Tomorrow Never Knows — Beatles-sang fra Revolver (1966), psykedelisk klassiker
Opdag "Tomorrow Never Knows" fra Beatles' Revolver (1966) — en banebrydende psykedelisk klassiker med båndsløjfer, sitar og Lennons eksperimentelle vokal.
Tomorrow Never Knows er en sang fra The Beatles' album Revolver fra 1966 Nummeret afslutter den ene side af pladen og står som et af bandets mest radikale eksperimenter i studiet — både musikalsk og teknisk. Sangen adskiller sig ved sin repetitivitet, den ene lange drone under hele nummeret og Lennons distinkte, bearbejdede vokal, der giver et næsten mantra-agtigt præg.
Baggrund og inspiration
John Lennon skrev sangen på baggrund af sin læsning af The Psychedelic Experience, som tilpassede den tibetanske Dødebog til brug som en LSD-"brugervejledning" med det formål at give brugerne en slags religiøs oplevelse. Tekstens temaer kredser om opløsning af egoet, accept af forandring og en oplevelse af tidløshed — elementer hentet direkte fra den mystiske og psykedeliske litteratur, Lennon læste. Sangens titel kom fra hans bandkammerat Ringo Starr, som var kendt for sine skæve, men indsigtsfulde kommentarer om livet; udtrykket blev taget til sig som et kort, gådefuldt mantra.
Indspilning og studieteknik
Lennon ville have lyden af munkesang som supplement til Beatles' indspilning af sangen. Det var ikke muligt at gøre dette ved at hente faktiske munke, men ideen om en ceremoniel, ekstatisk stemning blev realiseret gennem innovative studieteknikker. Lennons vokal blev afspillet gennem en særlig højttaler (kaldet en Leslie-højttaler) for at give den en kvidrende og svirrende klang — en effekt, der fik stemmen til at lyde som om den kom fra en fjern, rungende kilde.
Andre lyde på pladen kom fra båndsløjfer, der blev spillet igen og igen, og fra en sitar. Bandet og teknikerne skabte flere båndsløjfer ved at klippe og sætte magnetbånd sammen, afspille dem i forskellige tempi og nogle gange afspille dem baglæns. Disse loops blev mixet ind og ud af nummeret, hvilket gav et lagdelt, næsten collage-agtigt lydbillede. Desuden ligger der en vedvarende drone under hele nummeret (inspireret af indiske musikinstrumenter), en sparsommelig, men insisterende trommefigur og sparsomme guitar- og basrytmer, som tilsammen understreger den ritualistiske stemning.
Sangen blev produceret under kyndig ledelse af George Martin og teknisk assistance fra blandt andre Geoff Emerick, og indspilningen markerer et vendepunkt, hvor studieudstyret i sig selv blev et instrument. Beatles arbejdede bevidst med mono-mixen som det primære udtryk, hvilket var almindeligt for deres arbejde på den tid og formede det endelige lydbillede.
Musikalsk opbygning og tekst
Musikalsk bygger Tomorrow Never Knows på en enkelt harmonisk idé og en uafbrudt drone, frem for de traditionelle akkordskift. Lennon insisterede på en meditativ, mantra-lignende fremførelse: teksterne opfordrer til at slippe intellektet ("turn off your mind, relax and float downstream" — parafraseret), at acceptere dødelighed og at lade bevidstheden flyde. Kombinationen af tekstens buddhistisk/inspirerede temaer og den lydlige eksperimenteren gjorde sangen til et af de tidlige og mest tydelige eksempler på psykedelisk rock.
Modtagelse og betydning
Ved udgivelsen vakte sangen opsigt på grund af sit usædvanlige lydbillede og sin eksperimenterende tilgang. Over tid er den blevet anerkendt som en vigtig milepæl i populærmusikkens udvikling: den viste, hvordan studieproduktion kunne ændre og udvide mulighederne for rockmusik, og hvordan østlige og psykedeliske idéer kunne indarbejdes i vestlig pop. Nummeret har haft stor indflydelse på senere psykedelisk, elektronisk og eksperimentel musik.
Coverversioner og efterliv
Sangen er også blevet indspillet af andre kunstnere i en række forskellige genrer — fra rock og electronica til avantgarde- fortolkninger. En dansecoverversion blev udgivet i 1990'erne, hvilket viser, hvordan nummerets rytmiske og lydmæssige elementer kunne omsættes til nye musikalske kontekster. Derudover er elementer fra sangens produktion — tape loops, manipuleret vokal og droner — blevet hentet som inspiration af både kunstnere og producere i årtierne efter.
Tomorrow Never Knows står i dag som et af The Beatles' mest nyskabende værker: en kort, kompakt sang, der på få minutter samler spirituel inspiration, teknisk opfindsomhed og en radikal tilgang til, hvad popmusik kan være.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem har skrevet sangen Tomorrow Never Knows?
Svar: John Lennon skrev sangen Tomorrow Never Knows.
Q: Hvad var inspirationskilden til sangen?
A: Inspirationskilden til sangen var The Psychedelic Experience, som tilpassede den tibetanske Dødebog til brug som LSD-"brugervejledning".
Spørgsmål: Hvornår blev den udgivet?
A: Sangen blev udgivet i 1966 på The Beatles' album Revolver.
Spørgsmål: Hvor kommer titlen fra?
A: Titlen kom fra Ringo Starr, en af John Lennons bandkammerater, som var kendt for sine skæve, men indsigtsfulde kommentarer om livet.
Spørgsmål: Hvordan skabte de en lyd, der ligner munke, der synger?
A: Det var ikke muligt at optage rigtige munke, der sang, så i stedet blev Lennons stemme afspillet gennem en særlig højttaler, en såkaldt Leslie-højttaler, for at give den en kvidrende lyd som en stemme, der kalder fra en bjergtop.
Spørgsmål: Hvilke andre lyde blev der brugt på pladen?
A: Andre lyde, der blev brugt på pladen, var bl.a. båndsløjfer, der blev spillet igen og igen, og en sitar.
Spørgsmål: Er der andre, der har indspillet denne sang?
A: Ja, andre kunstnere har indspillet deres egne versioner af denne sang, herunder en dansecoverversion, der blev vist i 1990'erne.
Søge