Jhelum-distriktet (Urdu: ضلع جہلم) ligger i Punjab-provinsen i Pakistan. Ifølge folketællingen i 1998 havde distriktet 936.957 indbyggere, hvoraf 31,48 % var byboere. Jhelum er kendt for at have leveret mange soldater til briterne og senere til de pakistanske væbnede styrker, hvorfor det også er kendt som soldaternes by eller martyrernes og krigernes land. Distriktet ligger langs Jhelum-floden og har et landskab, der veksler mellem flodnære sletter, bakker og den kendte Salt Range. I Salt Range udvindes salt i den berømte Mayo-mine (Khewra Salt Mine), og Pind Dadan Khan er et vigtigt handelscentrum for salt.

Geografi

Jhelum-distriktet ligger i den nordlige del af Punjab og omfatter både floddale og kuperet terræn, som gradvist hæver sig mod Salt Range. Området har et semi-aridt klima med varmere somre og køligere vintre i højderne. Distriktet har historisk vigtige vandveje og ligger i oplandet til Jhelum-floden, hvilket har formet både landbrug og bosætning.

Grænser og naboområder

Distriktet grænser op til flere administrative enheder og territorier, herunder Sargodha, Gujrat, Chakwal og Rawalpindi samt territoriet Mirpur i Azad Kashmir. Den geografiske placering har givet Jhelum en rolle som forbindelsesled mellem Punjab-sletterne og de højere områder mod nord og øst.

Befolkning og sprog

Majoriteten af befolkningen i Jhelum er muslimer. Sproget i dagligdagen er overvejende punjabi (ofte pothohari-dialekter) samt urdu som officielt og lingua franca. Distriktet har set befolkningsvækst i de efterfølgende år efter 1998, og urbaniseringen er øget, men mange områder er stadig præget af landbrug og landsbyliv.

Administration

Distriktet administreres fra bymidten i Jhelum og er underopdelt i flere tehsils (administrative underafdelinger), herunder blandt andre:

  • Jhelum
  • Dina
  • Pind Dadan Khan
  • Sohawa

Disse tehsils rummer både byområder, mindre bysamfund og landdistrikter med varierende infrastruktur og økonomisk aktivitet.

Økonomi og naturressourcer

Økonomien i Jhelum er sammensat af landbrug, minedrift, småindustri og indtægter fra personer ansat i militæret samt pengeoverførsler fra udlandet. I Salt Range findes vigtige saltkilder, hvor Mayo-mine (Khewra Salt Mine) er en af de mest kendte. Distriktet har også kulminer – historisk set var der kulproduktion, som leverede en del af den nordvestlige jernbanes kulbehov.

Transport

Jhelum er forbundet med resten af Punjab og Pakistan via vej- og jernbanenet. Distriktet gennemskæres af hovedlinjen på den nordvestlige jernbane og har desuden lokale grenlinjer, der forbinder sydlige dele og spillede en rolle under kolonitiden for transport af mineraler og landbrugsvarer. Vejnettet forbinder byerne i distriktet med større motorvejs- og nationalrute-forbindelser i regionen.

Militærtradition

Et af de mest karakteristiske træk ved Jhelum er den stærke militære tradition. Området har gennem årtier leveret et uforholdsmæssigt stort antal soldater til både den britiske hær i kolonitiden og senere til de pakistanske væbnede styrker. Denne tradition er dybt indlejret i lokal kultur og identitet og afspejles i antallet af familier med tilknytning til militæret samt i mindesmærker og ceremonier for faldne soldater.

Kultur, historie og turistmål

Jhelum rummer flere historiske og kulturelle seværdigheder, som tiltrækker både nationale og internationale besøgende:

  • Khewra Salt Mine (Mayo-mine) – en stor og berømt saltmine med både industrifunktion og turistfaciliteter.
  • Rohtas Fort – et stort fort fra 1500-tallet, kendt for sin militære arkitektur og kulturhistoriske betydning (Rohtas Fort er optaget på UNESCOs verdensarvsliste).
  • Gamle handelssteder langs Jhelum-floden og mindre religiøse steder som lokale mausoleer og helligdomme, der afspejler områdets sociale og religiøse historie.

Udvikling og udfordringer

Som mange distrikter i Pakistan står Jhelum over for udfordringer inden for infrastruktur, beskæftigelse og adgang til moderne serviceydelser i landdistrikterne. Samtidig er der potentiale i turisme, mineraludnyttelse og forbedret landbrugsteknik, som kan styrke den lokale økonomi. Investering i uddannelse, sundhed og vejinfrastruktur nævnes ofte som veje til bæredygtig udvikling.

Bemærk: Oplysninger om befolkning stammer fra folketællingen i 1998 nævnt ovenfor; senere folketællinger og statistikker viser, at befolkningen er vokset, og detaljerede, opdaterede tal fås via officielle pakistanske statistikkilder.