skyrmes ideer også fundet vej ind i andre områder af fysikken. I dag anvendes skyrmionbegrebet i studier af magnetiske strukturer i faste stoffer (såkaldte magnetiske skyrmioner), hvor de har interesse for fremtidig teknologi inden for fx dataopbevaring, fordi de kan være særdeles stabile og små.
Arv og betydning
Skyrmes arbejde har haft stor indflydelse på teoretisk fysik: hans modeller bruges stadig i teoretiske beregninger af kerne- og partikelstruktur, og begrebet skyrmion har inspireret tværfaglig forskning inden for såvel teoretisk fysik som materialefysik. Hans bidrag er et godt eksempel på, hvordan abstrakte, matematiske ideer kan få praktiske og vidtrækkende konsekvenser i mange grene af naturvidenskaben.
Søge