Khas-folket: Definition, sprog og samfund i Nepal
Lær om Khas-folket i Nepal: deres historie, sprog (Khas/Nepali), sociale grupper, rolle i samfundet og indflydelse på politik og kultur.
Khas-folket (nepalesisk: खस जाति) er en etnisk-lingvistisk gruppe fra den indo-ariske gren. De er oprindelige talere af nepali (Khas Kura, lit.: "Khas-talen"), som er et indo-arisk sprog. I forskellige perioder og regioner er Khas-folket blevet omtalt som Parbatiya, Pahari eller Gorkhali. Betegnelsen "Khas" bruges i dag kun i begrænset omfang; mange anvender i stedet gruppe- eller kastebetegnelser.
Identitet og navne
Khas-folkets identitet dækker over flere undergrupper med forskellige sociale roller og kasteidentiteter. Mange af dem identificerer sig som Bahun (brahminer), Kshetri (kriger/administrative kaster), samt grupper som Sanyasi/Sannesi, Kami, Damai og andre. Disse betegnelser afspejler både religiøse, sociale og erhvervsmæssige forskelle inden for Khas-samfundet.
Sprog
Nepali (Khas Kura) er det fælles sprog for mange Khas-grupper og er i dag Nepals officielle sprog. Som et indo-arisk sprog deler nepali træk med andre sprog i den indiske subkontinentale sprogfamilie, men har også udviklet egne dialekter og lokale varianter, særligt i bjergrige områder (Pahari‑varianter). Nepali fungerer både som modersmål og som lingua franca i kollektive offentlige sammenhænge i Nepal.
Social struktur og kastesystem
Khas-folkets interne opbygning er præget af et traditionelt kastesystem, hvor der findes både højere kaster (fx Bahun og Kshetri) og kaster med historisk lavere status (fx Kami, Damai). Dette system har haft stor betydning for adgang til ressourcer, beskæftigelse og social prestige.
- Bahun (brahminer): traditionelt præstelige og lærde roller.
- Kshetri: traditionelt administrative og militære roller.
- Andre grupper: Sanyasi/Sannesi (højere yogiske/asketiske traditioner), Kami (smedearbejde), Damai (musikere og skræddere) med flere.
Demografi og udbredelse
Khas-folket udgør en betydelig del af Nepals befolkning og er historisk set stærkt repræsenteret i statslige institutioner, militæret og administrationen. Procentdelen varierer efter kilde og folketælling, men traditionelt har Khas-grupper haft stor politisk og administrativ indflydelse, især i de centrale og vestlige bjerg- og højlandskommuner.
Historie og oprindelse
Khasernes oprindelse er sammensat: historikere peger på migrationer af indo-ariske folk ind i den nepalesiske region gennem århundreder, efterfulgt af kulturel og sproglig assimilation med lokale befolkninger. Kongedømmet Gorkha (fra hvilket navnet Gorkhali stammer) spillede en central rolle i dannelsen af det moderne Nepal, og ledere fra Khas-baggrund havde stor betydning i denne proces.
Kultur og religion
De fleste Khas tilhører hinduiske traditioner, og hinduistiske ritualer, festivaler og kastespecifikke praksisser er udbredte. Samtidig findes lokale skikke, regionale variationer og synkretiske elementer afhængig af geografi og samspil med nabogrupper. Musik, mundtlige traditioner og rituelle praksisser varierer mellem undergrupperne.
Moderne status og politik
Efter politiske reformer, demokratisering og stigende fokus på rettigheder og repræsentation er de sociale dynamikker i Nepal under forandring. Mens Khas-grupper historisk har været overrepræsenterede i statslige embeder og militæret, fører modernisering, affirmative politikker og et stigende politisk engagement blandt marginaliserede grupper til ændringer i magtfordelingen. Begrebet "Khas" anvendes i dag sjældnere i hverdagssprog — mange foretrækker præcise kaste- eller etnonyme betegnelser.
Vigtige bemærkninger
Khas-folket dækker en bred og heterogen gruppe med forskellig social, økonomisk og kulturel baggrund. Når man taler om "Khas" er det derfor vigtigt at skelne mellem sprog (nepali), kulturel identitet og de mange forskellige kaster og lokalsamfund, som tilsammen udgør denne store gruppe i Nepal.

Eksempel på foto af Khas-mand i det videnskabelige arbejde på Library of India

Eksempel på foto af Khas-kvinder i det videnskabelige arbejde på Library of India

Khas-folket, der også kaldes Paharis (gule), er udbredt i hele Nepal

Khas-folket er indfødte indfødte talere af et af de nordlige ariske sprog (Pahari-sprog i lilla) kaldet nepali (Khas Kura) sprog
Historie
Khas-folket er blevet beskrevet som værende af indo-ariske gener. Khas-folket består af Bahun (Khas Brahmin), Chhetri & Thakuri (Khas Kshatriyas), Sanyasi, Kami, Damai, Gandharbha/Gaine, Badi og Sarki. Mange historikere omtaler Thakuri og Chhetri som Khas Rajputs.
Moderne dag
Khas-folket fortsætter hinduistisk religion med nogle forfædres guddom kaldet Masto-guder.

en Khas Jhakri (shaman)
Khas familienavne
Bahun, Chhetri & Thakuri
Acharya, Adhikari, Aryal, Bam, Baral, Basnet/Basnyat, Bhandari, Bhattarai, Bista/Bisht, Budathoki, Chand, Chauhan, Chhetri, Dahal, Devkota, Dhakal, Gautam, Ghimire, Karki, Kattel, Katuwal, Khand, Khadka, Khanal, Khatri/K.C., Khatri/K.C., Koirala, Kunwar, Lohani, Oli, Mainali, Pathak, Panta, Pandey, Hamal, Malla, Poudel/Paudyal, Pokharel, Rana, Rijal, Regmi, Sitoula, Sapkota, Shah, Sen, Shahi, Silwal, Singh, Thakuri, Thapa, Upadhyay, Wagle, Wasti m.fl.
Sanyasi (Dasnami)
Bharati, Giri, Puri, Yogi, osv.
Khas Dalits
Badi, Bishwakarma/B.K., Damai, Dholi, Gandharbha, Kami, Nagarchi, Pariyar, Ranapaheli, Sarki, Sundas osv.
Søge