Snehvide – eventyrets oprindelse, Grimms version og Disney-film
Snehvide: oprindelse, Grimms "Lille Snehvide" og Disneys ikoniske 1937-film — historiske kilder, variationer og filmtilpasninger.
"Snehvide" er et eventyr. Det er kendt over hele verden i forskellige versioner. Tidlige trykte versioner findes i Giambattista Basiles Pentamerone (1634) og i J. K. Musäus' German Folktales (1782). Brødrene Grimm optog en version kaldet "Lille Snehvide" (tysk: Schneewittchen) i 1812 i deres Børne- og husholdningssagaer. Grimms historie er nok den mest kendte version af "Snehvide" i dag. "Snehvide" er blevet tilpasset mange gange til skuespil, film og tv-programmer. Walt Disney tilpassede Grimms version til en animationsfilm i 1937 med titlen Snehvide og de syv dværge.
Oprindelse og tidlige versioner
Snehvide bygger på ældre folkelige motiver: den jaloux stedmoder, den udsatte unge pige, hjælp fra små skabninger og et magisk dødeligt middel (ofte et forgiftet æble). Elementer af fortællingen findes i mange europæiske traditioner, og forskere placerer historien i folkeeventyrtypen ATU 709 ("Snow White"). De litterære forlæg fra 1600–1700-tallet, som Basile og Musäus, viser at dele af handlingen cirkulerede i både muntlig og skriftlig form længe før Grimms indsamling.
Brødrene Grimms version
Grimms version fra 1812 samlede og kodificerede mange af de kendte elementer: den smukke Snehvide, den onde stedmor/queens jalousi, spejlet der svarer "Den skønneste er jeg", flygtningen til skoven, de syv dværge som beskytter hende, det forgiftede æble og tilsidst genoplivningen. I senere udgaver af deres samling foretog Brødrene Grimm redaktionelle ændringer og tilføjelser, som gjorde fortællingen både mere detaljeret og i nogle passager mere dramatisk (fx stedmoders endelige straf i Grimms udgave er særdeles barsk sammenlignet med mange moderne gengivelser).
Motiver og variationer
- Spejlet: Det magiske spejl som afslører sandheden om skønhed og rænkefølge.
- Stedmoderen: En arketypisk skurk, der afspejler temaer om misundelse og magt.
- Dværgene: Beskyttere og hjælperfigurer; antallet er ofte syv i moderne versioner, men dette kan variere i folkeminder.
- Det forgiftede æble: Et centralt symbol på bedrag og død, som i nogle versioner erstattes af andre farlige genstande (fx en giftkam eller et snørre).
- Genoplivning: I Grimms variant fjernes æblestykket fra halsen og Snehvide vækkes; i andre beretninger vækkes hun af et kys eller af en tilfældig bevægelse, når balsam/æble løsner sig.
Disney-filmen og dens betydning
Walt Disneys film Snehvide og de syv dværge (1937) var historisk som verdens første lange cel-animationsfilm og blev en enorm kommerciel og kulturel succes. Disney bearbejdede Grimms tale: figurerne blev blødere og mere familievenlige, dværgene fik distinkte personligheder (og senere navne i populærkulturen), stedmoderen får en forkledning som en gammel heks, og genoplivningen gøres klart romantisk og dramatisk ved prinsens indgriben (i filmatiseringen er det "kyssets magi", som i populærfortællingen ofte tillægges). Filmen sikrede også fortællingens globale gennemslagskraft og satte standarden for senere filmiske og kommercielle fortolkninger.
Kulturel betydning og moderne tolkninger
Snehvide fortsætter med at inspirere forfattere, filmskabere og teaterkompagnier. Fortællingen vækker ofte analyser inden for litteraturvidenskab, psykologi og kønsstudier: nogle læser den som en opvækst- og identitetshistorie, andre fokuserer på magtdynamikken mellem kvinder eller fortolkninger af jalousi og kropsidealer. Moderne genfortællinger kan vende eller nuancere rollemønstrene, gøre stedmoderen mere nuanceret eller placere historien i nye rammer.
Typiske forskelle mellem versioner
- Hvor brutalt stedmoderen straffes varierer meget mellem ældre og nyere versioner.
- Årsagen til Snehvides død/bedøvelse kan være forskellige genstande (æble, kam, snørre).
- Genoplevelsen kan ske ved et kys, ved at æblestykke falder af, eller ved en tjeners uheld.
- Antallet og fremtoningen af dværgene ændres; i folkevarianter kan deres rolle og antal variere lokalt.
Samlet set er Snehvide et godt eksempel på, hvordan et folkeeventyr udvikler sig gennem mundtlig tradition, litterære optagelser og senere populærkulturelle bearbejdninger, fra Basile og Musäus til Brødrene Grimm og videre til Walt Disneys ikoniske film.
Story
En dronning føder en datter. Hun giver hende navnet Snehvide. Dronningen dør. Snehvides far gifter sig med en ond kvinde. Denne onde dronning har et magisk spejl, der fortæller hende, at hun er den skønneste i landet. En dag nævner spejlet Snehvide som den skønneste. Dronningen bliver jaloux. Hun beslutter sig for at dræbe Snehvide. Dronningens jæger tager barnet med ud i skoven for at dræbe hende. Han lader hende slippe væk.
Snehvide kommer til en hytte i skoven. Den tilhører syv dværge. De giver hende lov til at bo hos dem. Hun gør husarbejdet. Den onde dronning erfarer, at Snehvide stadig er i live. Hun beslutter sig for at dræbe Snehvide selv. Hun forklæder sig som en gammel kvinde. Hun forsøger at dræbe Snehvide først med en knipling og derefter med en forgiftet kam. Det lykkes hende ikke. Snehvide overlever. Til sidst giver dronningen Snehvide et forgiftet æble. Barnet falder om som om hun var død.
Dværgene lægger hende i en glaskiste på en bjergtop. En dag kommer en prins ridende forbi. Han bliver forelsket i hende. Dværgene giver ham lov til at tage kisten med til sit slot. Prinsens venner løfter kisten. Den bid af det forgiftede æble i Snehvides hals bliver løsnet. Hun vågner op. Prinsen glæder sig. Han gifter sig med Snehvide. Den onde dronning tvinges til at danse i rødglødende jernsko, indtil hun falder død om.
Søge