Messier 82 (M82) – Cigar‑stjernebrændingsgalaksen i Store Bjørn
Messier 82 (Cigargalaksen) — spektakulær starburst-galakse i Store Bjørn 12 mio lysår væk. Intens stjernedannelse, massive unge klynger og energirigt centrum.
Messier 82 (også kendt som NGC 3034, cigargalaksen eller M82) er en nærliggende stjernebrændingsgalakse omkring 12 millioner lysår væk i stjernebilledet Ursa Major. Den ser langstrakt ud og har givet den tilnavnet "cigargalaksen" fordi vi ser den næsten fra siden. M82 er markant lysstærk: den er omkring fem gange lysere end hele Mælkevejen, og dens centrale områder er meget kraftigt lysende—hundrede gange lysere end centrum af vores egen galakse i visse bølgelængder.
Egenskaber og årsag til stjernebrændingen
M82 er klassificeret som en irregulær/stjernebrændingsgalakse (ofte angivet som type I0pec). Dens intense stjernedannelse skyldes især en tæt interaktion med den nærliggende store spiralgalakse Messier 81. Tidevandskræfter fra dette samspil har omfordelt gas og støv og udløst omfattende sammenbrud af molekylære skyer, hvilket har sat gang i en voldsom bølge af nyfødte stjerner i kernen.
Den centrale starburst-aktivitet skaber kraftige bipolare galaktiske vinde ("superwinds") som skubber gas, støv og energirig stråling ud fra midten af galaksen; disse udstrømninger ses i Hα, i røntgen og i radiobåndet som filamenter og bobler. Den samlede stjernedannelseshastighed i M82 er anslået til flere solmasser årligt (varierende med målemetode, ofte noget i størrelsesordenen få til omkring 10 M⊙/år), langt højere end i en normal spiralgalakse.
Stjernekluster og observationer
I 2005 afslørede Hubble-rumteleskopet 197 unge massive klynger i den centrale stjernebrændingsregion. Den gennemsnitlige masse af disse klynger er ca. 2×105 M⊙, hvilket betyder, at kernen af M82 indeholder mange kompakte, meget massive "superstjerneklynger" — et miljø med høj tæthed og kraftig stråling hvor stjernedannelsen foregår hurtigt og effektivt.
M82 har desuden været vært for observerbare supernovaer; et nyligt eksempel er SN 2014J, en tydelig type Ia-supernova, der i 2014 blev en af de nærmeste og bedst observerede supernovaer i nyere tid. Den tætte aktivitet i M82 gør den til en vigtig målgalakse for studier af stjernedannelse, feedback fra massive stjerner og galakseudvikling.
Sådan kan du se M82
M82 ligger tæt på M81 på himlen, og sammen udgør de et let genkendeligt par i Ursa Major. For amatørastronomer fremstår M82 som en tydelig, aflang tågeplet i små til mellemstore teleskoper; i mere detaljerede billeder fremtræder stjernebrændingskernen, filamentstrukturer og støvstrøg. Den tilsyneladende størrelse på himlen er cirka 11,2 × 4,3 bueminutter, så moderate instrumenter kan afsløre formen, mens store teleskoper og rummissioner som Hubble, Chandra (røntgen) og Spitzer (infrarødt) kan afsløre de indre strukturer og vindene.
M82 er derfor ikke kun et spektakulært objekt for visuel observation, men også et laboratorium for forskning i, hvordan galakser reagerer på tætte samspil og hvordan massive stjerner påvirker deres omgivelser gennem stærke vinde, supernovaer og udstødning af gas.
Messier 82: et mosaikbillede af Messier 82 taget af Hubble-rumteleskopet. Billedet kombinerer eksponeringer taget med fire farvede filtre, der fanger stjernelyset fra synlige og infrarøde bølgelængder samt lyset fra de glødende brintfilamenter.
Messier 81 udløser stjerneudbrud
M82 bliver fysisk påvirket af sin større nabo, den nærliggende spiral M81. Tidevandskræfter forårsaget af tyngdekraften har deformeret M82, en proces, der begyndte for omkring 100 millioner år siden. Denne vekselvirkning har fået stjernedannelsen til at stige ti gange så meget som i "normale" galakser.
For nylig har M82 været udsat for mindst et tidevandsmøde med M81. Dette resulterede i, at en stor mængde gas er blevet ledt ind i galaksens kerne i løbet af de sidste 200 millioner år (myr). Det seneste møde af denne art menes at have fundet sted for omkring 2-5×108 år siden og resulterede i et koncentreret stjerneskud sammen med et markant højdepunkt i klyngens aldersfordeling. Dette stjerneskud varede i op til ~50 myr med en hastighed på ~10 M⊙ om året. Derefter fulgte to efterfølgende starbursts, hvoraf det sidste (for ~4-6 myr siden) kan have dannet kernen af stjernehobe.
Ukendt objekt
I april 2010 rapporterede radioastronomer fra Jodrell Bank-observatoriet ved University of Manchester om et ukendt objekt i M82. Objektet begyndte at udsende radiobølger, og emissionen lignede ikke noget, der var set noget sted i universet før. Der har været flere teorier om det ukendte objekts natur, men på nuværende tidspunkt er der ingen teori, der passer helt til de observerede data. Objektet befinder sig flere buesekunder fra centrum af M82. Det har en tilsyneladende bevægelse på fire gange lysets hastighed i forhold til galaksens centrum.
Søge