Melvin "Sy" Oliver: Jazzarrangør, komponist og orkesterleder (1910–1988)

Melvin "Sy" Oliver — indflydelsesrig jazzarrangør, komponist og orkesterleder (1910–1988). Skabte klassikere for Tommy Dorsey, Ella Fitzgerald og Ray Charles.

Melvin "Sy" Oliver (17. december 1910 i Battle Creek,Michigan - 28. maj 1988 i New York City) var en indflydelsesrig jazzarrangør, trompetist, komponist, sanger og orkesterleder. Han voksede op i en musikalsk familie: hans mor var klaverlærer, og hans far var multiinstrumentalist, der blandt andet demonstrerede saxofoner på et tidspunkt, hvor instrumentet kun blev brugt sparsomt uden for marching bands. Denne tidlige eksponering for musik og blæseinstrumenter prægede Olivers interesse for arrangement og orkesterklang.

Tidlige år og gennembrud

Oliver forlod hjemmet som 17-årig for at spille professionelt med Zack Whyte og hans Chocolate Beau Brummels og senere med Alphonse Trent. I disse orkestre sang og spillede han trompet og blev hurtigt kendt for sit karakteristiske, "knurrende" hornspil. I begyndelsen af sin karriere udviklede han også sit talent for arrangement, idet han begyndte at forme repertoiret og orkestersoundet omkring de solister, han arbejdede med.

Jimmie Lunceford og gennembruddet som arrangør

I 1933 blev Oliver medlem af Jimmie Luncefords band, hvor hans arrangerende evner satte tydelige spor. Han leverede en række hitarrangementer for orkestret og bidrog til Luncefords ry som et af de mest sofistikerede swing-orkestre i 1930'erne. Hans arbejde hos Lunceford viste tidligt hans evne til at kombinere pulserende rytmer, raffinerede blæsereffekter og swingende phrasing, hvilket gjorde ham efterspurgt blandt både musikere og pladeselskaber.

Tommy Dorsey og overgangen til moderne bigband

I 1939 tog Oliver et vigtigt skridt, da han sluttede sig til Tommy Dorsey som arrangør. Han var blandt de første afroamerikanere til at indtage en fremtrædende rolle i et hvidt orkester, og hans arbejde hjalp med at føre Dorsey-bandet fra en mere dixielandinspireret stil over i det mere moderne bigband-udtryk. På dette tidspunkt ophørte han stort set med at spille trompet for at koncentrere sig om arrangering og orkesterledelse. Hans arrangement af "On the Sunny Side of the Street" blev et stort hit for Dorsey, og hans effektfulde brug af blæsersektioner, dynamiske kontraster og refræner blev et forbillede for samtiden. Samme år sluttede også Fletcher Henderson sig til Benny Goodman-orkestret som arrangør, hvilket viser, hvor vigtig denne periode var for udviklingen af bigband-jazzen.

Kompositioner, stil og indflydelse

Som komponist skrev Oliver flere numre, der blev standards i repertoiret. En af hans mest berømte kompositioner er "T'ain't What You Do (It's the Way That You Do It)", skrevet sammen med trombonisten Trummy Young, som er blevet indspillet af adskillige artister. Blandt hans andre kendte numre og arrangementer er "Yes Indeed" (en gospel-jazz-inspireret melod i, som senere blev indspillet af Ray Charles), "Opus One", "The Minor is Muggin'", "T.D.'s Boogie Woogie Woogie" og "Well, Git It".

Oliver var kendt for sin evne til at blande gospel- og blues-elementer med den store bigband-lyd, samt for sin brug af punchy korsang, call-and-response-mønstre og effektfulde shout-figurer. Hans arrangementer var både tilgængelige for publikum og musikalsk raffinerede, hvilket gjorde ham populær hos orkesterdas-medlemmer og solister. Det var også en af grundene til, at musikere som Buddy Rich valgte at slutte sig til Dorsey, hvor de kunne få udfoldet deres talent i stærkt arrangerede numre.

Arbejdet med sangere og som freelance-arrangør

Ud over bigband-arbejdet arbejdede Oliver som arrangør for store vokalister. Han arrangerede og dirigerede flere sange for Ella Fitzgerald i hendes år hos Decca Records, hvor hans blide men swingende arrangeringsstil understøttede hendes frasering og improvisatoriske evner. Efter sin tid hos Dorsey arbejdede han som free-lance-arrangør for forskellige orkestre og solister. En af hans markante senere opgaver var samarbejdet med Frank Sinatra på albummet I Remember Tommy, en hyldest til Tommy Dorsey, hvor Olivers indsigt i Dorsey-repertoiret gjorde ham til en naturlig samarbejdspartner.

Senere år og ledelse af eget band

I de senere år fortsatte Oliver med at gå på scenen og arbejde med musik. Indtil omkring 1980 ledede han sit eget jazzband, og i denne periode begyndte han igen at spille trompet. Han optrådte på klubber og festivaler og fortsatte med at arrangere og undervise yngre musikere. Hans sene arbejde viste, at han både kunne holde fat i de klassiske bigband-elementer og samtidig forny sig med nutidige indflydelser.

Arv og betydning

Sy Olivers betydning ligger i hans dobbelte rolle som både arrangør og komponist, der var i stand til at forbinde swing-æstetikken med gospel, blues og moderne orkestrering. Han hjalp med at definere lyden af flere af 1930'ernes og 1940'ernes førende orkestre og satte spor i måden, bigband-arrangementer blev skrevet på fremover. Hans sange og arrangementer er stadig en del af jazzrepertoiret i dag, og mange nutidige arrangører og musikere nævner ham som en inspirationskilde.

Noter: Ud over de nævnte titler kan man finde mange af Olivers originale arrangementer og indspilninger på arkivudgivelser og samlebokse fra Lunceford- og Dorsey-perioderne. Hans indflydelse mærkes både i store orkestres repertoire og i små gruppers tilgang til swing og vokalarrangement.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Sy Oliver?

Q: Hvor blev han født?

Spørgsmål: Hvilket instrument spillede hans far?

Spørgsmål: Hvilke bands spillede Sy Oliver med tidligt i sin karriere?

Spørgsmål: Hvilken sang er Sy Oliver mest berømt for at have skrevet?

Spørgsmål: Hvornår blev Sy medlem af Jimmie Luncefords band?

Spørgsmål: Hvornår blev han en af de første afroamerikanere, der fik en fremtrædende rolle i et hvidt band?

Søg efter bogstav