Studiekompetencer
Studiefærdigheder eller studiestrategier er systematiske måder at forbedre indlæringen på. De er nødvendige for at få succes i skolen, især i forbindelse med college og senere. Studiekompetencer omfatter mange teknikker og færdigheder, der hjælper med at tilegne sig og fastholde information. Nogle er vurderingsredskaber, der hjælper en studerende med at se, hvor de har mest brug for hjælp.
Studiekompetencer kan omfatte en lærendes evne til at lytte, læse, forstå, koncentrere sig, huske og organisere sit læringsmateriale og til at administrere sin studietid.
Læringsstrategier
- Tidsstyring er en vigtig kompetence. Lærere har fundet en sammenhæng mellem studerende, der kan administrere deres tid godt, og deres karaktergennemsnit (GPA). Jo bedre de er til at styre deres tid, jo højere er deres gennemsnit. Britton og Tesser (1991) fandt ud af, at måling af førsteårsstuderendes tidsforvaltningsfærdigheder var en bedre indikator for højere gennemsnitskarakterer end deres SAT-resultater som seniorer. De fleste studerende finder ved at analysere deres tidsforbrug ud af, at meget af tiden er spildt.
- Mnemoteknikker kan hjælpe med at huske lister eller sekvenser af oplysninger. Navnet Roy G. Biv er et eksempel på en mnemoteknik. Det er et akronym for regnbuens farver i den rigtige rækkefølge: Rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. De omfatter også rim, sætninger, digte og at associere billeder med oplysninger. Mnemoteknikker bør anvendes sparsomt, da de har visse begrænsninger.
- SQ3R-metoden. Dette er en forkortelse for spørgsmål, læs, recitér og gennemgå. SQ3R blev udviklet af Francis Robinson i 1941. Eleverne lærer at undersøge det læste materiale, ikke ved at læse hvert eneste ord, men ved at få en overordnet fornemmelse af, hvad det handler om. Det næste skridt er at formulere spørgsmål. Kig i slutningen af kapitler eller bøger for at se, om der er spørgsmål. Læs materialet for at besvare spørgsmålene. Derefter skal du recitere det, du har lært, højt. At recitere hjælper indlæringsprocessen meget bedre end at læse alene. Gennemgå oplysningerne et par timer eller endda dage senere. På den måde holder du det frisk i hukommelsen.
- Skimming og scanning. Skimlæsning er en teknik til at få mest muligt ud af at læse noget på kortest mulig tid. Det er at se på kapiteloverskrifter, punktlister med nøglepunkter i sidebjælker og nøgleord i sætninger.Den første sætning i et kapitel er ofte et sammendrag af kapitlet. Scanning indebærer, at man bevæger fingeren ned ad siden, mens man læser. Målet er at forsøge at absorbere mindst 50 % af teksten. Derefter sammenlignes den med det, der blev skimmet.
- Undersøgelsesgrupper. Universiteterne opfordrer de studerende til at danne studiegrupper. En studiegruppe kan fordele opgaverne, og hvert medlem kan koncentrere sig om et segment. Studerende, der underviser eller deler det, de ved, med andre, lærer mere. I en studiegruppe anvendes aktiv læring, som er en meget effektiv måde at lære på.
- At tage effektive noter. De færdigheder i at tage noter, som man har lært i gymnasiet, er sjældent tilstrækkelige til at bruge dem på universitetet. På college indebærer god notatskrivning kritisk tænkning. Professorer holder ofte forelæsninger i et højt tempo. Forsøg ikke at skrive alt ned, men prøv at finde frem til de vigtigste punkter. Et godt fingerpeg om nøglepunkter eller vigtige punkter er, at en lærer eller foredragsholder gentager dem i løbet af forelæsningen. Det er vigtigt at udvikle gode lyttefærdigheder. Nøglefærdigheder for god notatskrivning er:
· Forelæsning af materialet. Dette hjælper med at forstå forelæsningerne.
· Gennemgå dine tidligere noter fra undervisningen.
· Hav alt, hvad du har brug for, ved hånden. Sørg for at have kuglepenne, blyanter, notesbøger og lærebøger med dig.
