Luria-Delbrück eksperiment
Luria-Delbrück-eksperimentet fra 1943, også kaldet "Fluktuationstesten", stiller spørgsmålet: Er mutationer uafhængige af naturlig udvælgelse? Eller er de styret af udvælgelsen?
Max Delbrück og Salvador Luria viste, at DNA-mutationer i bakterier sker tilfældigt. Det betyder, at de sker når som helst og ikke er en reaktion på udvælgelse.
Darwins teori om naturlig udvælgelse, der virker på tilfældige mutationer, gælder altså både for bakterier og for mere komplekse organismer.
Delbrück og Luria modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1969 bl.a. for dette arbejde.
De to muligheder, der blev testet ved Luria-Delbrück-forsøget. (A) Hvis mutationer induceres af mediet, forventes der at fremkomme omtrent det samme antal mutanter på hver plade. (B) Hvis mutationer opstår spontant under celledelinger forud for udpladningen, vil hver plade have et meget varierende antal mutanter.
Forsøget
I deres forsøg dyrkede Luria og Delbrück bakterier i rør. Efter en periode med vækst satte de lige store mængder af disse separate kulturer på agar, der indeholdt phage (virus). Hvis virusresistens ikke skyldtes tilfældige genmutationer, skulle hver plade indeholde nogenlunde det samme antal resistente kolonier. Dette var imidlertid ikke, hvad Delbrück og Luria fandt. I stedet varierede antallet af resistente kolonier på hver plade drastisk.
Luria og Delbrück foreslog, at disse resultater kunne forklares ved, at der forekommer en konstant rate af tilfældige mutationer i hver generation af bakterier, der vokser i de oprindelige kulturrør.
