Old Synagogue (Erfurt)

Historie og bevarelse

De ældste dele af bygningen stammer fra 1094. Omkring 1270 blev der bygget en større synagoge, som omfattede dele af den ældre bygning. Den vestlige væg i bygningen stammer fra denne tid. Den har sine seks oprindelige vinduer. Der blev tilføjet endnu en etage i begyndelsen af 1300-tallet.

I 1349 døde mange mennesker af den sorte død af sygdommen. Folk sagde, at det var jødernes skyld. Jøderne blev myrdet og tvunget til at forlade byen. Denne pogrom er kendt som Erfurt-massakren. Synagogen blev beskadiget, og Erfurts byråd overtog kontrollen med bygningen. De solgte den senere til en lokal forretningsmand. Han brugte den som lager og foretog ændringer i det indre, bl.a. byggede han en kælder. I de næste 500 år blev den brugt til opbevaring af varer.

Fra det 19. århundrede blev bygningen brugt som balsal, restaurant og endda som bowlingbane. Disse ændringer betød, at den gamle synagoge for det meste blev glemt. Dens historie blev ikke anerkendt, hvilket var med til at beskytte den under nazitiden.

I slutningen af 1980'erne var der fornyet interesse for den gamle bygning. Arkitekturhistorikeren Elmar Altwasser begyndte at undersøge den i 1992. Erfurts byråd købte ejendommen i 1998 og undersøgte og bevarede den. Alle faser af bygningens historie blev bevaret, ikke kun dens anvendelse som synagoge.

I 2007 opdagede arkæologer et sjældent og velbevaret jødisk rituelt bad, en mikveh, ikke langt fra den gamle synagoge. Det blev bygget omkring 1250.

I 2015 blev den gamle synagoge og mikveh samt et stenhus i Erfurts middelalderlige bymidte, der også blev bygget omkring 1250 og havde tilhørt jøder, foreslået som verdensarv. Dette er blevet foreløbigt opført på listen, men der er ikke truffet nogen endelig afgørelse.

Museum

Den gamle synagoge åbnede som museum den 27. oktober 2009.

Erfurt-skatten er udstillet på museet. Det er en samling af mønter, smykker og metalarbejder, som menes at have tilhørt jøder, der gemte dem under massakren i Erfurt i 1349. Den blev fundet i 1998 i en husmur i et middelalderligt jødisk kvarter i Erfurt.

Museet viser også kopier af Erfurt Hebrew Manuscripts. Det er en samling af middelalderlige manuskripter fra det 12. til det 14. århundrede. De kom i Erfurts byråds besiddelse efter Erfurt-massakren i 1349. De blev opbevaret i biblioteket i Sankt Augustins kloster i Erfurt fra midten af det 17. århundrede. I 1880 blev de solgt til det kongelige bibliotek i Berlin, som nu er Berlins statsbibliotek. De originale manuskripter opbevares der.

Erfurt Tosefta

Et af Erfurt-manuskripterne er Tosefta fra det 12. århundrede. Tosefta er en samling af gamle jødiske mundtlige love, som er indsamlet af lærde i de første 200 år e.Kr. Kopier af Tosefta blev ikke lavet særlig ofte. Erfurt Tosefta er det ældste af kun tre kendte Tosefta-manuskripter. Det blev skrevet i det 12. århundrede. De to andre Tosefta-manuskripter er Wien-Tosefta'en fra slutningen af det 13. århundrede, som opbevares af det østrigske nationalbibliotek, og London-Tosefta'en fra det 15. århundrede, som opbevares af British Library.

Moses Samuel Zuckermandel var den første, der påpegede vigtigheden af Erfurt Tosefta. Han udgav en vigtig undersøgelse af den i 1876.