Kenneth N. Walker (1898–1943): USAAF-brigadegeneral og æresmedaljemodtager

Tidlige år og militær karriere

Walker meldte sig til tjeneste i den amerikanske hær i 1917 efter USA’s indtræden i Første Verdenskrig. Han blev uddannet som pilot og arbejdede som flyveinstruktør i de følgende år. I 1920, efter krigen, modtog han en kommission i den regulære hær. Han tjente i en række forskellige poster og fortsatte sin uddannelse ved blandt andet Air Corps Tactical School, hvor han blev færdiguddannet i 1929 og senere vendte tilbage som instruktør.

Luftdoktrin og "Bomber Mafiaen"

Som instruktør og forfatter bidrog Walker væsentligt til debatten om luftmagtens rolle. Han var fortaler for en separat luftorganisation med fokus på strategisk bombardement — det vil sige målrettede, ødelæggende angreb mod fjendens industri, transport og kommunikation for at nedbryde krigsevnen. Walker skrev artikler og holdt foredrag, der argumenterede for dagligt, præcisionsbaseret bombardement som en måde at ramme krigens kerne på. Han var en del af den kreds af officerer ved Air Corps Tactical School, der populært blev kaldt "Bomber Mafiaen", og som havde stor indflydelse på USAAF’s doktriner op til og under Anden Verdenskrig.

Krigsindsats i Stillehavet og død

Selv efter sin forfremmelse til brigadegeneral fortsatte Walker med at deltage i operationer og fløj gentagne gange kampflyvninger i Stillehavsområdet, blandt andet over Ny Guinea. For mod og lederskab under aktive operationer mod fjenden modtog han sølvstjernen. Den 5. januar 1943 deltog han i et dagslysangreb mod den japanske base ved Rabaul. Under denne mission blev hans fly skudt ned, og han blev dræbt. Hans beslutning om at deltage i frontnære operationer som general blev fremhævet som et modigt eksempel på lederskab, og det var på grund af denne handling, at han senere blev tildelt æresmedaljen posthumt.

Eftermæle

Walkers ideer om strategisk bombardement og hans undervisning ved Air Corps Tactical School havde varig indflydelse på udviklingen af amerikansk luftmagt og på opbygningen af en selvstændig flystyrke. Hans navn er bevaret i flere mindesmærker og navngivne faciliteter; blandt andet blev en flybase opkaldt til hans ære. Han huskes som en central skikkelse i den amerikanske debat om luftkrigføring i mellemkrigstiden og som et eksempel på officerers vilje til at lede fra fronten.