Arsenpentoxid, også kaldet arsenik(V)oxid, er en kemisk forbindelse med formel As2O5. Stoffet består af arsenik- og oxidioner, hvor arsen har oxidationstallet +5. Mere almindeligt forekommer arsen i oxidationstrin +3 som As2 O (3arsentrioxid eller arsen(III)oxid). LD50 for arsenpentoxid er 8 mg/kg for rotter. Når stoffet bliver vådt, bliver det til arsensyre, som ætser metaller.
Kemiske og fysiske egenskaber
- Udseende: hvidt eller farveløst fast stof; kan forekomme amorft eller krystallinsk.
- Molekylvægt: ca. 229,8 g/mol (beregnet fra As og O).
- Struktur: arsen er i +5-oxidationstilstand og indgår typisk i tetraedriske AsO4-enheder, der kan danne polymeriske netværk.
- Opløselighed: opløseligt i vand ved hydrolyse til arsensyre (H3AsO4); stoffet er hygroskopisk og kan være delvist deliquescerende.
- Stabilitet: relativt stabilt under almindelige forhold, men kan ved opvarmning nedbrydes til lavere arsenoxider (fx As2O3) og ilt; reagerer med vand og med reduktionsmidler.
Kemiske reaktioner
- Hydrolyse i vand danner arsensyre (H3AsO4), som er en stærk oxiderende og ætsende syre.
- Reagerer med metaller og metaloxider, ofte ved korrosion af visse metaller på grund af syreindholdet i den dannede opløsning.
- Under opvarmning eller i nærvær af kraftige reduktionsmidler kan As2O5 reduceres til arsen(III)-forbindelser, fx As2O3.
Toksicitet og sundhedsrisici
- Meget giftigt: arsenpentoxid og øvrige uorganiske arsenforbindelser er stærkt toksiske. Den angivne LD50 (8 mg/kg for rotter) viser høj akut toksicitet.
- Eksponeringsveje: indtagelse og indånding af støv eller aerosoler er de farligste eksponeringsveje; huden kan optage arsenforbindelser ved længerevarende kontakt.
- Akutte symptomer: kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, dehydrering, kredsløbspåvirkning og i alvorlige tilfælde død.
- Kroniske effekter: langvarig eksponering for uorganisk arsen kan føre til hudforandringer, perifer neuropati, lever- og nyreskade samt øget risiko for flere kræftformer (uorganisk arsen er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker).
Miljø
- As(V)-arter (som dem der stammer fra As2O5) er mobil i vandmiljøet som arsenat, men kan sorberes på jern- og aluminiumoxider i jord og sediment, hvilket begrænser mobiliteten.
- Arsen er persistent og bioakkumulerer ikke i samme grad som nogle organiske giftstoffer, men det kan alligevel give langtidsskadelige effekter på akvatisk liv ved tilstrækkelige koncentrationer.
Anvendelser
- I moderne industri er brugen af arsenpentoxid begrænset på grund af toksiciteten; historisk er arsenforbindelser brugt som pesticider, konserveringsmidler og pigmenter.
- As2O5 kan forekomme som mellemprodukt i kemiske synteser og i laboratorier som oxideringsmiddel eller som udgangspunkt for fremstilling af arseniske kemikalier.
Håndtering, sikkerhed og førstehjælp
- Forebyggelse: håndteres i ventilationsafskærmede omgivelser (emhætte), brug af respirator hvis støvdannelse kan forekomme, kemikalieresistente handsker og beskyttelsesbriller.
- Opbevaring: i tætlukkede beholdere, tørt, køligt og adskilt fra syrer, reduktionsmidler og organiske materialer.
- Spild og bortskaffelse: undgå støvspredning; fejes op med fugtigt materiale, opsamles i egnede beholdere og bortskaffes som farligt affald i overensstemmelse med lokale forskrifter.
- Førstehjælp: ved indånding: flyt personen til frisk luft og søg lægehjælp; ved hudkontakt: fjern forurenet tøj og skyl grundigt med vand; ved øjenkontakt: skyl i mindst 15 minutter og søg øjeblikkelig lægehjælp; ved indtagelse: fremkald ikke opkast uden lægeråd — kontakt giftcentral eller læge straks.
Analyse og regulering
- Bestemmelse af arsen i prøver foretages typisk med teknikker som AAS (atomabsorptionsspektrometri), ICP-MS eller kapillære elektrophoretiske metoder efter passende prøvebehandling.
- På grund af høj toksicitet er der stramme regler for håndtering, arbejdsmiljøgrænser og bortskaffelse af arsenholdige stoffer i mange lande.
Bemærk: Artiklen giver et overblik til orientering og kan ikke erstatte sikkerhedsdatablade (SDS) eller faglig rådgivning. Ved arbejde med arsenholdige forbindelser skal altid gældende lovgivning, sikkerhedsdatablade og lokale instrukser følges nøje.

