Atahuallpa eller Atawallpa (ca. 1502 - 1533) var den 13. og sidste suveræne kejser af Tahuantinsuyo, også kaldet Inka-imperiet. Han blev kejser efter at have besejret sin yngre halvbror Huáscar i en blodig borgerkrig, der fulgte efter deres far, Inca Huayna Capac, død af en smitsom sygdom (måske malaria eller kopper). Under borgerkrigen ankom spanieren Francisco Pizarro med en lille styrke; han tog Atahuallpa til fange og brugte ham til at prøve at kontrollere Inkariget. Spanierne henrettede til sidst Atahuallpa, og med hans død ophørte den centrale, suveræne inka-magt — selv om flere svage marionet-efterfølgere senere blev indsat.

Baggrund og opstigning

Atahuallpa voksede op i en tid med ekspansion og samtidig begyndende interne spændinger i Tahuantinsuyo. Efter Huayna Capacs død blev riet rystet af strid om tronfølgen. Borgerkrigen mellem Huáscar, som var baseret i det centrale Cuzco, og Atahuallpa, som havde støtte i det nordlige rige omkring Quito, svækkede imperialt sammenholdet og udtømte ressourcer, hvilket gjorde inkariget sårbart over for udenlandsk indblanding.

Borgerkrigen

Borgerkrigen varede flere år og indebar mange væbnede sammenstød og politiske intriger. Atahuallpa vandt over Huáscar i en række felttog og tog kontrollen over store dele af riget kort før spaniernes ankomst. Krigen havde allerede efterladt både materielle ødelæggelser og svækkede administrative strukturer, så centralledelsen var mindre effektiv i mødet med en velorganiseret, om end lille, europæisk invasionsstyrke.

Mødet med spanierne og fangenskab

I november 1532 mødte Atahuallpa Francisco Pizarro og hans mænd ved Cajamarca. Spanierne gennemførte en overraskelsesaktion: med få hundrede soldater og støtte fra lokale allierede lykkedes det dem at fange Atahuallpa i et snedigt anlagt baghold. Fangenskabet var afgørende — med kejseren i spansk varetægt kunne de hurtigt udnytte splittelsen i det inka-administrative system.

Ransombetalingen

Atahuallpa tilbød et enormt løskøb: ifølge samtidige kilder lovede han at fylde et rum en enkelt gang med guld og to gange med sølv for at blive sat fri. Spanierne indsamlede store mængder værdigenstande fra hele riget i de følgende måneder. Trods løskøbet blev Atahuallpa ikke løsladt; spanierne brugte i stedet hans fangenskab til at legitimere politiske krav og få kontrol over inkaernes ledelsesstruktur.

Retssag og henrettelse

Spanierne anklagede Atahuallpa for forskellige forbrydelser mod deres retssystem — herunder blandt andet mytteri, tilskyndelse til mord på Huáscar og beskyldninger om hedensk praksis. Efter en omstridt proces blev han dømt og henrettet i 1533. Ifølge flere kilder modtog han dåben før henrettelsen; henrettelsesformen og de præcise omstændigheder er fortsat genstand for historisk debat, men hans død markerede et vendepunkt i den spanske erobring.

Konsekvenser og eftermæle

Atahuallpas død underminerede resterne af den centrale inka-magt. Spanierne indsatte først marionetiske herskere og udnyttede interne splittelser til at konsolidere kontrol, men modstand fortsatte — blandt andet under Manco Inca Yupanqui, som senere ledede et stort oprør mod spanierne. Atahuallpa er i eftertiden ofte blevet set som et symbol på slutningen på den førkolumbianske inka-stat og som et eksempel på, hvordan indre strid og sygdomme, kombineret med europæisk erobringsteknik og -teknologi, kunne føre til et stort imperiums kollaps.

Betydning i historien: Atahuallpas skæbne illustrerer, hvordan politisk splid, introducerede sygdomme og mødet med koloniale magter i løbet af et kort tidsrum kunne ændre hele magtstrukturer i Amerika. Hans ransombehandling og fangenskab er stadig et af de mest kendte episoder fra den spanske erobring af Sydamerika.