Malik Mir Sultan Khan: Den glemte stormester fra Britisk Indien (1905–1966)

Malik Mir Sultan Khan (1905–1966): Glemte indiske stormester, tredobbelt britisk mester og naturtalent — hans utrolige liv, triumfer og tabte arv genopdages.

Malik Mir Sultan Khan (1905 - 25. april 1966) var sin tids stærkeste skakmester fra Asien. Han var en tjenestekarl fra Britisk Indien, som rejste med sin mester, oberst Nawab Sir Umar Hayat Khan, til Storbritannien, hvor han tog skakverdenen med storm. Hans korte, men intense internationale karriere gjorde ham til et historisk navn i skak fra det britiske imperiums sydlige rande.

Tidlige år og læring

Sultan Khan lærte den indiske form for skak af sin far i en alder af ni år. Dette var en regional variant, der lignede moderne skak, men stadig bar spor fra den gamle arabiske skak. Det vigtigste forskel fra moderne skak var, at bønderne ikke flyttede to felter ved deres første træk; derfor spillede åbningsteoriens rolle en mindre dominerende rolle, og spillets udvikling kunne forløbe langsommere og mere positionelt. Som 21‑årig var han allerede den stærkeste spiller i Punjab.

Patronage og opturen

På det tidspunkt tog Sir Umar ham ind i sin husholdning med den tanke at lære ham den europæiske version af spillet og introducere ham til udviklede, professionelle skakmiljøer. I 1928 vandt han det indiske mesterskab med otte sejre, en uafgjort og ingen nederlag. Efter træning med britiske mestre tog han springet over på den europæiske scene.

Internationale resultater (1929–1933)

I en international skakkarriere på mindre end fem år (1929–33) opnåede Sultan Khan resultater, der placerede ham blandt verdens ti bedste. Han vandt det britiske skakmesterskab tre gange i fire forsøg (1929, 1932, 1933) og scorede flere bemærkelsesværdige turneringsplaceringer og matchsejre.

• 2. plads efter Savielly Tartakower i Liège 1930.
• 3. plads ved den internationale kongres i Hastings 1930–31, bag Max Euwe og José Raúl Capablanca.
• 4. plads i Hastings 1931–32 og i Bern 1932.
• Delt 3. plads i London 1932 bag Alexander Aljechin og Salo Flohr.
• Matchsejr mod Tartakower i 1931 (4‑5‑3 i Khan‑favør) og et snævert nederlag til Flohr i 1932 (1–3–2).

Skakolympiader og holdpræstationer

Sultan Khan repræsenterede England tre gange ved skakolympiaderne, hvor han ofte stod over for de stærkeste spillere i verden og leverede markante resultater:

• Hamburg 1930 (3. Olympiade): 9 sejre, 4 remis, 4 nederlag (64,7 %).
• Prag 1931 (4. Olympiade): 8 sejre, 7 remis, 2 nederlag (67,6 %). Her besejrede han spillere som Flohr og Akiba Rubinstein, og spillede remis mod Aljechin, Kashdan, Ernst Grünfeld, Gideon Ståhlberg og Efim Bogolyubov.
• Folkestone 1933 (5. Olympiade): 4 sejre, 6 remis, 4 nederlag — et lige resultat mod et særdeles stærkt felt.

Spillestil og styrker

Sultan Khan er ofte beskrevet som en "naturlig spiller" med fremragende intuition og praktisk forståelse. På grund af sin baggrund i den indiske version udviklede han en styrke i positionelt spil og i mellemspillet, hvor han kunne gøre oversete taktiske muligheder til sin fordel. Hans evne til at omstille sig til de europæiske regler og til at slå etablerede mestre viste hans hurtige læring og stærke konkurrenceevne. Kritikere og historikere har fremhævet hans ukuelige kampånd, gode slutspilsteknik og evne til at finde enkle, effektive planer frem for kompliceret teoretisk forberedelse.

Tilbagevenden til Indien og eftertid

I december 1933 tog Sir Umar ham med tilbage til Indien. I 1935 spillede han en kamp mod V.K. Khadilkar, hvor han i ti partier kun gav bort én remis. Efter dette forsvandt han næsten fuldstændigt fra den internationale scene og vendte tilbage til et mere beskedent liv i sit hjemland. På FIDE's møde i 1948 fik en række tidligere spillere tildelt retrospektive titler, men ikke Khan — en udeladelse, der senere er blevet kritiseret af skakhistorikere.

Betydning og arv

Sultan Khan er i dag anerkendt som en af de mest bemærkelsesværdige skikkelser i skakhistorien fra det britiske Indien – en sjælden historie om et talent, der steg fra beskedne kår til at måle sig med verdens bedste. Han er blevet kaldt "måske den største naturlige spiller i moderne tid". Hans partier studeres fortsat af historikere og skakinteresserede, og hans korte, men intense karriere illustrerer både muligheder og begrænsninger for ikke-europæiske spillere i kolonitiden.

Selvom hans internationale synlighed stoppede brat, lever hans ry videre blandt skakentusiaster og historikere, som hylder hans præstationer og den måde, han tilpassede sig og udfordrede datidens etablerede mestre.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvem var Malik Mir Sultan Khan?

Spørgsmål: Hvilken form for skak lærte han som barn?

Spørgsmål: Hvor stor var hans succes i internationale turneringer?

Spørgsmål: Hvordan klarede han sig mod andre førende spillere?

Spørgsmål: Hvorfor var FIDE ikke i stand til at anerkende ham med tilbagevirkende kraft?

Søg efter bogstav