Tjuntjuntjara er et fjerntliggende aboriginalsamfund i den sydøstlige del af Western Australia. Samfundet ligger midt i Great Victoria-ørkenen, inden for Great Victoria Desert Nature Reserve, cirka 700 km øst for Kalgoorlie. Det nærmeste sted med flere indbyggere er byen Laverton, ca. 460 km væk. Tjuntjuntjara er forbundet med Irrunytju i nord via en grusvej, og adgang til samfundet sker primært ad ubefæstede veje eller med fly til nærliggende landingspladser.

Historie og oprindelse

Tjuntjuntjara blev etableret i slutningen af 1980'erne, da ældre og familier fra området ønskede at vende tilbage mod deres traditionelle hjemlande, efter at kristne missioner som Cundeelee var ved at blive nedlagt. Mange af de nuværende beboere er fra en befolkningsgruppe kendt som pilanguṟu (bogstaveligt "fra spinifex-sletterne"), som tidligere var blevet fordrevet fra deres land i 1950'erne og 1960'erne i forbindelse med atomvåbenforsøg på Woomera Test Range. Det første valg af sted for det nye samfund var Yakadunya (ca. 160 km fra Tjuntjuntjara), hvor der blev foretaget en vandboring og oprettet en midlertidig lejr. Fordi der ikke var tilstrækkelig grundvand, flyttede gruppen til det nuværende sted, som blev hjemsted for Tjuntjuntjara.

Befolkning og sprog

Der bor omkring 160 mennesker i Tjuntjuntjara. Indbyggerne taler en sydlig variant af Pitjantjatjara-sproget og opretholder stærke sociale og kulturelle bånd til deres traditionelle lande. Befolkningen er vokset siden etableringen: i 1980'erne boede der kun omkring 40 personer i lejren, ved folketællingen i 2006 var der 150, og ved folketællingen i 2011 blev 162 personer registreret i 17 boliger.

Styreform og forvaltning

Samfundet ledes af et lokalt råd og har administrative og driftsmæssige aktiviteter, der varetages af Paupiyala Tjarutja Aboriginal Corporation, en nonprofitorganisation. Organisationen står for koordinering af lokalt servicearbejde, vedligeholdelse af faciliteter og støtte til kulturelle aktiviteter.

Tjenester og infrastruktur

  • Der er en lokal sundhedsklinik, som tilbyder grundlæggende sundhedsydelser og forebyggende arbejde i samarbejde med statslige og føderale sundhedsprogrammer.
  • Samfundsskolen, Tjuntjuntjara Remote Community School, åbnede i 2008 og giver undervisning til områdets børn og unge; skolen modtager støtte fra den føderale regering.
  • Post flyves ind én gang om ugen, og dagligvarer leveres med lastbil cirka hver anden uge. Der er ingen lokal politistation.
  • Vandforsyning er afhængig af borede kilder; tilgængeligheden af vand har historisk været en udfordring og har betydet, at udvalget af egnede levesteder i området er begrænset.

Kultur, kunst og udstationer

Tjuntjuntjara fungerer også som et regionalt servicecenter for flere udstationer (små, ofte sæsonmæssigt beboede steder på folks traditionelle lande). Udstationerne benyttes til jagt, indsamling af fødevarer, ritualer og ceremonier, og de er vigtige for opretholdelsen af kulturel viden og praksis.

Spinifex Arts Project blev oprettet i 1997 og har givet lokalsamfundet mulighed for at udvikle og sælge kunstværker, der afspejler stedets landskab, historie og kulturelle fortællinger. Kunstprojekter har været en vigtig indtægtskilde og et middel til at styrke identitet og sprog.

Økonomi og levevilkår

Økonomien i Tjuntjuntjara er blandet og omfatter sociale ydelser, lokal servicebeskæftigelse, kunstproduktion gennem Spinifex Arts og traditionel indsamling og jagt. De store afstande og begrænsede transportmuligheder gør leveomkostningerne høje, og samfundet er afhængigt af regelmæssige leverancer af fødevarer og forbrugsvarer.

Udfordringer og fremtidsperspektiver

Som mange andre afsidesliggende aboriginalsamfund har Tjuntjuntjara udfordringer i forhold til infrastruktur, boliger, vandforsyning og adgang til specialisttjenester. Samtidig arbejdes der lokalt og i samarbejde med eksterne partnere for at forbedre sundhed, uddannelse og økonomiske muligheder, bevare sprog og kultur samt styrke unges uddannelsesmuligheder. Samfundets vækst fra et par dusin beboere til omkring 160 illustrerer både beboernes stærke tilknytning til landet og ønsket om at fastholde og udvikle et levende lokalt fællesskab i et af Australiens mest afsidesliggende områder.