Salle Le Peletier: Pariseroperaen (1821–1873) – historie, arkitektur, brand

Salle Le Peletier: Pariseroperaens historie 1821–1873 — arkitektur, berømte forestillinger og den dramatiske brand, der udslettede et ikonisk operahus.

Salle Le Peletier (undertiden kaldet Salle de la rue Le Peletier eller Opéra Le Peletier) var hjemsted for Paris Opera fra 1821 til bygningen blev ødelagt af en brand i 1873. Teatret blev tegnet og opført af arkitekten François Debret på stedet for det tidligere Hôtel de Choiseul. På grund af de mange ændringer i regering og ledelse i løbet af teatrets eksistens havde det en række forskellige officielle navne, hvoraf de vigtigste var: Théâtre de l'Académie Royale de Musique (1821-1848), Opéra-Théâtre de la Nation (1848-1850), Théâtre de l'Académie Nationale de Musique (1850-1852), Théâtre de l'Académie Impériale de Musique (1852-1854), Théâtre Impérial de l'Opéra (1854-1870) og Théâtre National de l'Opéra (1870-1873).

Historisk betydning

Salle Le Peletier fungerede som Paris Operas centrale scene gennem en periode, hvor den franske operatradition og den såkaldte "grand opéra" blomstrede. I denne periode blev sceneformen forstørret i omfang og ambitiøs sceneteknik gjorde det muligt at opføre storslåede historiske og mytologiske forestillinger med omfattende kulisser og store korpartier. Teatret blev derfor centrum for mange af 1800-tallets mest betydningsfulde operapremierer og musikhistoriske begivenheder.

Arkitektur og indretning

François Debrets bygning havde en traditionel, teatralsk plan med en hesteskoformet sal, flere rækker loger og en høj scene, som kunne rumme det krævende sceneschow, som den romantiske opera krævede. Indretningen var overdådigt udsmykket med forgyldning, fresker og en stor lysekrone, og salen var designet til at give synlighed og nærkontakt mellem scenen og publikum. Akustikken blev betragtet som tilfredsstillende for datidens repertoire, og scenemaskineriet blev løbende moderniseret for at kunne håndtere stadig mere komplekse scenebilleder og effekter.

Vigtige forestillinger og kunstnere

Salle Le Peletier lagde scene til adskillige af romantikkens store operapremierer og blev forbundet med komponister som Gioachino Rossini, Giacomo Meyerbeer og Giuseppe Verdi. Blandt de værker, som opførtes eller havde markant betydning i denne periode, kan nævnes Rossinis og Meyerbeers store sceniske produktioner samt Verdis Don Carlos, som havde sin franske premiere i Paris i 1867. Salen var desuden hjemsted for nogle af tidens mest berømte sangere og dirigenter og spillede en central rolle i udviklingen af operascenen i Europa.

Brand og ødelæggelse

Bygningen blev natten til den 29. oktober 1873 ramt af en voldsom brand, som ødelagde Salle Le Peletier fuldstændigt. Branden var et dramatisk vendepunkt for Paris Opera: selv om virksomheden fortsatte, betød tabet af teatersalen, kulisser, kostumer og dele af arkivet, at selskabet måtte fremskynde sine planer om at samle aktiviteterne i en ny, moderne operabygning. Den ødelagte sal blev aldrig genopbygget; i årene efter branden kom Palais Garnier gradvist til at overtage rollen som Pariseroperaens hovedscene.

Arv og betydning i dag

Salle Le Peletier huskes i dag som den operascene, hvor 1800-tallets store franske og internationale operatraditioner udviklede sig. Selvom bygningen ikke længere eksisterer, lever dens historie videre i beskrivelsen af periodens scenekunst, i samtidige tegninger og fotografier og i de værker, der fik deres tidlige opførelser dér. Branden 1873 markerer også slutningen på en epoke og begyndelsen på moderniseringen af operabyggeri og -drift i Paris.

Søg efter bogstav