Vandmanden er et stjernetegn i dyrekredsen og samtidig et stjernebillede på nattehimlen. Det ligger mellem Stenbukken og Fiskene. Navnet er latin og betyder "vandbærer" eller "bægerbærer". Symbolet er 
(Unicode ♒), som traditionelt repræsenterer vand, der hældes ud af en krukke. Astronomen Ptolemæus medtog Vandmanden i sin berømte liste over 48 stjernebilleder, og i dag er det også et af de 88 moderne konsteltrationer, som IAU anerkender.
Mytologi
Vandmanden forbindes i græsk mytologi især med Ganymedes, en ung trojansk prins. Ifølge den mest kendte version var Ganymedes søn af kong Tros (konge af Troja). Zeus, forelsket i den unge mand, sendte sin ørn for at bortføre ham til Olympen, hvor Ganymedes fik evig ungdom og blev gudernes bægerbærer (kopbærer). På stjernekortene ses han ofte afbildet som en vandbærer, der hælder vand ud af en krukke.
Der findes mange regionale og gamle fortolkninger: i Mesopotamien blev motivet koblet til guden Ea/Enki og livetgivende vand, mens nogle forfattere — fx Robert Graves — har foreslået en forbindelse til den egyptiske Nil (se Egypten), hvor Vandmanden symbolsk kunne repræsentere Nilens udstrømning. Sådanne tolkninger varierer og er ofte spekulative, men viser, hvordan billedet af en vandbærer går igen i flere kulturer.
Astronomi og observation
Som stjernebillede ligger Vandmanden i et område af himlen, der grænser op til bl.a. Pegasus mod nord og Fiskene mod øst. På den nordlige halvkugle er Vandmanden bedst synlig om efteråret, når constellationen står højt på himlen ved midnatstide. I praksis er Vandmanden et af de større, men ikke lysstærke, stjernebilleder — mange af dets stjerner har kun middel styrke og kræver mørk himmel for at se tydelige mønstre.
De mest fremtrædende stjerner i Vandmanden er Alpha, Beta og Gamma Aquarii (ofte kaldet Sadalmelik, Sadalsuud og Sadachbia), som hver især ligger omkring 2.–3. størrelsesklasse. Den klareste af dem er Beta Aquarii (Sadalsuud).
Vandmanden rummer også flere interessante dybdesky-objekter for amatørastronomer:
- Helix-tågen (NGC 7293) — en af de nærmeste og største planetariske tåger, synlig i mindre teleskoper som en ringstruktur.
- Messier-objekter som M2 (en lys globulær stjernehob) samt M72 og M73 (svagere, små klynger/asterismer).
- Der findes desuden flere stjernedannende og emissionståger samt svage galakser, men mange kræver større teleskoper og mørk himmel.
Vandmanden er også kilde til flere meteorsværme. De mest kendte er Eta Aquariiderne (aktiv i begyndelsen af maj; forbundet med Halley-kometen) og Delta Aquariiderne (aktuelle i slutningen af juli), som kan give et rimeligt antal synlige stjerneskud under gode forhold.
Fakta og kultur
Som astrologisk tegn repræsenterer Vandmanden ofte begreber som fremskridt, humanitære idealer og nyskabelse — symbolikken bygger på forestillingen om vand som livgivende og rensende. I moderne kultur optræder Vandmanden hyppigt i kunst, litteratur og symbolik, både i forbindelse med stjernebilledet og astrologien.
Kort sagt: Vandmanden er et gammelt og kulturelt ladet motiv — både en del af den klassiske stjernehimmel og et symbolrigt tegn i myter, religion og astrologi. Rent astronomisk er det et bredt og sobert stjernebillede med nogle interessante dybdesky-objekter og tilknyttede meteorsværme, men uden meget dominerende lyse stjerner.
