Mukden-hændelsen (1931): Japansk iscenesat angreb og besættelse af Manchuriet
Mukden-hændelsen, også kaldet den mandchurianske hændelse, var en iscenesat provokation ordnet af japanske styrker den 18. september 1931 som påskud for en fuldstændig militær besættelse af den nordlige del af Kina, kendt som Manchuriet. Hændelsen blev udført af elementer i den japanske Kwangtung-hær og brugt til at retfærdiggøre hurtige og omfattende aggressioner imod området.
Baggrund
Manchuriet var af stor strategisk og økonomisk betydning: rig på råstoffer, tæt forbundet med Japan gennem den sydmanchuriske jernbane og hjem for japanske investeringer og bosættere. Den japanske Kwantung Army (Kwangtung-hæren) havde stor autonomi og var stærkt nationalistisk og ekspansionistisk. Spændinger mellem japanske interesser og kinesisk suverænitet voksede gennem slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne.
Hændelsen selv
Den 18. september 1931 blev en mindre mængde dynamit sprængt i nærheden af den sydmanchuriske jernbane, tæt på Mukden (nu Shenyang). Eksplosionen var begrænset og ødelagde ikke jernbanesporene i en grad, der forhindrede fortsat togtrafik, men den blev præsenteret af de japanske styrker som et kinesisk angreb mod japanske interesser. På baggrund af denne hændelse iværksatte Japan en hurtig militær offensiv og besatte inden for få uger store dele af Manchuriet.
Oprettelsen af Manchukuo og straksreaktioner
Seks måneder efter invasionen oprettede Japan den marionetstat Manchukuo (formelt proklameret vinteren 1931–1932), hvor den tidligere kinesiske kejsersløjfe Puyi blev installeret som en symbolsk leder. Denne løsning havde til formål at give en skueplads af legitimitet, mens Japan i realiteten kontrollerede politikken og økonomien i regionen.
Den internationale reaktion var overvejende kritisk. Folkeforbundet nedsatte Lytton-kommissionen for at undersøge sagen; kommissionens rapport konkluderede i 1932, at Japan var aggressor og at Manchukuos dannelse ikke var legitim. USA svarede med Stimson-doktrinen, som nægtede at anerkende territorialerhvervelser opnået ved magtanvendelse. Japan blev i stigende grad diplomatisk isoleret og trak sig formelt ud af Folkeforbundet i marts 1933.
Konsekvenser
- Militær og politisk: Mukden-hændelsen styrkede de japanske militæres position internt og banede vej for yderligere ekspansion i Kina, hvilket til sidst førte til den fuldskala Anden kinesisk-japanske krig i 1937.
- Internationale relationer: Afgørelserne fra Folkeforbundet og svar som Stimson-doktrinen viste begrænsningerne ved kollektiv sikkerhed i 1930'erne og bidrog til en optrapning af international spænding før Anden Verdenskrig.
- Langtidseffekt i regionen: Manchukuo fungerede som japansk satellitstat indtil 1945, da Sovjetunionen invaderede regionen i august 1945 og Manchukuo kollapsede. Området blev senere genforenet med Kina.
Væsentlige pointer
Mukden-hændelsen er et tydeligt eksempel på, hvordan en lille, iscenesat provokation kan bruges som påskud for storstilet militær aggression. Hændelsen illustrerer også svagheder i det internationale systems evne til at forhindre agression i mellemkrigstiden og markerer et vigtigt skridt i Japans militaristiske kurs i 1930'erne.
