Det kortvarige parlament i engelsk historie varede fra 13. april til 5. maj 1640. Det kaldes "kort", fordi det kun varede i tre uger.


 

Baggrund

Parlamentet blev indkaldt af kong Charles I for at skaffe penge til at føre krig mod Skotland i de såkaldte bishops' wars, efter at hans forsøg på at indføre en fælles kirkelig liturgi havde udløst oprør i Skotland. Charles havde siden 1629 regeret uden parlament i en periode, der ofte kaldes hans "personlige regering" eller "eleven years' tyranny" i samtidige kritiske fremstillinger. Under denne periode var der opstået store udbredte klager over skat som ship money, vilkårlige domstolsafgørelser og kongens styrkede kongelige magt.

Forløb

  • Parlamentet mødtes i Palace of Westminster den 13. april 1640.
  • Mange medlemmer af Underhuset krævede først og fremmest en klargørelse og retsmidler mod kongens misbrug af magten, før de ville tildele de nødvendige midler.
  • Lederen af oppositionsgruppen i Underhuset var blandt andre John Pym, som argumenterede for, at parlamentet skulle få afhjulpet klagerne over skatteudskrivning og retssystemets uklarheder, før kongen fik skatteindtægter.
  • Kongen insisterede på hurtig bevilling af midler, men da parlamentet ikke ville imødekomme kravene uden løfter om reformer, opløste Charles I parlamentet ved kongelig beslutning den 5. maj 1640.

Konsekvenser og betydning

At Charles opløste parlamentet uden at få de lovede midler viste hans fortsatte mistillid mellem trone og parlament. Opløsningen løste imidlertid ikke hans økonomiske problemer: den militære situation mod Skotland forværredes, og efter nederlag i felten — bl.a. ved Newburn i august 1640 — måtte kongen igen søge parlamentarisk støtte. Det førte til indkaldelsen af det lange parlament (Long Parliament) i november 1640, hvor parlamentarikere i højere grad fik gennemført reformer, som senere banede vej for de større konflikter mellem konge og parlament og i sidste ende den engelske borgerkrig.

Nøglepunkter

  • Varighed: 13. april–5. maj 1640 (ca. tre uger).
  • Hovedårsag: kongens behov for penge til krig mod Skotland og parlamentets krav om retsmidler og reformer først.
  • Betydning: Korttidens mislykkede forhandlinger svækkede tilliden mellem konge og parlament og forberedte grunden for Long Parliament og de efterfølgende konflikter i 1640'erne.

Det korte parlament ses i historien som et tidligt, men vigtigt skridt i den magtkamp, der senere udviklede sig til åben konflikt mellem kongemagten og parlamentet i midten af 1600-tallet.