Atahualpa

Borgerkrig

Da deres far, kejser Huayna Capac, og deres ældre bror, Ninan Cuyochi, som havde været arving, døde, blev imperiet delt mellem de to overlevende brødre, Huáscar og Atahualpa. Huascar fik størstedelen af det med hovedstaden Cusco, og Atahualpa de nordlige dele, herunder Quito (nu Ecuadors hovedstad). I et par år regerede de to brødre uden problemer. Men Huascar krævede, at Atahuallpa skulle sværge en ed til ham. Atahuallpa nægtede, og borgerkrigen begyndte.

Det sidste slag fandt sted ved Quipaipan, hvor Huascar blev taget til fange. Atahuallpa hvilede i byen Cajamarca i Andesbjergene med sin hær på 80.000 soldater på vej mod syd og Cusco for at kræve sin trone.

På dette tidspunkt havde den spanske conquistador Francisco Pizarro etableret byen Piura, den første spanske bosættelse i Peru i juli 1532. Efter to måneders march var Pizarro ankommet til Cajamarca med kun 168 mand under sin kommando og sendte Hernando de Soto, munken Vicente de Valverde og den indfødte tolk Felipillo for at tale med Atahuallpa om den spanske tilstedeværelse.

De spanske udsendinge vendte tilbage til Pizarro, som forberedte et overraskelsesangreb mod Atahuallpas hær i det, der blev slaget ved Cajamarca den 16. november 1532.

I henhold til spansk lov erklærede spanierne officielt krig mod inkafolket. Da Atahuallpa koldt spurgte præsten Valverde, med hvilken autoritet han og hans folk kunne sige sådanne ting, tilbød Valverde ham en bibel og sagde, at autoriteten kom fra ordene i den. Han undersøgte den og spurgte derefter, hvorfor den ikke talte til ham. Han kastede den derefter til jorden. Det gav spanierne den undskyldning, de havde brug for til at føre krig mod inkaerne. De åbnede ild, og i løbet af 2 timer blev mere end to tusinde inka-soldater dræbt. Spanierne fængslede derefter Atahuallpa i Solens Tempel.

Atahuallpa kunne stadig ikke tro, at spanierne havde til hensigt at overtage kontrollen over hans kongerige. Han troede, at hvis han gav dem det guld og sølv, som de søgte, ville de rejse. Til gengæld for sin løsladelse indvilligede han i at fylde et stort rum med guld og lovede spanierne det dobbelte i sølv. Selv om han var forbløffet over tilbuddet, havde Pizarro ingen intentioner om at løslade inkaen, fordi han havde brug for herskerens indflydelse på den indfødte befolkning for at opretholde orden i det omkringliggende land.

Men så besluttede Pizarro at få ham henrettet, fordi han frygtede, at han kunne blive befriet af en inka-general. Pizarro afholdt en skueproces og fandt Atahuallpa skyldig i at have gjort oprør mod spanierne og myrdet Huáscar, sin egen bror. Atahuallpa blev dømt til henrettelse ved brænding. Han var forfærdet, da inkaerne troede, at sjælen ikke kunne komme videre til livet efter døden, hvis kroppen blev brændt. Broder Vicente de Valverde, som tidligere havde tilbudt Atahuallpa Bibelen, greb ind igen og fortalte Atahuallpa, at hvis han gik med til at konvertere til kristendommen, ville han overbevise de andre om at ændre dommen. Atahualpa indvilligede i at blive døbt til den kristne tro. Han fik navnet Juan Santos Atahualpa og blev derefter kvalt med en strømpebånd i stedet for at blive brændt. Atahhuallpa døde den 29. august 1533. Atahuallpa blev efterfulgt af sin bror, marionet Inca Tupac Huallpa, og senere af en anden bror Manco Inca Yupanqui.

Kejser Atahuallpa under slaget ved Cajamarca


Spanierne henretter Tupac Amaru i 1572, tegning af Guaman Poma de Ayala