Presocialitet
Præsocialitet er et begreb, der gælder for dyrs adfærd. Præsociale dyr har tætte familieforhold, mere end blot seksuelle interaktioner med medlemmer af samme art. De danner dog ikke de ekstreme kolonier, som eusociale insekter, f.eks. myrer, danner.
Præsociale dyr kan leve sammen og tage sig af deres unger. De kan have en vis arbejdsdeling, men de har ikke alle de tre væsentlige træk, som eusocialer har, dvs:
- Der er mange generationer, der lever på samme tid.
- Der er en ekstrem arbejdsdeling. Nogle dyr kan være specialiseret til en bestemt funktion. Nogle dyr kan være sterile.
- De ældre dyr samarbejder om at tage sig af de unge.
Præ-social adfærd er meget mere almindelig i dyreriget end fuldstændig eusocialitet. Eksempler herpå er hunde, der lever i flokke, mange insekter, især hymenoptera, mennesker, mange fugle, chimpanser og mange andre dyr, der udviser social adfærd.
Begrebet præsocialitet kan opdeles yderligere:
- Subsocial: forældre interagerer med ungerne. Dette gælder for alle pattedyr uden undtagelse, næsten alle fugle, mange krybdyr og fisk og en hel del insekter.
- Parasociale: individer af samme generation lever i en fælles bolig og interagerer med hinanden
- Fælles: hvert individ tager sig udelukkende af sine egne unger
- Quasisocial: Individerne tager sig i samarbejde af alt yngel; alle medlemmer af kolonien er dog reproduktive
- Semisociale: nogle få individer formerer sig, men arrangementet er ikke helt eusocial. For eksempel overlapper de voksne generationer måske ikke hinanden, og den reproduktive dominans kan være midlertidig.
Blandt Vespid hvepse er det presset fra rovdyr og parasitter, der har valgt subsocial adfærd. Det er lettere at beskytte æg og larver, når hvepemoderen bliver i reden for at passe på larven. Det er endnu mere effektivt, hvis andre voksne bliver hos hende. Så skal de andre voksne samle mere føde end blot til sig selv. Og så videre. bliver det mindre sandsynligt, at parasitterne får succes med at gøre bytte i reden.
ulve lever og jager i præsociale flokke
En hveps fra familien Sphecidae, som omfatter en række primitivt sociale arter
Relaterede sider
- Eusocialitet
- Kollektiv adfærd hos dyr
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er presocialitet?
Svar: Presocialitet er et begreb, der gælder for dyreadfærd, hvor dyrene har tætte familieforhold og mere end blot seksuelle interaktioner med medlemmer af samme art, men ikke danner de ekstreme kolonier af eusocial insekter som f.eks. myrer.
Spørgsmål: Hvad er de tre væsentlige træk ved eusocialer?
A: De tre væsentlige træk ved eusocialer er, at der er flere generationer i live på samme tid, at der er en ekstrem arbejdsdeling, hvor nogle dyr er specialiserede til bestemte funktioner, mens andre er sterile, og at ældre dyr samarbejder om at tage sig af de unge.
Spørgsmål: Er præsocial adfærd almindelig i dyreriget?
Svar: Ja, præsocial adfærd er langt mere almindelig i dyreriget end fuldstændig eusocialitet. Som eksempler kan nævnes hunde, der lever i flokke, mange insekter, især hymenoptera, mennesker, mange fugle, chimpanser og mange andre dyr, der udviser social adfærd.
Spørgsmål: Hvordan kan præsocialitet opdeles yderligere?
Svar: Præsocialitet kan yderligere opdeles i subsocial (forældre interagerer med ungerne), parasokal (individer af samme generation lever i en fælles bolig og interagerer med hinanden), fælles (hvert individ tager sig udelukkende af sine egne unger), quasisokal (individer tager sig i samarbejde af alle unger) og semisokal (få individer reproducerer sig, men er ikke helt eusociale).
Spørgsmål: Hvilket pres kan have udvalgt subsocailadfærd blandt hvepseboer?
Svar: Presset fra rovdyr og parasitter kan have valgt subsocailadfærd blandt hvepseboer, da det er lettere at beskytte æg og larver, når hvepemoderen bliver i reden for at passe på larven, hvis andre voksne bliver hos hende. Dette gør det også mindre sandsynligt, at parasitterne vil få held til at gøre bytte i reden.
Spørgsmål: Hvordan adskiller fælles adfærd sig fra quasisokal adfærd?
Svar: Fælles adfærd indebærer, at hvert individ udelukkende tager sig af sine egne unger, mens quasisokal adfærd indebærer, at individerne samarbejder om at tage sig af alle yngel.
