Selma–Montgomery-marcherne: Bloody Sunday og kampen for stemmeret (1965)

Selma–Montgomery-marcherne 1965: Bloody Sunday og kampen for stemmeret — vold mod demonstranter, borgerrettighedskamp og vedtagelsen af Stemmeretsloven 1965.

Marcherne fra Selma til Montgomery fik præsident Lyndon B. Johnson til at underskrive loven om stemmerettigheder fra 1965. Den første march fandt sted den 7. marts 1965 og blev kendt som Bloody Sunday. Mellem 500–600 borgerrettighedsdemonstranter begyndte marchen den 7. marts, men blev stoppet af sherif Jim Clark. Sheriffen i Dallas County (hvor Selma ligger) beordrede alle hvide mænd over 21 år til at melde sig på trappen til retsbygningen, hvor han gjorde dem til vicesheriffer og udrustede dem til at imødegå demonstranterne. De fik følgeskab af statspolitiet og slog demonstranterne så voldsomt, at 17 blev indlagt på hospitalet. De slog demonstranterne med natkøller, affyrede tåregas ind i mængden og angreb dem fra hesteryg.

Baggrund

I begyndelsen af 1960'erne var der i størstedelen af det sydlige USA systematisk undertrykkelse af afroamerikaneres ret til at stemme. I Selma og Dallas County var mange sorte borgere blevet frataget praktisk adgang til registrering gennem trusler, urimelige læse- og skriveprøver, administrative forhindringer og direkte vold. Borgerrettighedsgrupper som Southern Christian Leadership Conference (SCLC) og Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC) organiserede lokale ledere og indbyggere for at kræve lige ret til valg.

Bloody Sunday – 7. marts 1965

Demonstranterne samlede sig ved Brown Chapel AME Church i Selma for at starte en fredelig march mod Montgomery for at kræve stemmeret. Da marcherene nåede frem til Edmund Pettus Bridge, blev de mødt af sherifens mænd og statstropper, som brutalt afviste dem. En række fremtrædende aktivister blev alvorligt såret — blandt andre blev den lokale borgerrettighedsleder Amelia Boynton slået bevidstløs, og John Lewis, som var leder i SNCC, fik en alvorlig hovedskade.

Efterspillet og de næste marcher

Begivenhederne på Bloody Sunday blev vist i tv-udsendelser over hele landet og vakte stærk offentlig fordømmelse. Som reaktion gik præsident Johnson til kongressen og bad om et lovforslag, der skulle sikre stemmeret for alle borgere og fjerne diskrimination ved valgstederne (f.eks. valgskat og læse- og skriveprøver).

Der fulgte to yderligere centrale episoder:

• Turnaround Tuesday (9. marts 1965): En anden gruppe marcher startede, og blandt lederne var Martin Luther King Jr. På grund af en retskendelse om sikkerheden vendte marchen om, efter at deltagerne havde forsøgt at træde frem uden at møde politiets vold igen.
• Den tredje march (21.–25. marts 1965): Efter at præsidenten beordrede mobilisation af Alabama National Guard og efter en føderal domstols godkendelse kunne marcherene gennemføre den fulde rute fra Selma til statshovedstaden i Montgomery, Alabama. Marchen dækkede omkring 87 km og sluttede med en stor samling på trappen til delstatens hovedstad, hvor talere appellerede til retfærdighed og lighed.

Præsidentens rolle og lovgivningen

Den 15. marts 1965 holdt præsident Lyndon B. Johnson en tv-transmitteret tale til nationen, hvor han berømmede demonstranternes mod og bad kongressen vedtage stærk lovgivning til at beskytte stemmeretten. Resultatet blev den nye føderale lov, loven om stemmerettigheder fra 1965, der senere blev vedtaget og underskrevet af Johnson. Loven forbød diskriminerende praksisser som læseprøver og gav føderale myndigheder beføjelser til at overvåge valgpraksis i områder med dokumenteret diskrimination.

Betydning og eftermæle

Selma‑marcherne og især Bloody Sunday blev et vendepunkt i den amerikanske borgerretsbevægelse. Tv-billederne af volden mod fredelige demonstranter ændrede den offentlige mening i hele landet og skabte et momentum, som var afgørende for vedtagelsen af omfattende borgerretslovgivning. Som direkte følge heraf gav loven om stemmerettigheder fra 1965 millioner af tidligere udelukkede borgere reel adgang til at registrere sig og deltage i valg, hvilket ændrede det politiske landskab i USA i årene efter.

Nogle nøglepunkter

• Datoer: 7. marts 1965 (Bloody Sunday), 9. marts 1965 (Turnaround Tuesday), 21.–25. marts 1965 (fuld march).
• Omfang: Ca. 500–600 demonstranter startede den første march; den endelige march dækkede ca. 87 km fra Selma til Montgomery.
• Konsekvenser: Intensiveret nationalt pres, føderal intervention og vedtagelse af loven om stemmerettigheder fra 1965.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad var formålet med marcherne fra Selma til Montgomery?

Q: Hvad skete der på den første march den 7. marts 1965?

Q: Hvorfor blev demonstranterne slået under den første march den 7. marts 1965?

Q: Hvad fik præsident Johnson til at mobilisere Alabama National Guard for at beskytte demonstranterne?

Q: Hvornår begyndte og sluttede den anden march?

Q: Hvad foretog præsident Johnson sig, før den anden march begyndte?

Q: Hvor mange demonstranter blev indlagt på hospitalet efter begivenhederne på Bloody Sunday?

Søg efter bogstav