Amatørradio
Amatørradio er en hobby for folk, der kan lide at tale ved hjælp af radiosendere. Mange mennesker nyder at bruge amatørradio til at tale med andre amatørradio-hobbyister i andre lande. Radioamatører bruger også deres radiosendere til at få hjælp i nødstilfælde. Amatørradio kaldes ofte for amatørradio. Mange mennesker bruger deres amatørradioer for sjov. Folk, der bruger amatørradio, kaldes ofte for radioamatører, amatører eller amatører.
Under en katastrofe eller en nødsituation kan amatørradio bruges til at få hjælp. Når telefonerne ikke virker, kan det være den eneste måde at kommunikere på. Nogle radiohobbyister melder sig frivilligt til at lytte til nødbåndsfrekvenser, hvis der er nødopkald. Hvis de frivillige hører et nødopkald, underretter de de de relevante myndigheder (f.eks. politiet eller kystvagten).
En amatørradiostation
Licens
Man skal have en licens for at bruge amatørradio. I de fleste lande skal brugerne bestå en prøve for at få en licens. I nogle lande er der mere end én licensklasse. I nogle lande kan folk bruge amatørradio, hvis de har en licens fra deres hjemland.
Der findes mange klubber for radioamatører i mange lande. Disse klubber gør mange ting som en gruppe og hjælper folk med at få deres amatørradiolicens.
Talking
Radioamatører taler med hinanden på mange forskellige måder. Nogle taler med deres stemme, andre bruger computere, tv eller morsekode. De bruger mange måder at få deres signaler frem til andre på. De fleste bruger kortbølgeradiosignaler, der preller af på himlen. Nogle sender fra månen eller en satellit. Radioamatører har mange måder at tale via radioen på. Amatørradio-satellitter kaldes OSCAR's - Orbital Satellites Carrying Amateur Radio (orbitale satellitter, der bærer amatørradio). Radioamatører kan også tale med astronauter og kosmonauter om bord på den internationale rumstation (ISS).
Fun
Der er mange måder at have det sjovt med amatørradio på. Der er mange spil og konkurrencer. Radioamatører forsøger at tale med så mange andre som muligt. Derefter sender de hinanden postkort, såkaldte QSL-kort, for at bekræfte kontakten. Konkurrenter kan forsøge at se, hvor langt de kan tale, eller hvor mange forskellige personer de kan tale med.
Nogle gemmer en sender, som sender et signal, og andre forsøger at finde den ved hjælp af modtagere. Dette kaldes radiopejling, rævejagt eller radiosport. Nogle gange foregår begivenheden med biler eller som et løb til fods.
QSL-kort fra et skib
I Indien
Der er over 15.000 radioamatører med licens i Indien. Den første radioamatør fik sin licens i 1921. I midten af 1930'erne var der omkring 20 radioamatører i Indien. Radioamatører har spillet en vigtig rolle i den indiske uafhængighedsbevægelse med oprettelsen af uafhængighedsvenlige radiostationer i 1940'erne.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er amatørradio?
A: Amatørradio er en hobby, hvor folk bruger radiosendere til at kommunikere med andre radioamatører.
Spørgsmål: Hvorfor nyder mange mennesker at bruge amatørradio?
A: Mange mennesker nyder at bruge amatørradio for at tale med andre amatørradio-hobbyister i andre lande.
Sp: Hvad kaldes amatørradio ofte?
A: Amatørradio kaldes ofte "Ham Radio".
Sp: Hvordan er amatørradio nyttigt i en nødsituation?
A: I en nødsituation kan amatørradio bruges til at få hjælp, når telefonerne ikke virker. Det kan være den eneste måde at kommunikere på.
Spørgsmål: Hvad kaldes folk, der bruger amatørradio, ofte?
A: Folk, der bruger amatørradio, kaldes ofte for radioamatører, hams eller amatører.
Sp: Hvad gør nogle radioamatører i en nødsituation?
A: Nogle radiohobbyister melder sig frivilligt til at lytte til nødbåndsfrekvenser, hvis der er nødopkald.
Sp: Hvad gør de frivillige, hvis de hører et nødopkald under en nødsituation?
A: Hvis de frivillige hører et nødopkald, underretter de de de relevante myndigheder, f.eks. politiet eller kystvagten.
