Den gamle synagoge (tysk: Alte Synagoge) i Erfurt i det centrale Tyskland er en af de bedst bevarede middelalderlige synagoger i Europa. De ældste dele af bygningen stammer fra slutningen af det 11. århundrede, mens de fleste af de synlige bygningsdele dateres til perioden omkring 1250–1320. På grund af sin alder, sin velbevarede middelalderlige struktur og sin kulturhistoriske betydning blev synagogen i 2015 foreslået som verdensarv.
Arkitektur og historie
Bygningen rummer flere bygningsfaser og viser både romanske og gotiske træk: tykke stenmure, kryds- og tværribbevægede hvælv og mindre rum, som i middelalderen blev brugt til religiøse aktiviteter, undervisning og samling. Synagogen fungerede som et vigtigt samlingssted for det jødiske samfund i Erfurt indtil det 14. århundrede. I 1349 blev Erfurts jødiske samfund ramt af en blodig pogrom i forbindelse med pestens udbredelse i Europa; mange jøder blev dræbt eller fordrevet, og den synagogale brug ophørte.
Efter middelalderen blev bygningen brugt til forskellige formål og ændret flere gange, hvilket både skjulte og samtidig beskyttede enkelte oprindelige elementer. Arkæologiske undersøgelser og restaureringer i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede har afdækket mange detaljer om bygningens middelalderlige indretning og om livet i det jødiske kvarter.
Museum og samlinger
Siden 2009 har den gamle synagoge fungeret som museum for lokal jødisk historie. Museets udstillinger fortæller om det jødiske samfunds hverdag, religion, handel og kultur i Erfurt fra middelalderen og frem til moderne tid. Udstillingerne bruger både den originale bygning og rekonstruerede rum til at formidle fortællingen på en tilgængelig måde for besøgende i alle aldre.
En af museets mest kendte genstande er den såkaldte Erfurt-skat. Det er en samling af middelalderlige mønter, smykker og metalarbejder, som blev fundet i 1998 og anses for at være et af de vigtigste fund fra jødisk middelalderlig materiel kultur i Tyskland. Fundet kaster lys over økonomiske forbindelser, materiel velstand og de former for værdigenstande, som jødiske familier kunne have haft i perioden.
Museet rummer desuden kopier af Erfurts hebraiske håndskrifter. De originale manuskripter, som omfatter religiøse tekster, bønnebøger og juridiske dokumenter, er sjældne kilder til viden om jødisk religiøst liv og lærdom i middelalderen. Kopierne på museet gør det muligt for besøgende at studere disse tekster, selv når originalerne er opbevaret i arkiver af hensyn til bevaring.
Formidling og betydning
Museet tilbyder guidede ture, undervisningsforløb og formidlingsmateriale, som sætter den lokale jødiske historie ind i et bredere europæisk perspektiv. Den gamle synagoge fungerer i dag både som mindesmærke over en vigtig, men ofte overset del af middelalderens byliv, og som et levende sted for læring om tolerance, kulturarv og erindring.
Bygningens fremragende bevarelse og de fund, der er gjort i tilknytning til stedet, gør den til et centralt punkt for den kulturhistoriske forståelse af jødiske samfund i middelalderen. For besøgende ligger synagogen i den historiske bykerne i Erfurt og er en del af byens kulturarvsrute.