Orionnetågen (M42): Jordens nærmeste massive stjernedannelse

Orionnetågen (M42) — Jordens nærmeste massive stjernedannelse. Opdag tågens lys, alder, afstand (1.344 lysår) og dens rolle i Orion-komplekset.

Orionnetågen, eller Messier 42, M42, eller NGC 1976, er en diffus tåge og en af de lyseste på nattehimlen. Den er synlig for det blotte øje som en svag, sløret plet i området under Orionbæltet. M42 befinder sig i en afstand på 1.344 ± 20 lysår fra Jorden, hvilket gør den til det område med massiv stjernedannelse, der ligger tættest på os.

Den ligger umiddelbart syd for Orionbæltet i stjernebilledet Orion, i det område på himlen der ofte kaldes "Orions sværd". På klare aftener kan man med almindelige kikkertapparater eller små teleskoper let se detaljer i tågen, og med større instrumenter eller længere eksponeringer træder de farverige emissioner tydeligt frem.

Fysiske egenskaber og struktur

Orionnetågen er en lysende H II-region — et område af ioniseret hydrogen — oplyst primært af unge, varme stjerner. Den lysende gas består hovedsageligt af brint, men indeholder også helium og tungere grundstoffer, hvis emissioner giver karakteristiske farver i billeder (røde hydrogenlinjer, grønlige oxygenlinjer osv.). Den synlige del af nebulaen spænder over adskillige lysår og er en del af det større Orion-komplekset, som omfatter både tætte molekylskyer og andre stjernedannelsesregioner.

Stjernedannelse og Trapezium

I midten af Orionnetågen ligger den kompakte stjernehob kendt som Trapeziumklyngen — nogle få meget unge, massive O- og B-stjerner, hvoraf θ1 Orionis C er den stærkeste ioniserende kraft. Disse massive stjerner puster kraftigt på den omkringliggende gas og former tågens struktur. Mange af de nydannede stjerner i M42 er kun få hundrede tusinde til nogle få millioner år gamle.

Observatører har også fundet såkaldte proplyder (protoplanetariske diske) i Orionnetågen — støv- og gaskomplekser omkring unge stjerner, hvor planeter potentielt kan dannes. Proplyderne blev berømte efter detaljerede Hubble-billeder i 1990'erne, som viste skiverne og deres interaktion med den intense stråling fra de massive naboer.

Observation og betydning

• Synlighed: Orionnetågen er let at finde som en lys plet i Orions sværd og kan ses uden kikkert under gode forhold.
• Farver: I langeksponeringer og via spektre ses røde hydrogenlinjer og grønblå oxygenlinjer, som giver billederne deres karakteristiske udseende.
• Videnskabelig værdi: Som det nærmeste massive stjernedannelsesområde er M42 et naturligt laboratorium for at studere, hvordan stjerner og planetsystemer dannes og påvirkes af kraftig stråling fra massive stjerner.

Orionnetågen er ikke blot et smukt syn på himlen, men også et nøgleområde for moderne astronomi, hvor observationer fra både jordbaserede teleskoper og rumteleskoper fortsat afslører detaljer om stjernedannelse, gasskyers dynamik og de tidlige faser af planetsystemers udvikling.

Stjerne børnehave

Tågen er en enorm stjerneskovbørnehave. 700 stjerner er i færd med at blive dannet der. I dens hjerte er en meget ung åben klynge, kendt som Trapezium på grund af det mønster, som dens hovedstjerner danner.

Nylige observationer med Hubble-rumteleskopet har vist protoplanetariske skiver inde i Orionnetågen. Dette er en vigtig opdagelse. De kaldes kort og godt for proplyder. Der er mere end 150 af dem i tågen. Man mener, at de er systemer i de tidligste stadier af dannelsen af planetsystemer. Alene antallet er blevet brugt som bevis for, at dannelsen af stjernesystemer er ret almindelig i universet.

Stjerner dannes, når klumper af brint og andre gasser i et H II-område trækker sig sammen under deres egen tyngdekraft. Når gassen kollapser, bliver den centrale klump stærkere, og gassen opvarmes til ekstreme temperaturer ved at omdanne potentiel gravitationsenergi til termisk energi. Hvis temperaturen bliver høj nok, vil kernefusionen starte og danne en protostjerne. Protostjernen er "født", når den begynder at udsende nok energi til at udligne sin tyngdekraft og standse gravitationskollapset.

Udsigt over flere "proplyds" i Orionnetågen taget af Hubble-rumteleskopet

Søg efter bogstav