Thunbergia: Tropiske klatreplanter og kendte arter (Black-eyed Susan)
Opdag Thunbergia: farverige tropiske klatreplanter som Black-eyed Susan (T. alata), dyrkningstips, arter og pleje til pergolaer og haver.
Thunbergia Retz. er en slægt af blomstrende planter i familien Acanthaceae, der er hjemmehørende i tropiske regioner i Afrika, Madagaskar og det sydlige Asien. Dens medlemmer er kendt under forskellige navne, herunder thunbergias; klokkestammer alene refererer normalt til Thunbergia grandiflora, mens Thunbergia alata ofte er kendt som Black-eyed Susan vin eller blot Black-eyed Susan (ikke at forveksle med andre blomster kaldet Black-eyed Susan). Orange klokkevin er navnet på Thunbergia gregorii.
Thunbergia blev opkaldt efter Carl Peter Thunberg.
Beskrivelse
Slægten omfatter omkring 80–100 arter af urter, klatrende stængler og lave buske. De fleste er flerårige i varme klimaer, men nogle arter dyrkes som etårige i køligere egne. Planterne har oftest:
- Vækstform: slyngende eller krybende stængler, som kan twine rundt om støtte eller dække jorden.
- Blade: modsatte, enkle blade, ofte hjerte- eller lancetformede, nogle gange hårede.
- Blomster: tragtformede eller trompetlignende, med fem lapper; farver spænder fra hvid, gul, orange og rød til blå og lilla. Flere arter har et markant mørkt "øje" i blomstens midte (fx Thunbergia alata).
- Frugt: tør kapsel, som ved modenhed ofte spreder frøene mekanisk.
Almindelige arter
- Thunbergia alata — kendt som Black-eyed Susan vine; en populær, kompakt klatreplante med orange, gule eller hvide blomster og et mørkt centrum. Bruges ofte i krukker, klatre på espalier eller som bunddække.
- Thunbergia grandiflora — stor, kraftig klatreplante med store blå til lavendel-farvede blomster; ofte kaldt Bengal clockvine eller blue skyflower.
- Thunbergia gregorii — "orange clockvine", med klart orange blomster; mere kompakt og velegnet til mindre haver.
- Thunbergia erecta — buskagtig form, tidvis dyrket som hæk eller prydplante; blomsterne er ofte dyb violet eller purpur.
- Thunbergia laurifolia — en større art med lyseblå blomster, anvendes lokalt i traditionel medicin i nogle områder.
Dyrkning og anvendelse
Thunbergia-arter dyrkes primært som prydplanter på grund af deres kraftige blomstring og evne til hurtigt at dække espalier, pergolaer, hegn eller skråninger. De foretrækker generelt varme, beskyttede placeringer og:
- Sol: fuld sol til let skygge — i varme zoner kan lidt eftermiddagsskygge være fordelagtigt.
- Jord: veldrænet, næringsrig jord. Mange arter trives i almindelig havejord med organisk materiale.
- Vanding: regelmæssig vanding, især i tørre perioder; undgå vandmættet jord for at forhindre råd.
- Temperatur: frostsarte — i kolde klimaer dyrkes de som sommerblomster eller i potter, der kan tages ind.
- Formeringsmetoder: frø er nemme at så; stiklinger af halvhårde eller bløde skud slår ofte godt rod.
Pleje og problemer
Generelt kræver Thunbergia let vedligeholdelse, men kan blive ranglet eller trætte uden beskæring. Nogle tips:
- Klipp tilbage efter blomstring for at fremme forgrening og ny vækst.
- Hold øje med skadelystne insekter som bladlus, spindemider og hvide fluer; insektiske sæber eller biologisk bekæmpelse kan hjælpe.
- Overvanding kan føre til rodsygdomme; sørg for god dræning.
Økologi og invasive tendenser
Nogle arter naturaliserer og kan optræde invasivt uden for deres oprindelige udbredelsesområde. Især kraftige, hurtigvoksende klatreplanter som Thunbergia grandiflora og Thunbergia laurifolia er rapporteret som invasive i subtropiske og tropiske områder (fx visse regioner i Australien, Stillehavsøer og Hawaii). Ved dyrkning i disse områder bør man være opmærksom på spredning og overvåge etablering i naturen.
Anvendelse i kultur og tradition
Udover prydværdi er nogle arter brugt i folkemedicin i deres hjemmeområder, og visse kulturer anvender dem i haver og som klatreplanter i landskabsarkitektur. Videnskabelig dokumentation for medicinsk effekt er dog begrænset, så forsigtighed anbefales.
Opsummering
Thunbergia er en alsidig slægt af tropiske klatreplanter der tilbyder blomster i mange farver og former, velegnede til espalier, krukker og som bunddække. De er lette at formere og dyrke i varme forhold, men enkelte arter kan blive invasive udenfor deres naturlige udbredelsesområde. Vælg arter efter klima, plads og ønsket vækstform, og hold øje med vedligeholdelse for at få bedst mulige resultater i haven.
Søge