"Azerbaijan Railways" Closed Joint-Stock Company (aserbajdsjansk: "Azərbaycan Dəmir Yolları" Qapalı Səhmdar Cəmiyyəti) er det nationale, statsejede jernbanetransportfirma i Republikken Aserbajdsjan. Selskabets hovedkvarter ligger i hovedstaden Baku. Det aserbajdsjanske jernbanenet har en samlet længde på 2 932 km (1 822 mi) med en sporvidde på 1520 mm. En del af nettet er elektrificeret med 3 kV jævnstrøm (3 000 V).

Historie

Aserbajdsjans jernbaner har rødder i de russiske kejserlige jernbaner og blev senere en del af de sovjetiske jernbaner. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev det sovjetiske net delt op, og Republikken Aserbajdsjan, som blev uafhængig samme år, etablerede sit eget nationale jernbaneselskab.

Den første jernbanelinje i Aserbajdsjan blev påbegyndt i 1878 og åbnet i 1880 i forstæderne uden for Baku, oprindeligt anlagt for at betjene olieindustrien og den hastigt voksende havneaktivitet.

Netværk og tekniske data

  • Samlet sporstrækning: 2 932 km.
  • Sporvidde: 1520 mm (bredspor i den russiske/sovjetiske standard).
  • Elektrificeret andel: ca. 43 % eller 1 272 km (790 mi) af nettet er elektrificeret.
  • Single-/dobbeltspor: 72 % (2 117 km) er enkeltspor og 28 % (815 km) er dobbeltspor.
  • Automatiske signalsystemer: omkring 38 % af netværket (ca. 1 126 km) har fuldautomatiske signalsystemer.
  • Kommunikations- og vedligeholdelsesenheder: ca. 16 % eller 479 km understøttes af særlige kommunikations- og reparationsmedarbejdere.
  • Antal stationer: 176 jernbanestationer; to af dem, Biləcəri (i Baku) og Şirvan, er helt automatiske.

Af nettet er 72 % eller 2 117 km (1 315 mi) primært beregnet til offentlig transport (passagertrafik) og inkluderer ikke alle private eller industrispor, der anvendes til godstransport.

Drift og stationsfaciliteter

Jernbaneselskabet driver både regional og intercity passagertrafik samt omfattende godstransport. Flere stationer er udstyret til containerhåndtering: 12 stationer har ekstra pladser i jernbanens lagerområder til fragtcontainere med specialiserede mekanismer og maskiner, og tre stationer — Keşlə (i Baku), Gəncə og Xırdalan — har særlige faciliteter til større containerafvikling.

Modernisering og internationale forbindelser

En stor del af infrastrukturen og materiellet kræver løbende vedligeholdelse, opgradering eller udskiftning. I de senere år er der gennemført og planlagt flere moderniseringsprojekter med fokus på elektrificering, sporfornyelse, signalopgraderinger og indkøb af nyt rullende materiel.

Et af de vigtigste regionale projekter er Kars–Tbilisi–Baku-jernbanen, som etablerer en direkte forbindelse mellem Tyrkiet, Georgien og Aserbajdsjan. Projektet blev færdigbygget og taget i brug i årene omkring 2017 og har øget kapaciteten for gods og passagerer over den såkaldte "mellemeuropæiske" eller "midterste" koridor. Den nye forbindelse har bidraget til at modernisere sektioner af det aserbajdsjanske net og til at tiltrække nye, hurtigere togtyper og større godstrafik.

Derudover spiller Aserbajdsjan en vigtig rolle i internationale godskorridorer, herunder forbindelser mod nord til Rusland og mod syd til Iran samt som en del af transkaspiske og transkaukasiske ruter, hvilket gør jernbanen strategisk vigtig for regional handel.

Udfordringer og fremtidsudsigter

Vigtige udfordringer inkluderer fortsat investering i infrastruktur, opgradering af ældre spor og materiel, udbygning af elektrificeringen samt forbedring af logistiske terminaler og containerhåndtering. Modernisering og international integration forventes at øge jernbanernes markedsandel for godstransport markant, især via transkaukasiske korridorer og forbindelsen til Tyrkiet gennem Kars–Tbilisi–Baku.

På globalt plan rangerer Aserbajdsjans jernbanenet omkring 57. pladsen i længde blandt verdens lande. Fremadrettet vil investeringer i teknologi, signaler og terminaler være afgørende for at styrke både indenlandsk mobilitet og landets rolle som tranzitland i Eurasien.