Lenz' lov er en grundlæggende regel, der forklarer, hvordan elektromagnetiske kredsløb opfører sig i overensstemmelse med Newtons tredje lov og energiens bevarelse. Lenz' lov er opkaldt efter Emil Lenz og kan formuleres sådan:
En induceret elektromotorisk kraft (emf) giver altid anledning til en strøm, hvis magnetfelt er rettet imod den ændring i den oprindelige magnetiske flux, som producerede emf'en.
Matematisk form og betydning
Lenz' lov indgår som det negative tegn i Faradays induktionslov:
E = - ∂ Φ B ∂ t {\displaystyle {\mathcal {E}}}=-{\frac {\partial \Phi _{\mathrm {B} }}{\partial t}}}}} 
Her betyder tegnet “−”, at den inducerede emf (ℰ) altid har modsat fortegn af ændringen i den magnetiske flux (∂ΦB/∂t). Kort sagt: hvis fluxen øges, forsøger den inducerede emf at skabe en strøm, hvis magnetfelt mindsker denne stigning; hvis fluxen falder, forsøger den inducerede emf at skabe en strøm, som øger fluxen.
Retningsbestemmelse og højrehåndsregel
Retningen af den inducerede strøm findes praktisk ved hjælp af reglen om højre håndgreb til (eller ved turbåndsreglen/venstrehåndsregel alt efter konvention). Et konkret eksempel:
- Hvis et magnetfelt B peger ud af siden (ud af papiret) og arealet af en ledningssløjfe formindskes, så vil den inducerede strøm være sådan, at dens eget felt peger udad og dermed modarbejder reduktionen.
- Hvis et hurtigt skift i strømstyrke i en spole øger fluxen gennem spolen, så er den inducerede (mod)emf rettet, så den modvirker strømens opbygning (altså modsat batteriets spænding ved tilslutning).
Selvinduktans og modemf
Når strømmen i et kredsløb ændres, ændres også det magnetfelt, som strømmen selv producerer. Denne ændring i flux medfører en induceret emf i samme kredsløb — dette kaldes selvinduktans. Den inducerede emf, som modvirker ændringen i egen strøm, kaldes ofte modemf. For en ideel spole gælder den simple relation:
- V = − L (dI/dt),
hvor L er spoleinduktansen (målt i henry, H), I er strømmen, og dI/dt er dens tidslige ændring. Energi kan lagres i et magnetfelt omkring en spole; for en spole er denne energien W = 1/2 · L · I^2.
Eksempler og praktiske konsekvenser
- Tilslutning af en spole til et batteri: Når batteriet påbegynder at levere strøm, opbygges strømmen ikke øjeblikkeligt. Den inducerede modemf modvirker opbygningen — derfor stiger strømmen gradvist.
- Afbrydelse af strøm: Når en strøm afbrydes, forsøger den inducerede emf at holde strømmen i gang. Dette kan give høje spændingsspidser og gnistdannelse ved afbrydere eller relæer (flyback). I praksis bruges dæmpningskredse eller dioder til at beskytte elektronik mod disse spidser.
- Hvirvelstrømme (eddy currents): Ændringer i magnetfelt i ledende materialer inducerer cirkulerende strømme, som modvirker ændringen og kan føre til varmetab. Dette udnyttes i bremser (f.eks. i tog) og begrænses i transformator- og motorlameller for at reducere tab.
- Induktionskogeplader, transformatorer og elektriske generatorer anvender principperne bag Lenz' lov og Faradays lov i deres drift.
Fysisk betydning og energibevarelse
Lenz' lov sikrer konsistens med energiens bevarelse: uden det modsatrettede fortegn ville en lille ændring kunne forårsage en selvforstærkende proces (positiv feedback) og skabe energi ud af ingenting. Derfor fungerer Lenz' lov som en manifestation af, at naturen modarbejder ændringer, der ville bryde energibevarelse eller stabilitet.
Generalisering og Le Chatelier
Den samme idé kan generaliseres: når et system i ligevægt forstyrres, vil det reagere på en måde, som har tendens til at ophæve virkningerne af forstyrrelsen. Denne generalisering af Lenz' lov er relateret til Le Chatelier-princippet i kemi og termodynamik.
Afsluttende bemærkninger
Samlet set giver Lenz' lov en simpel, men kraftfuld måde at forudsige retningen af inducerede strømme og emfs på. Den indgår direkte i design og sikkerhed af elektriske kredsløb, transformere, spoler og mange praktiske apparater. For at anvende loven i praksis kan man kombinere Faradays lov (ændring i flux giver emf) med højrehåndsreglen (bestemmelse af feltretning fra en given strøm) og hermed finde strømretningen, som modarbejder den pågældende ændring.
