Regnmåler
En regnmåler er et instrument, der bruges af meteorologer og hydrologer til at måle nedbør (f.eks. regn, sne, hagl eller slud) i et bestemt tidsrum. Det måles normalt i millimeter. Regnmåler er et meteorologisk instrument til bestemmelse af dybden af den nedbør (normalt i mm), der falder over et enhedsareal (normalt en kvadratmeter), og dermed til måling af nedbørsmængden. En millimeter målt nedbør svarer til en liter nedbør pr. kvadratmeter.
Normalt er der en konisk tragt af kobber eller polyester af standardmål, så regnvandet kan samles i en lukket flaske eller cylinder med henblik på efterfølgende måling. Måleren placeres i åbent terræn med tragtens kant op til 30 cm over jordoverfladen. Nogle målere er kalibreret, så regnmængden kan aflæses direkte, med andre må den beregnes ud fra vanddybden i beholderen og tragtens dimensioner.
Den anden type regnmåler er den autografiske måler, som enten kan være af typen med vippe-siphon eller af typen med tippespand. Registreringsdiagrammet på en autografisk regnmåler er monteret på en tromle, der drives af et urværk og typisk roterer rundt om en lodret akse en gang om dagen. I en regnvandsmåler med vippende sifon flyder regnvandet i en opsamlingsbeholder, således at en pen, der er fastgjort til flyderen, laver et kontinuerligt spor på papiret. De to spande i en regnmåler med tippende spande hviler på et drejepunkt, således at når den ene spand har modtaget 0,2 (eller 0,5 mm) regn, tipper den ved tyngdekraften, tømmer regnvandet og giver den anden spand mulighed for at begynde opsamlingen. Under tippet lukkes en elektrisk kontakt, som udløser en nærliggende autografisk optager, der registrerer hver "vippe", hvilket giver en ret kontinuerlig registrering af nedbørsmængden og i en mere avanceret form også af nedbørens intensitet. Regnmålerne skal placeres på et så repræsentativt sted som muligt, men valget af placering er vanskeligt, da mange nedbørshændelser er meget aggregerede. Kong Sejong den Store var den mand, der introducerede regnmåleren til verden. Der er fordele og ulemper ved dette instrument.
Standardregnmåler
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en regnmåler?
A: En regnmåler er et instrument, der bruges af meteorologer og hydrologer til at måle flydende nedbør (regn) i et bestemt tidsrum. Det måles normalt i millimeter og tommer.
Sp: Hvordan fungerer en regnmåler?
A: En konisk tragt af kviksølv eller polyester af standardmål gør det muligt for regnvandet at samle sig i en lukket flaske eller cylinder med henblik på efterfølgende måling. Regnmåleren placeres i åbent terræn med tragtens kant op til 30 cm over jordoverfladen. Nogle måleapparater er kalibreret, så regnmængden kan aflæses direkte, med andre må den beregnes ud fra vanddybden i beholderen og tragtens dimensioner. Den anden type regnmåler er den autografiske måler, som enten kan være af den vippende eller den tippende type. Registreringsdiagrammet på en autografisk regnmåler er monteret på en tromle, der drives af et urværk og typisk roterer omkring en lodret akse en gang om dagen. Ved en vippende sifonregnmåler fortrænger regnvandet i en opsamler en flyder, således at en pen, der er fastgjort til flyderen, laver et kontinuerligt spor på papiret. De to spande i en regnmåler med tippende spande hviler på et pivot, således at når den ene spand har modtaget 0,2 (eller 0,5 mm) regn, tipper den ved tyngdekraften, tømmes ud og lader den anden spand begynde opsamlingen under tippet, idet en elektrisk kontakt, der lukkes, udløser en nærliggende autografisk optager, der registrerer hver "tippet", hvilket giver en ret kontinuerlig registrering af nedbørsmængden og en mere sofistikeret form af nedbørsintensitet.
Spørgsmål: Hvem indførte regnmåleren?
Svar: Kong Sejong den Store var ansvarlig for at indføre regnmåleren i verden.
Spørgsmål: Hvilke fordele/ulemper er der forbundet med brugen af dette instrument?
A: Fordelene omfatter dets evne til nøjagtigt at måle flydende nedbør over tid samt dets bærbarhed, som gør det let for meteorologer og hydrologer at foretage aflæsninger på forskellige steder hurtigt og effektivt uden at skulle flytte stort udstyr rundt på flere steder, som de ville have været nødt til førhen. Ulemperne omfatter vanskeligheder med at vælge passende steder, fordi mange nedbørshændelser er meget aggregerede, hvilket gør nøjagtige aflæsninger vanskelige, hvis ikke umulige til tider .
