Thixotropi
Thixotropi er en egenskab ved visse geler eller væsker, som er tyktflydende under normale forhold, men som flyder (bliver tyndtflydende, mindre viskose), når de rystes, omrøres eller på anden måde belastes.
I et mere teknisk sprog: Nogle ikke-newtonske væsker viser en ændring i viskositet; jo længere tid væsken udsættes for forskydningsspænding, jo lavere er dens viskositet. En thixotropisk væske er en væske, der tager en begrænset tid om at opnå ligevægtsviskositet, når den udsættes for en trinvis ændring i forskydningshastigheden. Mange geler og kolloider er thixotrope materialer, der har en stabil form i hvile, men bliver flydende, når de omrøres.
Nogle væsker er anti-thixotropiske: konstant forskydningspres i et vist tidsrum medfører en stigning i viskositeten eller endog størkning. Konstant forskydningspres kan påføres ved at ryste eller blande. De er langt mindre almindelige.
Naturlige eksempler
Det er en almindelig oplevelse, når man går på sand, at det nogle steder bliver flydende, når man går på det. Dette er en thixotropisk reaktion på tryk. I ekstreme tilfælde kan kviksand udgøre en fare for mennesker og dyr.
Nogle lerarter er thixotrope, og deres opførsel er af stor betydning inden for strukturel og geoteknisk teknik. Jordskred, som f.eks. dem, der er almindelige i klipperne omkring Lyme Regis i Dorset og i Aberfan-katastrofen i Wales, er beviser herpå. På samme måde er en lahar en jordmasse, der er blevet flydende ved en vulkansk hændelse, og som hurtigt størkner, når den kommer til ro.
Boremudder, der anvendes i geotekniske applikationer, kan være thixotropisk. Honning fra honningbier kan også have denne egenskab under visse betingelser (honning fra hedehonning).
Et andet eksempel på en thixotropisk væske er den synovialvæske, der findes i leddene mellem nogle knogler.
Nogle leraflejringer, som man finder i forbindelse med udforskning af huler, udviser thixotropisme: en oprindeligt fast udseende mudderbanke bliver suppeagtig og afgiver fugt, når man graver i den eller på anden måde forstyrrer den. Disse lerlag er tidligere blevet aflejret af vandløb med lav hastighed, som har tendens til at aflejre finkornet sediment.
Disse egenskaber anvendes ofte i kommercielle produkter, som påføres overflader, f.eks. maling eller tandpasta. Med maling forsvinder væskeevnen hurtigt, og overfladen hærder permanent, når vand (eller olie) fordamper.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er tiksotropi?
A: Tixotropi er egenskaben ved visse geler eller væsker, der er tyktflydende under normale forhold, men flyder, når de rystes eller omrøres.
Q: Hvad er ikke-newtonske væsker?
A: Ikke-newtonske væsker er væsker, der viser en ændring i viskositet. Jo længere tid væsken udsættes for forskydningsspænding, jo lavere bliver dens viskositet.
Q: Hvad er en tixotropisk væske?
A: En tixotropisk væske er en væske, der tager en begrænset tid om at opnå ligevægtsviskositet, når den udsættes for en trinvis ændring i forskydningshastigheden.
Q: Hvilke materialer er eksempler på tixotrope materialer?
A: Mange geler og kolloider er eksempler på tiksotrope materialer, der udviser en stabil form i hvile, men bliver flydende, når de omrøres.
Q: Hvad er anti-tixotrope væsker?
A: Antitixotrope væsker er væsker, der viser en stigning i viskositet eller endda størkning, når der påføres konstant forskydningsspænding.
Q: Hvordan kan man påføre konstant forskydningsspænding på en væske?
A: Konstant forskydningsspænding kan påføres en væske ved at ryste eller blande den.
Q: Er anti-tixotropiske væsker almindelige?
A: Nej, anti-tixotrope væsker er meget mindre almindelige end tixotrope væsker.
