Riojasaurus var en planteædende prosauropod dinosaur. Den var en af de tidligste af de store planteædende dinosaurer. Riojasaurus levede i den øvre trias, for ca. 225–219 millioner år siden, og fossiler er fundet i La Rioja-provinsen i Argentina. Slægten blev beskrevet af José Bonaparte i 1969, og typenavnet er Riojasaurus incertus. Der er bl.a. ufuldstændige skeletter fra omkring 20 individer, hvilket giver et relativt godt grundlag for rekonstruktioner.
Kendetegn og størrelse
Riojasaurus havde en tung krop, en lang hals og en lang hale samt kraftige, tykke ben. Dens benknogler var tætte og massive for en prosauropod, mens nogle af dens ryghvirvler viste lettende hulrum i centrum — et træk, der i videreudviklede former fører til den stærke knoglepneumatisering, man ser hos sene sauropoder. I modsætning til de fleste prosauropoder havde Riojasaurus fire sakralhvirvler i stedet for tre, hvilket øger stabiliteten mellem rygsøjle og bækken.
Størrelsesestimater varierer med materiale, men længden anslås typisk til ca. 6–10 meter (20–33 fod). Højden ved hoften var sandsynligvis omkring 2–3 meter (6–10 fod), og vægten skønnes i størrelsesordenen 1–2 tons afhængigt af individets størrelse. Den oprindelige oplysning om »30 fod høj og 10 fod lang« er forkert formuleret; det korrekte er snarere mange meter i længde og et par meter i højde.
Levevis og bevægelse
Den bevægede sig sandsynligvis langsomt på alle fire og kunne næppe rejse sig op på bagbenene for længere tid. Den næsten lige lange længde af for- og bagbenene tyder også på, at det var et firbenet dyr. Tænderne hos prosauropoder var typisk bladformede og velegnede til at afgræsse og bide plantemateriale af — Riojasaurus var derfor en lavtbiddende planteæder, der sandsynligvis ernærede sig af bregner, lave hætter og andre samtidige planter.
Fundet af mange individer i samme område kan tyde på, at dyrene i nogle tilfælde levede i grupper eller samledes ved bestemte ressourcer, men sådanne fortolkninger afhænger af de konkrete fundforhold.
Betydning for paleontologien
Riojasaurus er vigtig for forståelsen af de tidlige sauropodomorfer, fordi de velbevarede skeletter viser træk, der ligger mellem de små, mere letbyggede prosauropoder og de senere, gigantiske sauropoder. Kombinationen af massive lemmer, øget antal sakralhvirvler og begyndende hulrum i ryghvirvlerne illustrerer nogle af de anatomiske ændringer, der førte til de karakteristiske store, firbenede sauropoder.