Orion nebula
Orionnetågen, eller Messier 42, M42, eller NGC 1976, er en diffus tåge. Det er en af de lyseste tåger, og den er synlig for det blotte øje på nattehimlen. M42 befinder sig i en afstand på 1.344 ± 20 lysår. Det er det område med massiv stjernedannelse, der ligger tættest på Jorden.
Den ligger syd for Orionbæltet i stjernebilledet Orion.
Orion-næbelen er stor, men den er kun en del af et endnu større stjernedannelsesområde, der er kendt som Orion-komplekset.
Orion-næbelen
Stjernebilledet Orion med Orion-næbelen (nederst i midten)
Stjerne børnehave
Tågen er en enorm stjerneskovbørnehave. 700 stjerner er i færd med at blive dannet der. I dens hjerte er en meget ung åben klynge, kendt som Trapezium på grund af det mønster, som dens hovedstjerner danner.
Nylige observationer med Hubble-rumteleskopet har vist protoplanetariske skiver inde i Orionnetågen. Dette er en vigtig opdagelse. De kaldes kort og godt for proplyder. Der er mere end 150 af dem i tågen. Man mener, at de er systemer i de tidligste stadier af dannelsen af planetsystemer. Alene antallet er blevet brugt som bevis for, at dannelsen af stjernesystemer er ret almindelig i universet.
Stjerner dannes, når klumper af brint og andre gasser i et H II-område trækker sig sammen under deres egen tyngdekraft. Når gassen kollapser, bliver den centrale klump stærkere, og gassen opvarmes til ekstreme temperaturer ved at omdanne potentiel gravitationsenergi til termisk energi. Hvis temperaturen bliver høj nok, vil kernefusionen starte og danne en protostjerne. Protostjernen er "født", når den begynder at udsende nok energi til at udligne sin tyngdekraft og standse gravitationskollapset.
Udsigt over flere "proplyds" i Orionnetågen taget af Hubble-rumteleskopet
