SS Andrea Doria var et italiensk oceandampskib og luksuriøst passagerskib ejet af rederiet Italian Line. Efter Anden Verdenskrig blev skibet betragtet som et af Italiens største, hurtigste og mest elegante skibe. Det havde plads til 1.221 passagerer og 563 besætningsmedlemmer og var konstrueret med moderne faciliteter og komfort i fokus.

Bygning og tjeneste

Andrea Doria blev bygget af Ansaldo-værfterne i Genova, Italien, og blev søsat den 16. juni 1951. Jomfrurejsen fandt sted den 14. januar 1953. I sin driftstid sejlede skibet primært på ruter mellem Europa og Nordamerika og blev anvendt både til rutefart og sæsonbestemte krydstogter. Skibet var kendt for sit elegante interiør, omfattende sikkerhedsudstyr for datiden og høje serviceniveau.

Kollisionen i Atlanterhavet 1956

Den 25. juli 1956 kolliderede Andrea Doria midt om natten med det svenske passagerskib MS Stockholm i Atlanterhavet ud for USAs østkyst, nær Nantucket. På ulykkestidspunktet var om bord 1.134 passagerer og 572 besætningsmedlemmer. Kollisionen skete som følge af en række menneskelige fejl, uheldige manøvrer og misforståelser i navigationsbeslutninger — herunder problemer med tolkning af radaroplysninger og skibenes relative bevægelser — hvilket medførte, at Stockholms baug ramte Andrea Dorias styrbordsside.

Skader, redning og tab

Kollisionen skabte alvorlig beskadigelse af Andrea Doria, som hurtigt begyndte at tage vand ind og fik en tiltagende slagside (list). På grund af den voldsomme hældning blev mange af livbådene på den ene side uanvendelige, men takket være hurtig indsats fra besætningen, passagererne og en række assisterende skibe lykkedes det at redde langt de fleste om bord.

Omkring 1.700 mennesker var involveret, og næsten alle blev reddet af omkringliggende skibe, herunder betydelige redningsindsatser fra franske og amerikanske liners og kystvagten. I alt omkom 46 mennesker ved ulykken; de fleste af de omkomne var fra Andrea Doria. Stockholm overlevede skaden og kunne fortsætte under slæb.

Sankning og vrag

Andrea Doria sank omkring 11 timer efter kollisionen og ligger i dag som et vrag på havbunden. Vraget ligger i dybt vand og blev hurtigt mål for vragfiskeri, dykkere og senere opsamling af værdigenstande. Dykning til vraget var og er farligt på grund af dybden, vragets ustabile tilstand og stærke strømforhold; der er meldt om dødsfald blandt dykkere i årene efter ulykken.

Efterspil og arv

Kollisionen med Andrea Doria fik stor medieopmærksomhed og førte til gennemgang af navigationsteknikker, radarprocedure og kommunikation mellem skibe om bord. Ulykken er ofte citeret i maritim sikkerhedsundervisning som et eksempel på, hvordan menneskelige fejl og svigt i kommunikation kan give alvorlige følger, også når skibene er moderne og teknisk veludstyrede.

Andrea Doria forbliver et af de mest berømte skibskatastrofer i efterkrigstidens historie — et symbol på såvel menneskelig sårbarhed som de store redningsarbejders succes ved havet.