Kinderszenen (original stavemåde Kinderscenen, (dansk: Scener fra barndommen), opus 15, er et sæt af 13 korte stykker for soloklaver af Robert Schumann. Værket blev komponeret og udgivet i 1838 og regnes i dag som et af Schumanns mest elskede klaverstykker. Schumann rettede sig i disse minisatser mod minder og stemninger fra barndommen: han skrev oprindeligt omkring 30 små satser, men valgte kun 13 til det endelige sæt. De ubrugte satser dukkede senere op i samlinger som Bunte Blätter, opus 99, og Albumblätter (opus 124).
Schumann gav værket den første arbejdsbetegnelse Leichte Stücke (tysk: "lette stykker"), men de nu kendte billedtitler blev først tilføjet efter, at musikken var skrevet. Schumann understregede selv, at disse titler var "intet andet end fine antydninger til udførelse og fortolkning" — de skal altså læses som stemningsanvisninger frem for strikse programforklaringer. Musikforskere som Timothy Taylor har analyseret Schumanns valg af titler i relation til musiklivets ændrede sociale og økonomiske betingelser i det 19. århundrede, og Eric Sams bemærkede i 1974, at der ikke er noget kendt komplet originalmanuskript af Kinderszenen.
Værkets 13 korte satser udgør tilsammen en varieret cyklus af karakterstykker: nogle er lyriske og eftertænksomme, andre muntre og drillske. Den syvende sats, Träumerei, er især blevet særdeles populær og optræder hyppigt i recitalprogrammer, arrangementer og i filmmusik. Hele op. 15 varer typisk omkring 15 minutter i almindelig fremførelse.
Satser (tyske titler med dansk oversættelse)
- Von fremden Ländern und Menschen — Fra fremmede lande og mennesker
- Curiose Geschichte — Besynderlig historie
- Hasche-Mann — Fangeleg
- Bittendes Kind — Bedende barn
- Glückes genug — Nok af lykke
- Wichtige Begebenheit — Vigtig hændelse
- Träumerei — Drømmeri
- Am Kamin — Ved kaminen
- Ritter vom Steckenpferd — Ridder på kæphest
- Fast zu ernst — Næsten for alvorlig
- Fürchtenmachen — At skræmme
- Kind im Einschlummern — Barn i søvne
- Der Dichter spricht — Digteren taler
Betegnelsen "Scener fra barndommen" skal ikke forstås som klavermusik udelukkende for børn; stykkerne kræver nuanceret musikalsk følelse og vokser ofte i udtryk, når de spilles af erfarne musikere. I klaverlæseværker bruges op. 15 både som repertoire til koncerter og som pædagogisk stof, fordi satserne kombinerer teknisk tilgængelighed med dyb musikalsk karakter. Værkets enkle ydre og rige indre har gjort det til et centrum for tolkning og studier af Schumanns kunstneriske poesi.
Arkiver, udgaver og indspilninger har løbende holdt interessen levende: ud over talrige klaverindspilninger findes også arrangementer for orkester og kammermusikbesætninger, ligesom enkelte satser ofte bruges i populærkulturelle sammenhænge. Særligt Träumerei fungerer fortsat som et symbol på Schumanns lyriske genius og evnen til at fremkalde stærke følelsesmæssige billeder med få midler.
