Korsbenet (sacrum) – anatomi, funktion og forbindelser
Korsbenet (sacrum): grundig guide til anatomi, funktion og forbindelser — placering i bækkenet og rygsøjlen, klinisk relevans og strukturel betydning.
Hos mennesker er korsbenet en stor, trekantet knogle. Det ligger nederst på rygsøjlen og udgør den øverste og bageste del af bækkenet. Korsbenet sidder som en kile mellem de to hofteben (ilia) og danner det bagerste vægstykke i bækkenhulen.
Dens øverste del er forbundet med den sidste lændehvirvel (L5) og den nederste del med halebenet (coccyx). I løbet af barndom og ungdom smelter de oprindeligt separate sakrale hvirvler gradvist sammen til én enkelt knogle.
Form og overflader
Korsbenet er konkavt fremadrettet og hælder fremad mod bækkenet. Det er bredest i toppen (basis) og indsnævret mod bunden (apex). Væsentlige strukturer:
- Basis sacri: øverste flade, artikulerer mod L5 og danner sakralpromontoriet.
- Apex: nederste spids, artikulerer mod coccyx.
- Sacral canal: hulrum i midten, fortsættelse af rygmarvskanalen, hvor sakrale nerver løber.
- Sacral foramina (foramina sacralia): for- og bagfladerne har parrede åbninger, hvor ventrale og dorsale rødder af sakralnervene passerer ud.
- Median, mediale og laterale sakrale kamme: rygsidens tydelige knoglekamme, rester af rygsøjlens tornudskridninger og tværtappe.
- Alae (vinger): laterale udvidelser som artikulerer med hoftebenets indre flade og danner ledflade for sacroiliaca.
Funktion
- Vægtbæring og transmission: korsbenet overfører kropsvægten fra rygsøjlen til bækkenet og videre til underekstremiteterne via hofteleddene.
- Beskyttelse: beskytter dele af det nederste rygmarv/sakrale nerver og bækkenorganer.
- Fæstested: mange ledbånd og muskler hæfter på korsbenet og bidrager til stabilitet i bækkenet og ryggen.
Forbindelser og led
Korsbenet er forbundet med flere knogler og danner vigtige led:
- Articulatio lumbosacralis: leddet mellem L5 og basis sacri.
- Sacroiliacaleddene (SI-leddene): to stærke, vinkelrette led mellem korsbenets lateralflader og hoftebenenes indvendige flader; disse led er væsentlige for stabilitet og stødabsorbering ved gang.
- Sacro-coccygealleddet: forbindelse til halebenet.
Ligamenter og muskelfæste
Et stort antal kraftige ligamenter binder korsbenet til hofterne og resten af rygsøjlen. Vigtige ligamenter:
- Sacroiliaca ligamenter: både anterior og posterior, samt interosseøse ligamenter, som stabiliserer SI-leddet.
- Sacrotuberous og sacrospinous ligamenter: forbinder korsbenet til ischii-regionen og hjælper med at modstå rotation af bækkenet.
- Ligamentum flavum og interspinale ligamenter: fortsætter i den sakrale region og bidrager til rygsøjlens stabilitet.
Muskler, der hæfter på eller har tilknytning til korsbenet, inkluderer bl.a. gluteus maximus, piriformis, dele af erector spinae og muskler i bækkenbunden.
Nerver og kar
Sacralcanalen rummer de sakrale nerverødder, og via de forreste og bageste sakrale foramina løber de ventrale og dorsale rødder ud for at danne bl.a. plexus sacralis, som innerverer baglår, underben og dele af fødderne. Blodforsyningen kommer fra a. og v. sacralis samt forgreninger fra iliacale kar.
Udvikling og variationer
Korsbenet består ved fødslen af fem separate sakrale hvirvler, som normalt fusionerer i løbet af barndommen og ungdommen. Der findes anatomiske variationer som fx sacralization (L5 delvis eller fuldstændig sammenvokset med sacrum) eller lumbarization (S1 delvis adskilt), som kan have betydning for rygsmerter og kirurgisk planlægning.
Klinisk betydning
- Smerter i sacroiliacaleddene: almindelig årsag til lænderygsmerter, kan skyldes belastning, inflammation eller degeneration.
- Sakrale frakturer: ses især efter traumer eller ved osteoporose; kan påvirke nerver og bækkenstabilitet.
- Nyretningsprocedurer og blokader: sacral hiatus anvendes som adgang ved caudal epidural analgesi.
- Medfødte misdannelser: spina bifida occulta kan påvirke sakrale strukturer og nerver.
Samlet set er korsbenet en central del af kroppens støtte- og overførselsmekanisme mellem rygsøjlen og underkroppen, med både mekaniske, neurologiske og vaskulære funktioner.
Søge