"O Canada" (fransk: Ô Canada, fransk udtale: [o kanada]) er Canadas nationalsang.
Calixa Lavallée har skrevet musikken, Adolphe-Basile Routhier har skrevet teksten på fransk. Den blev sunget første gang på fransk i 1880. Robert Stanley Weir skrev de engelske ord til sangen i 1908.
Den blev sunget som nationalsang i mange år, før regeringen gjorde den officiel den 1. juli (Canada Day) i 1980.
Sangen blev første gang fremført offentligt i forbindelse med festlighederne for Saint-Jean-Baptiste Day i Quebec i 1880. Melodien af Calixa Lavallée blev hurtigt populær og bredte sig som et patriotisk korværk på tværs af provinsen Quebec og senere i hele landet. Adolphe-Basile Routhiers franske tekst er skrevet i en højtidelig, patriotisk tone og henvender sig til landet som en næsten personificeret størrelse.
Der findes flere engelske oversættelser og gengivelser ud over Robert Stanley Weirs version fra 1908; Weirs tekst vandt dog almindelig udbredelse og blev den mest sangbare engelske udgave i begyndelsen af 1900‑tallet. I de senere år har der været ændringer og justeringer for at tilpasse teksten til moderne sprogbrug: i 2018 vedtog Canadas parlament en ændring af den engelske linje "True patriot love in all thy sons command" til den kønsneutrale formulering "True patriot love in all of us command".
Musikalsk og ceremonielt: Melodien af Lavallée er blevet arrangeret i mange versioner — fra kor- og orkesterarrangementer til enkel akustisk fremførelse. "O Canada" synges ved officielle lejligheder som Canada Day, statsbesøg, militære ceremonier, sportsbegivenheder og ved mindehøjtideligheder. Mange institutioner, skoler og offentlige arrangementer anvender både den franske og den engelske tekst alt efter sprog og publikum.
Der findes også oversættelser af nationalsangen til en række andre sprog, herunder flere indfødte canadiske sprog, og teksten har været genstand for debat gennem årene — især i forhold til kønssprog og repræsentation. Sangen er i dag et centralt nationalt symbol, der både hylder Canadas historie og rummer plads til løbende diskussion om, hvordan nationen ønsker at formulere sin fælles identitet.