Basofiler, eller basofile granulocytter, er meget få i blodet — normalt under 1% af de hvide blodlegemer og ofte kun enkelte celler pr. µl blod. Hvis du havde 10.000 hvide blodlegemer, ville kun 1-30 af dem være basofile. De tilhører de granulocytter og er derfor en del af kroppens medfødte immunsystem.

Udseende og farvning

Basofiler indeholder store, tætpakkede cytoplasmiske granula, som ved almindelig farvning ofte skjuler cellekernen. Når kernen ses, er den typisk tolapet (bilobuleret). Navnet kommer af, at disse leukocytter er basofile — de farves med basiske farvestoffer, og granula kan vise metakromasi ved visse farvemetoder.

Forholdet til mastceller

Mastcellen ligner basofilen i både udseende og funktion — begge lagrer histamin og andre mediatorsubstanser. Der er dog vigtige forskelle: mastceller kommer fra en anden cellelinie, opholder sig typisk i bindevæv og cirkulerer ikke frit i blodet, mens basofile er cirkulerende granulocytter, som kan bevæge sig fra blodet ind i væv ved behov.

Oprindelse og receptorer

Basofiler dannes i knoglemarven fra myeloide stamceller. På deres overflade har de forskellige proteinreceptorer, herunder højaffinitetsreceptoren for IgE, som sidder i cellemembranen (cellemembran). Denne receptor binder immunoglobulin E (IgE) og spiller en central rolle ved allergiske reaktioner og i forsvaret mod visse parasitter.

Funktioner og mediatorer

Basofilers nøjagtige funktion er endnu ikke fuldt ud afklaret, men kendte og sandsynlige roller omfatter:

  • Frigivelse af mediatorer: Ved aktivering degranulerer basofiler og frigiver histamin, heparin og andre aktive stoffer, som øger karpermeabilitet og fremmer inflammation.
  • Producerer inflammatoriske cytokiner: herunder IL-4 og IL-13, som understøtter en Th2-immunrespons og fremmer IgE-produktion.
  • Bidrager til allergiske reaktioner: krydsbinding af IgE på basofilernes receptorer fører til hurtig mediatorfrigivelse ved kontakt med allergen, hvilket kan udløse symptomer ved type I-overfølsomhed.
  • Forsvar mod parasitter: basofiler ses ofte i forøget antal ved infektioner med visse makroparasitter og ektoparasitter (fx flåter), hvor de samarbejder med eosinofile celler.
  • Mulig antigenpræsentation og immunregulering: nyere forskning peger på, at basofiler kan bidrage til Th2-priming og antigenpræsentation, men dette område er stadig under afklaring.
  • Syntese af lipidmediatorer: såsom leukotriener, der forlænger og forstærker inflammatoriske reaktioner.

Klinisk betydning

Ændringer i basofilantal i blodet kan være tegn på sygdom:

  • Basofili (forhøjet antal): ses ved visse myeloproliferative sygdomme (fx kronisk myeloid leukæmi), ved nogle kroniske inflammatoriske tilstande, ved visse infektioner, ved allergier og ved hypothyroidisme.
  • Basopeni (lavt antal): forekommer ofte ved akutte allergiske reaktioner eller ved akutte infektioner, men er mindre diagnostisk specifik.

Basofilers lave forekomst betyder, at de sjældent er det eneste diagnostiske tegn, men de kan bidrage til helhedsvurderingen i blodtællinger og ved mistanke om myeloproliferative forstyrrelser eller allergiske tilstande.

Perspektiver og forskning

Basofilers rolle rækker ud over akut mediatorfrigivelse; nye studier undersøger deres bidrag til kronisk inflammation, immunregulering og interaktioner med andre immunceller. Flere mekanismer er stadig under aktiv forskning, især hvad angår deres evne til at præsentere antigen og styre Th2-svar.

Opsummeret er basofiler sjældne men vigtige celler i immunsystemet: de lagrer potente mediatorer, reagerer ved allergier og visse parasitinfektioner, og deltager i komplekse immunologiske processer — mange af deres funktioner er fortsat genstand for videnskabelig undersøgelse.