SS Edmund Fitzgerald – Skibskatastrofen på Lake Superior (1975)
SS Edmund Fitzgerald: Mysteriet om skibskatastrofen på Lake Superior 1975 — 29 omkomne, forsvundne lig, teorier og Gordon Lightfoots berømte sang om tragedien.
SS Edmund Fitzgerald var et malmtransportskib på Lake Superior, der sank natten mellem den 10. og 11. november 1975 cirka kl. 19.30 under en voldsom efterårsstorm. Skibet var på det tidspunkt et af de største, der sejlede på De Store Søer, med en længde på omkring 222 meter og en bruttotonnage på cirka 13.600 tons. Ombord var 29 besætningsmedlemmer, og ingen overlevede forliset; indtil i dag er der ikke fundet lig af de omkomne.
Skibet og rejsen
Edmund Fitzgerald var et amerikansk malmskib (en såkaldt «laker»), bygget i 1958 og brugt primært til at transportere jernmalm. På sin sidste rejse var skibet lastet med jernmalm fra havnen i Superior, Wisconsin, på vej mod stålindustrien i det amerikanske midtvesten. Skibets kaptajn var Ernest M. McSorley.
Stormen og forliset
Den 10. november ramte en kraftig norøstlig storm Lake Superior med orkans kraftig vind og meget høje bølger. Flere skibe i området meldte om ekstrem søgang og vanskelige navigationsforhold. Edmund Fitzgerald og et ledsagende skib, Arthur M. Anderson, kæmpede sig igennem stormen, men kontakten til Edmund Fitzgerald ophørte, og skibet gik ned kort tid efter. Hvorfor skibet sank, er aldrig endegyldigt fastslået.
Undersøgelser og teorier
Efter forliset gennemførte myndigheder fra USA og Canada undersøgelser. Fælles for konklusionerne var, at stormens voldsomhed spillede en afgørende rolle, men præcis hvilken mekanisme der fik skibet til at gå ned, er usikker. De mest omtalte teorier omfatter:
- At store bølger og ekstrem belastning gav strukturelle skader (»hogging« og »sagging«), hvilket kunne føre til brud i skroget.
- At vand trængte ind gennem skader eller utætte luger (hatch covers) og hurtigt overvæltede skibet.
- At lasten (taconite- eller jernmalms-pellets) kunne have forskubbet sig og ændret skibets stabilitet.
- At skibet eventuelt gik på grund eller ridsede skroget mod et lavvandsområde (shoal), hvilket forårsagede vandindtrængning.
Senere undersøgelser af vraget viste, at mange luger og dækdele var intakte, hvilket førte til, at teorier om øjeblikkelig kollaps af en hovedluge blev sat i tvivl. Den mest sandsynlige forklaring er sandsynligvis en kombination af flere faktorer: voldsomt vejr, strukturelle svagheder og vandindtrængning, som tilsammen fik skibet til hurtigt at synke.
Vraget og eftersøgning
Vraget blev lokaliseret efter forliset på bunden af Lake Superior i stor dybde (flere hundrede meter). Eftersøgninger fandt ikke overlevende eller lig, og skibet ligger stadig på bunden. I 1995 blev skibsklokken fra Edmund Fitzgerald bjærget og er i dag udstillet ved Great Lakes Shipwreck Museum ved Whitefish Point; stedet har også mindesmærker for besætningen.
Eftermæle og kultur
Forliset af Edmund Fitzgerald blev bredt dækket i medierne og blev et symbol på hvor farlige De Store Søer kan være. Til minde om mændene på S.S. Fitzgerald blev der skrevet en sang af den canadiske sanger Gordon Lightfoot med titlen The Wreck of the Edmund Fitzgerald. Sangen beskriver skibets rejse og nævner nogle af teorierne om, hvordan forliset kunne være sket. Interessant nok indeholdt den oprindelige sang denne passage:
- Da det blev aftensmad, kom den gamle kok på dækket og sagde: "Venner, det er for hårdt til at give jer mad. Klokken syv om eftermiddagen brød en hovedluge sammen. Han sagde: "Fellas, det har været godt at kende jer.
Denne udtalelse viste sig at være forkert, da et dykkehold, der blev sendt ud for at bjærge ligene, fandt hovedlugen i perfekt stand. Da Gordon Lightfoot blev informeret om dette, omskrev han verset, så sangen ikke længere påstod, at en hovedluge havde brudt sammen; han bevarede dog sangens overordnede hyldest til besætningen og dens dramatiske fortælling om forliset.
Mindesmærker og erindring
Der findes flere mindesmærker for de 29 omkomne, blandt andet ved Whitefish Point, hvor der hvert år afholdes mindehøjtideligheder. Edmund Fitzgeralds historie har inspireret bøger, dokumentarfilm, forskning og maritim interesse for at forbedre sikkerheden på De Store Søer.
Selvom vraget og besætningens skæbne stadig indeholder ubesvarede spørgsmål, står Edmund Fitzgerald som en påmindelse om naturens kræfter og de risici, søfolk har mødt gennem historien.
SS Edmund Fitzgerald i 1971
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var SS Edmund Fitzgerald?
A: SS Edmund Fitzgerald var et malmskib på Lake Superior, der sank den 10. november 1975, mens det fragtede jernmalm.
Q: Hvad var skibets vægt?
A: Skibet var en af de største "jernbåde", der arbejdede på Great Lakes, og vejede omkring 13.600 tons.
Q: Hvad fik skibet til at synke?
A: Ingen ved det med sikkerhed, men det er muligt, at den faretruende høje vægt af lasten samt voldsomme vinde og bølger fik skibet til at synke.
Q: Hvor mange besætningsmedlemmer var der om bord på skibet?
A: Alle 29 mænd om bord på båden døde i forliset.
Q: Har nogen nogensinde bjærget ligene af besætningsmedlemmerne?
A: Nej, indtil i dag er ingen lig blevet bjærget fra det sunkne skib.
Q: Hvorfor blev der skrevet en sang om SS Edmund Fitzgerald?
A: For at mindes de mænd, der mistede livet ved forliset, skrev den canadiske sanger Gordon Lightfoot en sang med titlen "The Wreck of the Edmund Fitzgerald".
Q: Hvad stod der i den oprindelige version af sangen, som viste sig at være falsk?
A: Sangen indeholdt oprindeligt en passage, hvor der stod: "Klokken syv om aftenen faldt en hovedluge sammen." Men et dykkerhold, der blev sendt ud for at bjærge ligene, fandt, at lugen var i perfekt stand. Gordon Lightfoot omskrev verset efter at være blevet informeret om dette.
Søge