Messier 82 (også kendt som NGC 3034, cigargalaksen eller M82) er en nærliggende stjernebrændingsgalakse omkring 12 millioner lysår væk i stjernebilledet Ursa Major. Den ser langstrakt ud og har givet den tilnavnet "cigargalaksen" fordi vi ser den næsten fra siden. M82 er markant lysstærk: den er omkring fem gange lysere end hele Mælkevejen, og dens centrale områder er meget kraftigt lysende—hundrede gange lysere end centrum af vores egen galakse i visse bølgelængder.

Egenskaber og årsag til stjernebrændingen

M82 er klassificeret som en irregulær/stjernebrændingsgalakse (ofte angivet som type I0pec). Dens intense stjernedannelse skyldes især en tæt interaktion med den nærliggende store spiralgalakse Messier 81. Tidevandskræfter fra dette samspil har omfordelt gas og støv og udløst omfattende sammenbrud af molekylære skyer, hvilket har sat gang i en voldsom bølge af nyfødte stjerner i kernen.

Den centrale starburst-aktivitet skaber kraftige bipolare galaktiske vinde ("superwinds") som skubber gas, støv og energirig stråling ud fra midten af galaksen; disse udstrømninger ses i Hα, i røntgen og i radiobåndet som filamenter og bobler. Den samlede stjernedannelseshastighed i M82 er anslået til flere solmasser årligt (varierende med målemetode, ofte noget i størrelsesordenen få til omkring 10 M⊙/år), langt højere end i en normal spiralgalakse.

Stjernekluster og observationer

I 2005 afslørede Hubble-rumteleskopet 197 unge massive klynger i den centrale stjernebrændingsregion. Den gennemsnitlige masse af disse klynger er ca. 2×105 M⊙, hvilket betyder, at kernen af M82 indeholder mange kompakte, meget massive "superstjerneklynger" — et miljø med høj tæthed og kraftig stråling hvor stjernedannelsen foregår hurtigt og effektivt.

M82 har desuden været vært for observerbare supernovaer; et nyligt eksempel er SN 2014J, en tydelig type Ia-supernova, der i 2014 blev en af de nærmeste og bedst observerede supernovaer i nyere tid. Den tætte aktivitet i M82 gør den til en vigtig målgalakse for studier af stjernedannelse, feedback fra massive stjerner og galakseudvikling.

Sådan kan du se M82

M82 ligger tæt på M81 på himlen, og sammen udgør de et let genkendeligt par i Ursa Major. For amatørastronomer fremstår M82 som en tydelig, aflang tågeplet i små til mellemstore teleskoper; i mere detaljerede billeder fremtræder stjernebrændingskernen, filamentstrukturer og støvstrøg. Den tilsyneladende størrelse på himlen er cirka 11,2 × 4,3 bueminutter, så moderate instrumenter kan afsløre formen, mens store teleskoper og rummissioner som Hubble, Chandra (røntgen) og Spitzer (infrarødt) kan afsløre de indre strukturer og vindene.

M82 er derfor ikke kun et spektakulært objekt for visuel observation, men også et laboratorium for forskning i, hvordan galakser reagerer på tætte samspil og hvordan massive stjerner påvirker deres omgivelser gennem stærke vinde, supernovaer og udstødning af gas.