Resusci Anne: Træningsdukke til HLR og førstehjælp – historie og varianter
Resusci Anne: Historien bag HLR-træningsdukken, dens udvikling og varianter — fra 1960 til moderne computerovervågede og specialiserede modeller.
Resusci Anne, også kendt som Rescue Anne, Resusci Annie eller CPR Annie, er en træningsdukke, som bruges i undervisning i hjertelungeredning (HLR). Den er udviklet til både professionelle reddere og til almindelige borgere, så de kan lære at genkende hjertestop og øve korrekt HLR-teknik. Resusci Anne blev fremstillet af den norske legetøjsfabrikant Åsmund Laerdal og bygger videre på forskning af bl.a. Peter Safar og James Elam. Den blev taget i brug omkring 1960 og er designet til at efterligne både det menneskelige åndedrætssystem og den ydre krop for at gøre træningen så realistisk som muligt.
Historie og baggrund
Udviklingen af moderne HLR tog fart i midten af det 20. århundrede. Peter Safar var med til at systematisere genoplivningsmetoder (f.eks. konceptet ABC: Airway, Breathing, Circulation), og James Elam dokumenterede effektiviteten af mouth‑to‑mouth-ventilation. Laerdal samarbejdede med disse forskere for at skabe en holdbar, lærerig og realistisk træningsdukke. Siden introduktionen i 1960 er Resusci Anne blevet et globalt symbol på førstehjælpsuddannelse.
Design og funktioner
Resusci Anne er lavet, så de personer, der øver sig, kan træne de centrale elementer i genoplivning:
- åbning af luftveje og vurdering af vejrtrækning,
- mund‑til‑mund‑ventilation med synlig brystkøling og luftudveksling i ældre modeller,
- brystkompressioner med realistisk modstand og bevægelse,
- udskiftelige luftposer, ansigtsmasker og dele for hygiejne og vedligeholdelse.
Ældre modeller havde simple mekaniske indikatorer (fx en kliklyd eller bevægelse ved korrekt kompressionsdybde), mens moderne varianter ofte indeholder elektroniske sensorer og feedbacksystemer, som måler kompressionsdybde, frekvens og ventilationsvolumen.
Varianter og moderne simulering
Der findes flere versioner af Resusci Anne, designet til forskellige træningsbehov:
- basale dukker til grundlæggende HLR-træning,
- modeller med computerovervågning og realtidsfeedback til præcis vurdering af teknik,
- pædagogiske udgaver til børn og undervisning i skoler,
- barn- og spædbarnsmannequiner med anatomiske forskelle,
- advanced‑simulatorer, som kan efterligne andre akutte medicinske tilstande som sår, blødning og traumetilstande.
Moderne træningsmiljøer kombinerer ofte Resusci Anne med automatiserede eksterne defibrillatorer (AED) og scenario-baserede øvelser for at skabe realistiske læringssituationer.
Brug i undervisning
Et centralt læringsmål ved brug af Resusci Anne er, at kursister lærer at vurdere, hvornår HLR er nødvendig, og hvornår en person reagerer og ikke behøver HLR. Træningen omfatter typisk følgende trin (oversigt):
- nærme sig og vurdere sikkerhed,
- tjekke bevidsthed ved at tale til og røre offeret,
- kalde på hjælp og tilkalde eller hente en AED ved behov,
- åbne luftvejen og tjekke normal vejrtrækning,
- påbegynde brystkompressioner og ventilation, hvis personen er livløs og ikke trækker vejret normalt.
Instruktører bruger både direkte demonstration, gentagen praksis og feedback fra avancerede manikiner til at sikre, at eleverne udfører korrekt teknik og får tillid til at handle i en nødsituation.
Vedligeholdelse og hygiejne
For at opretholde funktion og hygiejne anbefales regelmæssig rengøring, udskiftning af engangsdele (fx luftposer og ansigtsfiltre) og periodisk eftersyn af elektroniske komponenter. Mange undervisningscentre følger producentens anvisninger for rengøring og service for at forlænge dukkenes levetid og mindske smitterisiko.
Ansigtets oprindelse og kulturel betydning
Ansigtet på Resusci Anne er inspireret af L'Inconnue de la Seine. Dette var dødsmasken af en uidentificeret ung kvinde, som angiveligt druknede i Seine-floden omkring slutningen af 1880'erne. Maskens gådefulde skønhed har gennem tiden givet Resusci Anne et særpræget, genkendeligt udtryk. Dukken er sidenhen blevet et ikon for førstehjælpsuddannelse verden over og har hjulpet millioner af mennesker med at lære HLR.
Resusci Anne fortsætter med at udvikle sig i takt med ny viden og teknologi inden for simulation og medicinsk uddannelse. Hun forbliver et praktisk og pædagogisk værktøj, der gør det muligt at træne livreddende færdigheder i trygge og kontrollerede rammer.
Resusci Anne
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Resusci Anne?
A: Resusci Anne er en træningsdukke, der bruges til at undervise både nødhjælpsarbejdere og den brede offentlighed i HLR.
Q: Hvem lavede Resusci Anne og hvornår?
A: Resusci Anne blev lavet af den norske legetøjsproducent Åsmund Laerdal og blev brugt første gang i 1960.
Q: Hvad var Resusci Anne baseret på?
A: Resusci Anne var baseret på Peter Safars og James Elams forskning og blev lavet, så den lignede menneskets åndedrætssystem og ydre krop.
Q: Har der været forskellige versioner af Resusci Anne, siden den blev brugt første gang?
A: Ja, der er kommet flere forskellige versioner af Resusci Anne, siden den blev brugt første gang. Disse omfatter versioner med computerovervågning og versioner, der simulerer andre akutte medicinske tilstande.
Q: Hvad er formålet med at nærme sig Resusci Anne som praktikant?
A: Elever, der brugte den originale Resusci Anne, skulle kun nærme sig dukken og give hjertemassage, hvis de ikke fik nogen reaktion, hvilket lærte dem, at ikke alle ofre kræver hjertemassage.
Q: Hvordan blev ansigtet på Resusci Anne designet?
A: Ansigtet på Resusci Anne blev designet ud fra dødsmasken på en uidentificeret ung kvinde, der muligvis druknede i Seinen i slutningen af 1880'erne, kendt som L'Inconnue de la Seine.
Q: Hvem kan bruge Resusci Anne til træning?
A: Resusci Anne bruges til at træne både redningsarbejdere og almindelige borgere.
Søge