Sveinn Björnsson (27. januar 1881 - 25. januar 1952) var en central skikkelse i Islands overgang fra selvstyre under den danske krone til fuld selvstændighed som republik. Han spillede en afgørende rolle i både lokal og national politik og blev ved etableringen af republikken Islands første præsident.
Tidlige år og indføring i offentlig tjeneste
Sveinn Björnsson blev født i København, Danmark. Han gjorde sig tidligt bemærket i offentligheden og engagerede sig i bypolitik i Reykjavik, hvor han blev medlem af byrådet i 1912. Han var byrådets formand i perioden 1918–1920, en post hvor han opnåede erfaring med administration og lokal ledelse, hvilket senere kom til nytte i hans nationale embeder.
Nationalt engagement og diplomatisk tjeneste
Sveinn var medlem af Althing i 1914–1916 og igen i 1920. Efter Islands ændrede relation til Danmark i 1918 — hvor Island fik status af selvstyrende kongerige under den danske konge — fungerede han flere gange som Islands minister (ambassadør) i Danmark i perioderne 1920–1924 og 1926–1940. I denne rolle repræsenterede han Islands interesser over for den danske regering og fik stor erfaring med diplomati og udenrigspolitiske spørgsmål.
Anden Verdenskrig, regent og overtagelse af kongens beføjelser
Under Anden Verdenskrig ændrede situationen sig dramatisk: Den tyske besættelse af Danmark i april 1940 betød, at Danmark ikke længere kunne varetage Islands udenrigsanliggender. Samtidig blev Island besat af britiske styrker i maj 1940 og senere af amerikanske styrker, hvilket øgede landets internationale betydning. I denne periode blev Sveinn Björnsson valgt til Islands regent (en midlertidig statsoverhovedfunktion) tre gange i 1941–1943. Som regent varetog han de beføjelser, som hidtil havde ligget hos den danske konge, og var en samlende figur i en tid præget af usikkerhed og hurtige forandringer.
Præsidentskab og republikken Island
Da Island formelt afskaffede monarkiet og proklamerede republik den 17. juni 1944 blev Sveinn af Althing valgt til Islands første præsident. Han tiltrådte embedet ved republikens oprettelse og blev efterfølgende genvalgt uden modkandidater i både 1945 og 1949. Som præsident var han primært en samlende, repræsentativ skikkelse, der hjalp med at etablere præsidentembedets rolle i en ny politisk kontekst og bidrog til at give stabilitet i efterkrigsårene.
Privatliv, død og eftermæle
Sveinn Björnsson døde i Reykjavik den 25. januar 1952, mere end et år før hans anden valgte præsidentperiode ville være udløbet. Han efterlod sig et omdømme som en erfaren diplomat og en beskeden, men respekteret statsmandsfigur, der havde ført Island gennem en af de mest afgørende perioder i landets moderne historie.
Hans indsats som regent og senere som den første præsident gjorde ham til et centralt symbol på Islands nye uafhængighed og statsdannelse. Selvom hans rolle var frem for alt ceremoniel som præsident, bidrog hans tidligere erfaring og statsmandskab til at forme den tidlige kurs for den islandske republik.