Refleksionsnebel (reflektionståge) i astronomi: definition, årsager og eksempler
Refleksionsnebel (reflektionståge) i astronomi: opdag hvorfor de er blå, hvordan støv reflekterer stjernelys, deres dannelse, årsager og eksempler som Orion‑tågen.
I astronomi er en refleksionsnebel en sky af støv, som reflekterer lyset fra en eller flere stjerner. Lyset fra de nærliggende stjerner er ikke varmt nok til at ionisere nebelens gas og skabe en emissionsnebel, men det er tilstrækkeligt til at gøre støvet synligt, fordi lyset reflekteres af støvpartiklerne. Refleksionsnebeler har derfor typisk ikke de karakteristiske emissionslinjer, som man ser i en ioniseret gas, men viser i stedet et spektrum, der ligner det eller er afledt af den/de lysende stjerner.
Årsager og fysisk mekanisme
Refleksionsnebeler består af små støvpartikler (typisk silikater, grafit/karbon og isblandinger i kolde skyer) i tæt forbindelse med molekylære skyer. Når stjernelys rammer disse partikler, spredes en del af lyset tilbage mod observatøren. Spredningen afhænger af partikelstørrelsen i forhold til bølgelængden og beskrives ofte med Rayleigh- og Mie-spredning:
- Små partikler (meget mindre end bølgelængden) giver stærkere spredning af kortere bølgelængder (en Rayleigh-lignende afhængighed), hvilket bidrager til den blå farve.
- Større korn fører til mere kompleks Mie-spredning, som kan give mindre farveafhængighed og gøre nebelen mere grålig eller rødlig afhængig af støvets størrelse og sammensætning.
Reflekteret lys bærer ofte præg af den oplysende stjernes spektrale træk (absorptionlinjer), men kan være svækket og reddened (udsløret) af støvets extinction. Støvet har også en albedo (reflektivitet), som bestemmer hvor meget lys der spredes frem for at blive absorberet og omdannet til varme, hvilket igen gør nebeler interessante i infrarødt, hvor støvet selv kan udsende termisk stråling.
Farve og spredning
Refleksionståger er ofte blå, fordi spredningen fungerer bedre for blåt lys end for rødt — det er samme grund som til, at himlen er blå, mens solnedgange er røde. I praksis vil farven dog kunne variere: tæt støv kan give røddereddning af lyset, og større kornstørrelser kan mindske den blå dominans.
Observation og kendetegn
- Refleksionsnebeler mangler de stærke emissionslinjer (f.eks. Hα) fra ioniseret gas og viser i stedet spektrale træk fra de oplysende stjerner.
- Reflekteret lys er ofte polariseret, fordi spredning fra ikke-symmetriske korn eller vinkelafhængig spredning giver en præference i lysets svingningsretning — polarimetriske målinger bruges derfor til at studere støvets egenskaber og geometri.
- I infrarødt kan man både se spredt lys fra stjernerne og termisk emission fra opvarmet støv; mange refleksionsnebeler fremstår stærkere i nær-infrarødt, hvor støvudslukning er mindre.
- Refleksionsnebeler findes ofte i og omkring molekylære skyer og kan være lokaliteter for aktiv stjernedannelse, hvor nyfødte stjerner stadig er omgivet af støv og gas.
Refleksions- og emissionsnebeler sammen
Refleksions- og emissionståger ses ofte sammen og kaldes nogle gange "diffuse tåger". Et godt eksempel på kombinationen af emission og refleksion er Orion-næbelen, hvor både ioniseret gas og støv spiller en rolle i det samlede udseende.
Eksempler og bemærkninger
Nogle velkendte refleksionsnebeler er f.eks. tågerne omkring stjernehoben Pleiaderne (M45) og NGC 7023 (Irisnebulen), hvor blålige refleksioner fra støv ses tydeligt i fotografier. Refleksionsnebeler kan være forholdsvis kortlivede i astronomisk forstand: når de oplysende stjerner blæser eller stråler støvet bort eller ioniserer det fuldstændigt, ændres nebelen med tiden.
Samlet set er refleksionsnebeler vigtige objekter, når man vil studere interstellart støv, stjernedannelsesmiljøer og den måde, lys spredes på i galaktiske skyer.
Witch Head reflektionsnebelen (IC2118), der ligger omkring 1000 lysår fra Jorden, er forårsaget af den lyse stjerne Rigel i stjernebilledet Orion. Tågen lyser, fordi den reflekterer lyset fra Rigel. Støv i tågen reflekterer lyset.
Relaterede sider
- Variabel tåge
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en refleksionståge?
A: En refleksionståge er en sky af støv, der reflekterer lyset fra en stjerne eller mange stjerner.
Q: Hvad er en emissionståge?
A: En emissionståge er en sky af gas, der er ioniseret og udsender sit eget lys.
Q: Hvorfor kan lyset fra nærliggende stjerner ikke ionisere gassen i refleksionståger?
A: Lyset fra nærliggende stjerner er ikke varmt nok til at ionisere gassen i tågen og skabe en emissionståge.
Q: Hvorfor er refleksionståger normalt blå i farven?
A: Refleksionståger er normalt blå i farven, fordi spredningen fungerer bedre for blåt lys end for rødt.
Q: Ser man ofte refleksionståger og emissionståger sammen?
A: Ja. Refleksionståger og emissionståger ses som regel sammen og kaldes nogle gange "diffuse tåger".
Q: Kan refleksionståger være stedet for stjernedannelse?
A: Ja. Refleksionståger kan også være stedet for stjernedannelse.
Q: Hvad er nogle eksempler på refleksionståger?
A: Oriontågen er et godt eksempel på en refleksionståge.
Søge