Gustav III af Sverige: Konge 1771–1792 — Liv, regering og attentat
Få et fascinerende portræt af Gustav III — hans liv, magtfulde regering 1771–1792 og det skelsættende attentat, der ændrede Sveriges historie.
Gustav 3. (24. januar [O.S. 13. januar] 1746 - 29. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til han blev skudt til døde i 1792. Han var den ældste søn af kong Adolph Frederik og dronning Louise Ulrika, som var en søster til Frederik den Store, konge af Preussen.
Liv og familie
Gustav fødtes i 1746 og voksede op i en tid, hvor Sveriges konge havde forholdsvis begrænset politisk magt på grund af den såkaldte "frihedsperioden" (Age of Liberty). I 1766 blev han gift med den danske prinsesse Sophie Magdalene (Sofia Magdalena), og ægteskabet gav senere sønnen Gustav IV Adolf, der efterfulgte ham som konge.
Vejen til tronen og statskuppet 1772
Da Gustav tiltrådte i 1771, stod Sverige politisk svagt med en magtfuld riksdag (Riksdag of the Estates). I august 1772 gennemførte han et blodløst statskup, der førte til en ny forfatning samme år. Den såkaldte 1772-forfatning gav kongen større udøvende magt og indledte en periode med stærkere kongemagt, selv om riksdagen fortsat spillede en rolle.
Reformer og indre politik
Gustav III introducerede en række reformer med både oplysnings- og magtpolitiske sigtepunkter:
- Forfatningsændringer: 1772-forfatningen styrkede kronens position, og under krigen mod Rusland blev magten yderligere centraliseret gennem Union- och säkerhetsakten (1789), som svækkede adelens indflydelse.
- Rets- og finansreformer: Han forsøgte at modernisere administrationen, forbedre skattemodellen og bekæmpe korruption, selvom resultaterne var blandede.
- Kultur og uddannelse: Gustav var en aktiv protektor af kunst og videnskab. Han grundlagde flere institutioner og støttede teater, opera og det litterære liv i Stockholm.
Kultur og hofliv
Gustav III er kendt som en kulturbetoneret monark. Han var en ivrig tilhænger af teater og opera, støttede dramatikere og komponister og stod bag moderniseringer af det kongelige teaterliv. Han var også initiativtager til oprettelsen af flere akademier og kulturelle institutioner, som bidrog til at forme den svenske nationale identitet i slutningen af 1700-tallet.
Udenrigspolitik og krige
Udenrigspolitisk søgte Gustav at genvinde Sveriges status efter tab i tidligere årtier. Et vigtigt udbrud var krigen mod Rusland 1788–1790, som blev indledt af ham og mødt med kritik og oprør internt. Krigen endte uden større territoriale gevinster, men understregede Gustav III's vilje til at handle selvstændigt i udenrigspolitiske spørgsmål.
Modstand og kritik
Gustavs centralisering af magten og hans håndtering af adelen skabte megen modstand. Flere adelsmænd følte sig forbigået, og hans autoritære træk, brug af censur og personlige politiske interesser fremkaldte fjendtlighed i visse kredse. Dette spændingsfelt mellem konge og adel bidrog til det miljø, hvor et attentat kunne planlægges.
Attentatet og død
Gustav III blev ramt af et attentat under en maskebal i operahuset i Stockholm i marts 1792. Skuddet var led i en sammensværgelse blandt utilfredse aristokrater. Han overlevede ikke skudskaderne og døde nogle dage senere den 29. marts 1792. Attentatet og den efterfølgende rettergang rystede det svenske samfund; flere sammensvorne blev arresteret og dømt, og attentatmanden blev straffet hårdt.
Eftermæle og betydning
Gustav III efterlod sig en kompleks arv. På den ene side huskes han som en reformvenlig og kulturbærende konge, der fremmede kunst, sprog og nationale institutioner. På den anden side kritiseres han for at have svækket de politiske friheder gennem magtkonsolidering og for sin måde at håndtere politisk opposition.
Hans søn, Gustav IV Adolf, efterfulgte ham som konge. Gustav III's regeringstid står i historien som et markant vendepunkt mellem oplysningstidens ideer og det autoritære styre, og hans liv og død har inspireret både historikere, dramatikere og kunstnere i de følgende århundreder.
Søge