Den plettede hyæne (Crocuta crocuta) er en hyæneart (eller "hyaena" på britisk engelsk). Den kaldes ofte den grinende hyæne. De findes næsten overalt i Afrika syd for Sahara. Der findes mellem 27.000 og 47.000 individer, men deres bestand bliver mindre og mindre i naturen. Det skyldes tab af levesteder og ulovlig jagt. De levede i Europa i mindst en million år indtil slutningen af Pleistocæn.

Udseende og anatomi

Plettede hyæner er det største medlem af Hyaenidae. Et fulvoksent dyr kan veje mellem ca. 40 og 70 kg, hunnerne er typisk større og kraftigere end hannerne. Kroppen er robust med en kraftig nakke og et særligt udviklet kranie, der giver et ekstremt kraftigt bid — hvilket tillader dem at knuse ben og æde næsten alle dele af et kadaver.

Hunnenes ydre kønsorgan minder om en penis (en såkaldt "pseudo-penis"), hvilket er usædvanligt blandt pattedyr og har stor betydning for både social adfærd og reproduktion. Denne unikke anatomi kan gøre fødsler risikofyldte for hunnerne.

Adfærd og social struktur

Den plettede hyæne er blandt de mest sociale rovdyr i ordenen Carnivora. Hyæner lever i komplekse samfund med faste hierarkier. Hyæner er flokjægere, men deres sociale system er ofte præget af konkurrence frem for fuld koordination. Familier jager i mindre grupper på typisk to til fem individer, mens hele samfundet kan omfatte mange individer.

Familien lever i store samfund (kaldet "klaner"), som kan have op til 80 individer. Dominansen ligger ofte hos højtstående hunner, der kan kontrollere ressourcer og adgang til bytte. Hanner vandrer typisk væk fra deres fødesklan og forsøger at få plads i andre klaner.

Kommunikationen omfatter en bred vifte af vokaliseringer (den berømte "grinende" lyd er en alarm- eller underdanighedslyd), samt duftmarkeringer, visuel adfærd og kropssprog. De er ivrige og effektive både som jægere og rævagtige ådselædere.

Føde og jagt

Den plettede hyæne er både en succesfuld ådselæder og jæger. Kostens sammensætning spænder fra indvolde og råddent kød til friske byttedyr, skind, knogler og andet dyreaffald — de kan fordøje knogler, hvilket få rovdyr kan gøre. Når de jager, lokker eller udvælger de ofte et svagt eller isoleret individ i en større flok, og udnytter deres udholdenhed til at udmatte byttet. De kan løbe med en hastighed på op til 60 km/t over kortere distancer.

Formering og unger

Parringen og fødslerne er præget af hunnernes særlige anatomi. Drægtighedsperioden er omkring 110 dage, og kuldstørrelsen ligger typisk mellem 1 og 4 unger. Ungerne fødes ofte i underjordiske huler eller skjulesteder, hvor de plejes og beskyttes i de første måneder af livet. Selvom klanen lever tæt sammen, er omsorgen om de nyfødte primært moderens ansvar; hunner beskytter og ammer hovedsageligt deres egne unger.

Ungerne kan være sårbare i starten, og dødeligheden er relativt høj tidligt i livet. Overgangen til fast føde og deltagelse i jagt og ådselsrunder sker gradvist.

Udbredelse og levested

Plettede hyæner findes bredt i Afrika syd for Sahara i åbne landskaber som savanne, buskland og åbne skovområder. De undgår normalt tætte regnskove og ekstreme ørkenområder. Historisk set fandtes de også i Europa indtil slutningen af Pleistocæn, men deres moderne distribution er koncentreret i Afrika.

Trusler og bevaring

Selvom arten stadig har en stor geografisk udbredelse, er bestanden gået tilbage. Der findes mellem 27.000 og 47.000 individer globalt, og tallet er faldende. Hovedårsagerne er tab af levesteder, konflikt med mennesker (især på grund af angreb på husdyr), og ulovlig jagt. Andre trusler omfatter sygdomme, tab af byttedyr og fragmentering af levesteder.

Bevaringsindsatser fokuserer på beskyttelse af levesteder, konfliktforebyggelse mellem mennesker og hyæner, samt forskning i arternes sociobiologi for at forbedre forvaltningstiltag.

Kultur, opfattelse og historie

Mennesker har kendt plettede hyæner i lang tid. I den øvre stenalder lavede mennesker malerier af hyæner i grotter. Til trods for denne lange sameksistens har plettede hyæner ofte et negativt ry i den vestlige kultur og i afrikansk folklore. I afrikansk folklore beskrives plettede hyæner som grimme og bange dyr. I den vestlige kultur anses de for at være grådige, dumme, tåbelige, magtfulde og farlige dyr.

I virkeligheden er hyæner intelligente, tilpasningsdygtige og spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at rydde op efter døde dyr og regulere byttedyrspopulationer. De kan også være genstand for økoturisme og forskning, som bidrager til lokal og global forståelse af rovdyradfærd.

Nøglefakta

  • Videnskabeligt navn: Crocuta crocuta
  • Vægt: ca. 40–70 kg (voksne)
  • Hastighed: op til ca. 60 km/t
  • Klanstørrelse: kan nå op til 80 individer
  • Kuldstørrelse: 1–4 unger
  • Levetid: typisk 10–12 år i naturen, længere i fangenskab
  • Rolle i økosystemet: både effektiv ådselæder og aktiv jæger