Mahendravarman I (ca. 600–630 e.Kr.) var en fremtrædende konge fra Pallava-dynastiet, som regerede over de nordlige dele af det nuværende Tamil Nadu i Indien. Han var søn af Simhavishnu, den hersker der besejrede Kalabhraerne og dermed genoprettede Pallavaernes magtstilling efter en periode med uro. Mahendravarman I efterfulgtes på tronen af sin søn Narasimhavarman I i 630 e.Kr.
Liv og regeringstid
Mahendravarman I var en konsoliderende hersker, der styrkede Pallavaernes position både politisk og kulturelt. Hans regeringstid var præget af interne styrkeforhold i det sydlige Indien og af rivalisering med nabolandene, især Chalukya-dynastiet mod nordvest. Selvom nogle militære konflikter fandt sted i denne periode, er Mahendravarman især husket for sin rolle som kulturbeskytter og som initiativtager til bygnings- og kunstprojekter, som senere Pallava-konger videreudviklede.
Kultur, litteratur og religion
Under Mahendravarmans regeringstid blomstrede den tamilske religiøse litteratur. Den devotionalistiske sangsamling Tevaram, som tilskrives de store saivitiske salmedigtere (nayanarerne) Appar (Tirunavukkarasar) og Sambandar, blev skabt og udbredt i denne periode. Kongens hof og støtte bidrog til, at saivitiske bevægelser fik øget gennemslagskraft i Tamil-samfundet.
Mahendravarman selv forbindes med dramatisk kunst: han tilskrives almindeligvis det satiriske skuespil Mattavilasa Prahasana, et værk der gør grin med visse religiøse skikke og sektkonkurrencer i samtiden. Et andet skuespil, Bhagavadajjuka, nævnes i nogle kilder i forbindelse med ham, men tilskrivningen af dette værk er usikker og omdiskuteret blandt forskere.
Arkitektur og kunst
Mahendravarmans regeringstid markerer begyndelsen til en vigtig fase i pallavisk kunst og arkitektur. Han siges at have fremmet klippehuggede templer og tidlige eksempler på rock-cut-arkitektur i kystområdet ved det senere berømte Mamallapuram (Mahabalipuram). Mange af de monumenter, der i dag forbindes med Pallavaernes storhedstid, blev enten påbegyndt eller videreudviklet i hans og hans efterfølgeres tid.
Arv
Mahendravarman I efterlod et rige, hvor både religiøs poesi og kunst havde fået fornyet energi. Hans søn, Narasimhavarman I (ofte kaldet Mamalla), fortsatte denne linje og er især kendt for at føre krig mod Chalukyaernes kejser Pulakeshin II og for yderligere at udvikle de kunstneriske og arkitektoniske projekter, som Mahendravarman havde sat i gang. Mahendravarmans kombination af kulturel patronage, dramatisk forfatterskab og bygningsaktivitet gør ham til en central skikkelse i den tidlige middelalders sydindiske historie.
Bemærk: Enkelte detaljer om forfatterskab og religiøse tilhørsforhold er genstand for forskningsdiskussion og forskellige tolkninger i historisk litteratur.