Slaget ved Garfagnana (italiensk: Battaglia della Garfagnana) var et kortvarigt, men taktisk vigtigt opskud fra aksestyrkerne i slutningen af december 1944. Slaget er kendt af tyskerne som Operation Wintergewitter (Unternehmen Wintergewitter) og fik tilnavnet "juleoffensiven" (italiensk: Offensiva di Natale).

Baggrund

Kampen stod på den vestlige sektor af den gotiske linje under Anden Verdenskrig. Målet fra aksens side var ikke at bryde den allierede front fuldstændigt, men at slå et slag i området for at binde allierede reserver, forbedre lokal forsyningsstilling og genvinde terræn i de nordlige toscanske Apenniner nær Massa og Lucca. Terrænet i Serchio-dalen består af stejle bjergsider, snævre dale og begrænsede veje, hvilket gjorde offensiven velegnet til mobile, lokale angreb og overraskelsesmomenter.

Forløb

I slutningen af december 1944 gennemførte den tyske 14. armé under general Kurt von Tippelskirch et angreb mod venstre fløj af den amerikanske 5. armé i Serchio-dalen. Angrebet blev gennemført i samarbejde med italienske styrker fra den fascistiske Republikken Italien (RSI) og bestod primært af lokale, velkoordinerede indsatser i vanskeligt terræn.

Allierede enheder i området omfattede blandt andre den amerikanske 92. infanteridivision, som stod over for pres fra aksestyrkerne. For at støtte 92. division havde de allierede beordret to brigader fra den indiske 8. infanteridivision til at blive omplaceret til området. I takt med at de indiske enheder ankom, lykkedes det aksestyrkerne at indtage byer og landsbyer i dalen, herunder Barga. De amerikanske enheder overvejede at trække sig tilbage mod Lucca for at konsolidere forsvaret.

Efter de indledende succeser standsede de tysk/italienske styrker imidlertid deres fremrykning og trak sig efter kort tid tilbage eller konsoliderede deres stillinger. De allierede foretog modangreb og genvandt kontrollen over flere af de tabte steder; Barga blev generobret omkring nytår.

Betydning og efterspil

Slaget ved Garfagnana gav aksestyrkerne en lokal sejr og et midlertidigt moralfremstød, især for de italienske styrker på tysk side, men ændrede ikke den overordnede strategiske situation i Italien. Offensiven tvang de allierede til at omdirigere styrker midlertidigt og understregede, hvor svært terrænet og vinterforholdene gjorde fronten. Den vestlige del af den gotiske linje forblev i væsentlighed uændret indtil foråret 1945, hvor de allierede indledte den afsluttende offensiv i Italien; linjen stod reelt til slutningen af marts 1945.

Konklusion: Slaget ved Garfagnana/Operation Wintergewitter var en lokal, planlagt offensiv i juleperioden 1944, som viste, at aksestyrker i visse sektorer kunne opnå midlertidige gevinster gennem overraskelse og udnyttelse af terræn. På længere sigt var gevinsterne begrænsede og ændrede ikke kampenes udfald i Italien.