APS (Advanced Photo System): Definition, funktion og historie
APS (Advanced Photo System): Historie og funktion — læs om APS-filmkassetter, billedformater, metadata, fordele/ulemper og hvorfor systemet mistede terræn til digitalkameraet.
Advanced Photo System var et standardiseret film- og kamerasystem introduceret i 1996 for at gøre analog fotografering nemmere og mere brugervenlig. Systemet kombinerede en kassette med film, automatisk registrering af optagelses‑oplysninger (metadata) og nye valgmuligheder for billedformat ved fremkaldelse. Formålet var at forenkle betjening i kompaktkameraer, gøre filmskift hurtigere og give mere fleksible udskriftsmuligheder end traditionel 35 mm-film (fotografisk film, 1996).
Hvad var nyt ved APS?
- Drop-in kassette: APS-film kom i lukkede kassetter, så filmen kunne sættes i kameraet uden at trække den ud—det mindede om at sætte batterier i. Kassettens typebetegnelse var ofte IX240 og de fandtes i kassetter med 15, 25 eller 40 eksponeringer.
- Mulighed for midtvejs-skift: Man kunne tage kassetten ud og senere sætte den i igen uden at risikere at filme blev beskadiget eller nødvendig kompliceret tilbagespoling.
- Indeksprint: Ved fremkaldelse fulgte et indeksprint med, som viste små kopi‑billeder af hver eksponering—praktisk for opslag og udvælgelse ved kopiering.
- Metadata på filmen: Filmstrimlen havde en magnetisk belægning, hvor kameraet kunne gemme information om hvert billede (dato, tid, eksponeringsvalg og fotografiske instruktioner til laboratoriet).
- Fleksible billedformater: APS gjorde det muligt at vælge forskellige udskriftaspekter ved fremkaldelse: panoramisk, klassisk eller HDTV (16:9). Kameraet eksponerede hele det tilgængelige billedområde, men ved fremkaldelse og kopiering kunne billedet beskæres til den ønskede variant.
Hvordan fungerede kassetten og markeringerne?
En APS-kassette bar synlige indikatorer, der viste kassettens status (uæksponeret, delvist eksponeret, eksponeret men ikke fremkaldt, fremkaldt). Kassetterne var designet til at beskytte filmen og gøre håndteringen af film enklere både for forbrugere og fotobutikker.
· 
En kassette med APS-film (IX240). De fandtes i størrelser på 15, 25 og 40 eksponeringer.
· 
Indikatorer i bunden af kassetten fortalte om filmen. 1- ueksponeret, 2- delvis eksponeret, 3- eksponeret, men ikke fremkaldt, 4- fremkaldt.
· 
En negativ strimmel (normalt ikke synlig) af en IX240 (APS)-film.
Fordele
- Meget brugervenligt: nem indføring af film i kameraet og mulighed for at skifte film midt i rullen.
- Indbyggede metadata og indeksprint gjorde håndtering og kopiering enklere for både forbruger og laboratorium.
- Mindre kamerahuse var mulige, hvilket gav et nyt marked for kompakte, automatiserede kameraer.
- Valg mellem forskellige udskriftaspekter (panoramisk, klassisk, HDTV) uden at skulle ændre objektivet.
Ulemper
- Mindre billedareal: APS havde et mindre negativ-areal sammenlignet med traditionel 35 mm (24×36 mm). Det betød lavere detaljeringsgrad ved store forstørrelser.
- Optisk kvalitet og opløsning var ofte ikke på niveau med 35 mm, især ved kraftig beskæring eller store udskrifter.
- Fotolab og fotobutikker måtte investere i nyt udstyr for at håndtere APS-filer og magnetisk metadata, hvilket var en barriere for udbredt adoption.
- Overgangen til digitale kameraer skete meget hurtigt, så interessen for at videreudvikle og understøtte APS faldt.
Historie og udfasning
APS blev lanceret midt i 1990'erne og blev brugt i en række kompaktkameraer og nogle systemkameraer. Systemet fik en del opmærksomhed i starten, men den teknologiske udvikling mod digitale kameraer gik hurtigt. Efter få år mistede APS momentum, og i begyndelsen af 2000'erne standset de fleste producenter gradvist produktionen af APS-film. Systemet blev i praksis udfaset omkring 2004, og efterfølgende overtog digitale (elektroniske) systemer markedet fuldstændigt (digitale, 2004).
Kameraer og eksempler
En af de mest kendte kameraserier, der brugte APS, var Canon IXUS (også kendt som IXY i nogle markeder). Flere andre producenter lavede APS-kameraer—både helt automatiske kompaktmodeller og mere avancerede varianter—men mange af disse modeller blev hurtigt videreudviklet eller omdannet til digitale versioner, når film fandt sted for pixels.
Selvom APS i dag er historisk, huskes formatet for sine praktiske innovationer (drop‑in kassette, indeksprint og metadata) og som et forsøg på at modernisere analog fotografering i en tid, hvor det blev afløst af digital teknologi.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilket år blev det avancerede fotosystem anvendt første gang?
A: Det avancerede fotosystem blev anvendt første gang i 1996.
Q: Hvordan ændrede det den måde, hvorpå man skiftede film i kameraer?
A: Advanced Photo System havde en ny måde at skifte film i kameraer på, så filmen kunne "sættes i", ligesom man skifter batterier.
Spørgsmål: Hvilken type oplysninger blev gemt på filmen?
A: Der blev gemt særlige oplysninger kaldet "metadata" på filmen for hvert enkelt billede, der blev taget.
Spørgsmål: Hvor mange forskellige slags billeder blev der lavet ved at beskære (klippe) negativet?
Svar: Der blev lavet tre forskellige slags billeder ved at beskære (klippe) negativet.
Sp: Hvilken størrelse fås en APS-patron i?
Svar: En APS-patron fås i størrelser på 15, 25 og 40 eksponeringer.
Spørgsmål: Hvilken type kamera anvendte dette system, før det skiftede til digitale systemer?
Svar: En berømt kameratype, der anvendte dette system, før der blev skiftet til digitale systemer, var Canon IXUS.
Søge