Square rig henviser til en type sejl og rigning, hvor sejlene er monteret på vandrette spær. Antallet af master, de firkantede sejl og den måde, hvorpå møllerne (spærene) er opstillet, kendetegner et skib med firkantet rigning. Det klassiske eksempel på en kvadratrig er et tremastet fuldt rigget skib. Den firkantede rig nedstammer fra lateenriggen. Dets vinklede sejl blev til firkantede sejl. Et fuldrigget skib er et skib med firkantede sejl på alle masterne. Den firkantede rig med alle sine sejl og sin rigning er vanskelig at håndtere, når man skal vende eller "vende om". I passatvindene har skibe med kvadratisk rigning en fordel, især på dybt vand.

Hvad karakteriserer firkantet rigning?

Firkantet rigning kendetegnes ved sejl monteret på tværspær (yards), som sidder tværstillet i forhold til skibets længderetning. De største sejl sidder nederst på hver mast (ofte kaldet kurssejl eller "course"), over dem kommer topsejl (topsails), topgallantsejl (topgallant) og eventuelt royalsejl. Denne opbygning giver et lodret lagdelt sejlareal, som er meget effektivt, når vinden kommer bagfra eller fra siden (dyb halvvind eller bagbord). Tilbehør som stays, shrouds, blokke og taljer samt et omfattende system af skøder, haler og braser bruges til at kontrollere sejlene.

Typer af firkantet rigning

  • Fuldrigget skib: Alle master bærer udelukkende firkantsejl. Et klassisk eksempel er det tremastede fuldriggede skib.
  • Barque (barque): Ofte tre–fire master, hvor de forreste master er firkantede, og den agterste mast er rigget med langsgående (fore-and-aft) sejl.
  • Brig og brigantine: To-mastede varianter med forskellige kombinationer af firkant- og langsgående rigning.
  • Skonnerter og kombinationsrigge: Har typisk færre firkantsejl og mere langsgående sejl; bruges især når man ønsker bedre sejlads tættere imod vinden.

Praktiske kendetegn og manøvrer

Firkantet rigning kræver ofte stor besætning for at håndtere sejlskift og retningsændringer. Man kan:

  • Bruke braser (at dreje spær) til at vinkle sejlene i forhold til vinden.
  • Stryge (fås ned) enkelte sejl eller dele af sejlopstillingen ved hård vejrforhold.
  • Sætte stunsails (styksejl) på bommene i godt vejr for at øge fart ved jævn vind.

Firkantede skibe er mindre manøvredygtige ved sejlad tæt mod vinden (close-hauled). Derfor foretrækker man ofte at "wear" (vende om med vinden bag skibet) frem for at "tacke" (vende gennem vinden). Til gengæld er firkantsejl fremragende til at løbe med vinden og i stand til at bære store lastmængder effektivt på lange overfarter, især i stabile passatvinde.

Historisk betydning og moderne brug

I sejlskibenes storhedstid (fra 1500- til midten af 1800-tallet) var firkantet rigning dominerende på handels- og krigsskibe, fordi den gav høj fart og effektiv transport af gods over oceanerne. Med damp- og motorfartøjets fremkomst blev firkantsejl sjældnere til kommerciel brug.

I dag findes firkantede skibe først og fremmest som bevaringsskibe, uddannelsesskibe og i hobbysejlads. De bruges til sejluddannelse, historiske rekonstruerede ture og som levende museer, hvor man kan opleve de traditionelle arbejdsgange og lære om de mange detaljer i rigningen.

Væsentlige tekniske elementer

  • Master: Bærer flere etager af sejl og opdeles i under-, top- og topgallantsektioner.
  • Yards (spær): De vandrette bomme, hvorpå sejlene er hæftet.
  • Skøde- og halesystemer: Bruges til at trimme sejlene og ændre deres vinkel til vinden.
  • Shrouds og stays: Stiver masten af lateralt og longitudinelt.

Samlet set er firkantet rigning en teknisk kompleks, men velafprøvet rigtype, som har spillet en central rolle i skibsfarten og stadig fascinerer sejlere og historikere i dag.