Itanium

Modtagelse af markedet

Markedet for servere af kraftig type

Da Itanium først blev lanceret i 2001, var Itaniums hastighed skuffende sammenlignet med andre processortyper. Især ved brug af eksisterende x86-programmer og operativsystemer var den dårlig, og en test i 2001 viste, at den var lige så hurtig som en 100 MHz Pentium (der var på det tidspunkt 1,1 GHz Pentiums på markedet). Itanium havde ikke succes i forhold til IA-32 eller RISC, og det var endnu værre, da x86-64 blev frigivet, som fungerede med ældre x86-programmer.

I en artikel fra 2009 om Itaniums historie - "How the Itanium Killed the Computer Industry" - rapporterede journalisten John C. Dvorak: "Dette er fortsat en af de store fiaskoer [dårlige situationer] i de sidste 50 år". Teknologiforfatter Ashlee Vance skrev, at langsommelighed i hastighed og udgivelse "gjorde produktet til en joke i chipindustrien". I et interview sagde Donald Knuth: "Itanium-tilgangen ... skulle være så fantastisk - indtil det viste sig, at de ønskede compilere stort set var umulige at skrive."

Både Red Hat og Microsoft sagde, at de ikke længere ville tillade, at Itanium blev brugt sammen med deres operativsystemer. Andre Linux-distributioner som Gentoo og Debian er dog stadig tilgængelige for Itanium. Den 22. marts 2011 meddelte Oracle, at de ikke længere ville understøtte Itanium, men at understøttelsen af deres eksisterende produkter ville fortsætte. I oktober 2013 sagde Oracle, at de ville frigive Oracle Database 12.1.0.1.1.0 på HP-UX Itanium 11.31 i begyndelsen af 2014.

En tidligere Intel-embedsmand sagde, at Itanium var blevet rentabelt (i stand til at tjene mange penge) for Intel i slutningen af 2009. I 2009 og senere blev Itanium mest brugt på servere af HP, som lavede 95 % af Itanium-serverne, så det primære operativsystem til Itanium var HP-UX. Den 22. marts 2011 sagde Intel, at de vil fortsætte med at støtte Itanium fuldt ud med mange nye Itanium-chips, der bliver lavet og til tiden.

Andre markeder

Selv om Itanium klarede sig godt med high-end-computere, ønskede Intel, at den skulle have en større udbredelse i forhold til den oprindelige x86-arkitektur.

AMD besluttede sig for en lettere idé og skabte x86-64, en 64-bit tilføjelse til x86-arkitekturen, som Microsoft snart understøttede i Microsoft Windows, så Intel måtte inkludere samme type 64-bit tilføjelse i Intels x86-processorer. x86-64 kan bruge eksisterende 32-bit applikationer med fuld hardwarehastighed, men har 64-bit hukommelsesadressering og andre tilføjelser til nye applikationer. Denne arkitektur er nu blevet den mest anvendte 64-bit arkitektur på markedet for stationære og bærbare computere, og 64-bit ARMv8-arkitekturen driver mange mobile enheder, der anvendes i nutidens iPhones, iPads, iPod Touches og nu også mange Android-telefoner og -tablets som Nexus 6P og Nexus 9. Nogle Itanium-baserede workstations blev oprindeligt introduceret af virksomheder som SGI, men de er ikke længere tilgængelige. Fordi AMD lavede den første x86-64-chip, kaldes arkitekturen almindeligvis "amd64" i operativsystemer.

HP-moderkort med to "Itanium 2"-processorer


Itanium 2 i 2003


HP zx6000, en Itanium 2 Unix-arbejdsstation

Historie

Udvikling: 1989-2000

I 1989 mente HP, at RISC-arkitekturer (RISC) med reduceret instruktionssæt (Reduced InstructionSet Computing) var fastlåst på én instruktion pr. cyklus. HP's forskere forsøgte at skabe en ny type processorarkitektur, senere kaldet Explicitly Parallel Instruction Computing (EPIC), som gør det muligt for processoren at bruge mange instruktioner i hver clockcyklus. EPIC anvender en form for VLIW-arkitektur (Very Long Instruction Word), hvor 1 instruktionsord indeholder mange instruktioner. Med EPIC kontrollerer compileren, hvilke instruktioner der kan bruges samtidig, så processoren kan køre instruktionerne uden at have brug for komplicerede metoder til at se, hvilke instruktioner der kan bruges samtidig. Målet med denne idé er at gøre det muligt at foretage en bedre inspektion af koden på kompileringstidspunktet for at kontrollere, om der er yderligere muligheder for flere udførelser på én gang, og at forenkle processordesignet og spare elektricitet ved at fjerne behovet for runtime-planlægningsinstruktioner.

HP mente, at det ikke var godt for individuelle virksomhedssystemvirksomheder som HP at lave proprietære processorer, så HP samarbejdede med Intel i 1994 om at skabe IA-64-arkitekturen, der er udviklet på grundlag af EPIC's idéer. Intel ønskede at gøre en stor indsats for at skabe IA-64 i forventning om, at den resulterende processor ville blive anvendt af de fleste virksomhedssystemer. HP og Intel gjorde en stor konstruktionsindsats for at lave det første Itanium-produkt, Merced, i 1998.

Under oprettelsen troede Intel, HP og andre brancheanalytikere, at IA-64 ville blive meget populær i servere, arbejdsstationer og stationære computere og en dag erstatte RISC- og CISC-arkitekturer (Complex Instruction Set Computing) i multifunktionelle applikationer. Compaq og Silicon Graphics stoppede arbejdet på deres Alpha- og MIPS-arkitekturer for at gå over til Itanium-arkitekturen.

Mange grupper skabte operativsystemer til Itanium, herunder Microsoft Windows, OpenVMS, Linux og UNIX-typer som HP-UX, Solaris, Tru64 UNIX og Monterey/64 (de tre sidste blev aldrig færdiggjort med at køre på Itanium). I 1997 fandt mange ud af, at Itanium-arkitekturen og compileren var vanskeligere at bruge, end de havde troet. Teknologiske problemer som f.eks. det meget høje transistortal, der var nødvendigt for de store instruktionsord og de store caches.^[] Der var også problemer med projektet, da de to dele af holdet anvendte forskellige metoder og havde lidt forskellige prioriteringer. ^[]Da Merced var den første EPIC-processor, var der flere problemer med oprettelsen af den, end holdet havde regnet med. Desuden kræver EPIC-konceptet forskellige compiler-færdigheder, som aldrig var blevet skabt før, så der var behov for mere forskning. ^[]

Intel annoncerede navnet på processoren, Itanium, den 4. oktober 1999. I løbet af få timer var navnet Itanic blevet brugt som en joke (en henvisning til Titanic, det "usynkelige" skib, der sank i 1912 ("Itanium + Titanic = Itanic")). "Itanic" er også blevet brugt af The Register og andre til at sige, at investeringen på flere milliarder dollars i Itanium og den tidlige efterspørgsel efter Itanium ikke ville betyde noget, fordi de troede, at Itanium ville gå ned.

Itanium (Merced): 2001

Itanium (Merced)
Itanium-processor
Produceret	Fra juni 2001 til juni 2002
Fælles producent(er)	Intel
Max. CPU-ur hastighed	733 MHz til 800 MHz
FSB-hastigheder	266 MT/s
Instruktionssæt	Itanium
Antal kerner	1
L2-cache	96 KB
L3-cache	2 eller 4 MB
Stikkontakt(er)	PAC418
Kernebetegnelse(r)	Merced

Da Itanium blev frigivet i juni 2001, var dens ydeevne ikke bedre end konkurrerende RISC- og CISC-processorer. Itanium konkurrerede med systemer med lav effekt (primært 4-CPU'er og små systemer) med servere baseret på x86-processorer og med høj effekt, f.eks. med IBM's POWER-arkitektur og Sun Microsystems' SPARC-arkitektur. Intel ændrede Itanium til at arbejde med højtydende virksomheder og HPC-computere og forsøgte at kopiere x86's succesrige marked (dvs. 1 arkitektur, mange systemleverandører). Succesen for den første processorversion var kun med at erstatte PA-RISC i HP-systemer, Alpha i Compaq-systemer og MIPS i SGI-systemer, men IBM lavede også en supercomputer baseret på denne arkitektur. POWER og SPARC var stærke, og x86-arkitekturen voksede mere ind på virksomhedsområdet på grund af den lettere skalering og den meget store installationsbase.

Der blev kun solgt nogle få tusinde systemer med den første Itanium-processor, Merced, på grund af dårligere ydeevne, høje omkostninger og mindre Itanium-udviklet software. Intel kunne se, at Itanium krævede mere native software for at fungere godt, så Intel lavede tusindvis af systemer til uafhængige softwareleverandører for at hjælpe dem med at lave Itanium-software. HP og Intel bragte den anden Itanium-processor, Itanium 2, på markedet et år senere.

Itanium 2: 2002-2010

Itanium 2 (McKinley)
Itanium 2-processor
Produceret	Fra 2002 til 2010
Designet af	Intel
Fælles producent(er)	Intel
Max. CPU-ur hastighed	900 MHz til 2,53 GHz
Instruktionssæt	Itanium
Antal kerner	1, 2, 4 eller 8
L2-cache	256 KB på Itanium2 256 KB (D) + 1 MB(I) eller 512 KB (I) på Itanium2 9x00-serien)
L3-cache	1.5-32 MB
Stikkontakt(er)	PAC611 FC-LGA6 (LGA1248) (Itanium 9300-serien)
Kernebetegnelse(r)	McKinley Madison Hondo Deerfield Montecito Montvale Tukwila Poulson

Itanium 2-processoren blev lanceret i 2002 til virksomhedsservere og ikke til alle højtydende computere. Den første version af Itanium 2, med kodenavnet McKinley, blev udviklet af HP og Intel. Den løste mange af problemerne i den 1. Itanium-processor, som hovedsagelig skyldtes et dårligt hukommelsessubsystem. McKinley havde 221 millioner transistorer (25 millioner af dem var til logik), og var 19,5 mm x 21,6 mm (421 mm ²) og blev skabt med en 180 nm designproces og en CMOS-proces med 6 lag aluminium.

I 2003 lancerede AMD Opteron, som implementerede den første x86-64-arkitektur (dengang kaldet AMD64). Opteron blev en meget større succes, fordi det var en nem opgradering fra x86. Intel implementerede x86-64 i sine Xeon-processorer i 2004.

Intel frigav en ny Itanium 2-processor med kodenavnet Madison i 2003. Madison anvendte en 130 nm-proces og var grundlaget for alle nye Itanium-processorer indtil juni 2006.

I marts 2005 meddelte Intel, at de arbejdede på en ny Itanium-processor med kodenavnet Tukwila, som skulle udgives i 2007. Tukwila ville have 4 processorkerner og ville erstatte Itanium-bussen med en ny Common System Interface, som også ville blive brugt af en ny Xeon-processor. Senere samme år ændrede Intel Tukwila's udgivelsesdato til slutningen af 2008.

I november 2005 arbejdede de største Itanium-serverproducenter sammen med Intel og mange softwareleverandører om at oprette Itanium Solutions Alliance for at fremme arkitekturen og fremskynde tilpasningen af software. Alliancen siger, at dens medlemmer vil investere 10 mia. dollars i Itanium-løsninger inden udgangen af dette årti.

I 2006 leverede Intel Montecito (markedsført som Itanium 2 9000-serien), en 2-kerneprocessor med ca. 2 gange større ydeevne og 20 % mindre energiforbrug.

Intel lancerede Itanium 2 9100-serien med kodenavnet Montvale i november 2007. I maj 2009 blev udgivelsen af Tukwila, Montvales efterfølger, ændret igen, og udgivelsen til OEM'er er planlagt til første kvartal af 2010.

Itanium 9300 (Tukwila): 2010

Itanium 9300-processor-serien med kodenavnet Tukwila blev frigivet den 8. februar 2010 med større ydeevne og hukommelse.

Tukwila anvender en 65 nm-proces, har mellem to og fire kerner, op til 24 MB CPU-cache, Hyper-Threading-teknologi og nye hukommelsescontrollere. Den har også dobbelt datakorrektion af enheder, hvilket hjælper med at løse hukommelsesproblemer. Tukwila har også Intel QuickPath Interconnect (QPI) som erstatning for Itanium-busarkitekturen. Den har en maksimal båndbredde inden for processoren på 96 GB/s og en maksimal hukommelsesbåndbredde på 34 GB/s. Med QuickPath har processoren indbyggede hukommelsescontrollere, som styrer hukommelsen ved hjælp af QPI-grænseflader til kommunikation med andre processorer og I/O-hubs. QuickPath anvendes også med Intel-processorer, der anvender Nehalem-arkitekturen, så Tukwila og Nehalem vil muligvis kunne anvende de samme chipsæt. Tukwila indeholder fire hukommelsescontrollere, som hver især understøtter flere DDR3 DIMM'er via en separat hukommelsescontroller, i lighed med Nehalem Xeon-processoren med kodenavnet Beckton.

Itanium 9500 (Poulson): 2012

Denne artikel skal opdateres. Du kan hjælpe Wikipedia ved at opdatere den. (marts 2014)

Itanium 9500-processoren med kodenavnet Poulson er efterfølgeren til Tukwila og blev frigivet den 8. november 2012. Intel siger, at den springer 45 nm procesteknologien over og bruger 32 nm procesteknologi i stedet; den har 8 kerner, har en 12-wide issue arkitektur, multi-threading tilføjelser og nye instruktioner til parallelisme, herunder virtualisering. Poulson L3-cachestørrelsen er på 32 MB. L2-cachestørrelsen er 6 MB, 512 I KB, 256 D KB pr. kerne. Poulsons størrelse er 544 mm², hvilket er mindre end Tukwila's størrelse (698,75 mm²).

På ISSCC 2011 præsenterede Intel et dokument med titlen "A 32nm 3.1 Billion Transistor 12-Wide-Issue Itanium Processor for Mission Critical Servers". I betragtning af Intels tradition for at dele detaljer om Itanium-mikroprocessorer på ISSCC, henviser dette papir højst sandsynligt til Poulson. Analytiker David Kanter spekulerer i, at Poulson vil anvende en ny arkitektur med en mere avanceret form for multithreading, der anvender op til to tråde, for at forbedre ydeevnen for arbejde med en enkelt tråd og multithreading. De nye oplysninger blev offentliggjort på Hot Chips-konferencen.

De nye oplysninger hævder forbedringer inden for multithreading, forbedringer af pålideligheden (Instruction Replay RAS) og nogle nye instruktioner (trådprioritet, integer-instruktion, cache pre-fetching, dataadgangshinvisninger).

I Intels produktændringsmeddelelse (PCN) 111456-01 var der fire modeller af Itanium 9500-serie CPU'er, som blev fjernet i en revideret version af dokumentet. Delene blev senere opført i Intels database over materialedeklarationsdatablade (MDDS). Intel offentliggjorde senere Itanium 9500-referencemanualen.

Der er tale om følgende modeller:

Processor nummer	Frekvens
9520	1.73 GHz
9540	2,13 GHz
9550	2,4 GHz
9560	2,53 GHz

Itanium Server Salgsprognosehistorik.

Markedsandel

Sammenlignet med sine Xeon-serverprocessorer har Itanium aldrig været et stort produkt for Intel. Intel offentliggør ikke produktionstal. En brancheanalytiker anslog, at produktionshastigheden var 200.000 processorer om året i 2007.

Ifølge Gartner Inc. var det samlede antal Itanium-servere (ikke processorer), der blev solgt af alle leverandører i 2007, ca. 55.000. (Det er uklart, om klyngeservere tæller som en enkelt server eller ej.) Til sammenligning er der 417 000 RISC-servere (fordelt på alle RISC-leverandører) og 8,4 millioner x86-servere. IDC oplyser, at der i alt blev solgt 184 000 Itanium-baserede systemer fra 2001 til 2007. For det kombinerede marked for POWER/SPARC/Itanium-systemer oplyser IDC, at POWER tegnede sig for 42 % af omsætningen og SPARC for 32 %, mens Itanium-baserede systemers omsætning nåede op på 26 % i andet kvartal af 2008. Ifølge en IDC-analytiker havde HP i 2007 ca. 80 % af indtægterne fra Itanium-systemer. Ifølge Gartner tegnede HP sig i 2008 for 95 % af Itanium-salget. HP's Itanium-systemomsætning var på 4,4 mia. dollars ved udgangen af 2008 og 3,5 mia. dollars ved udgangen af 2009, sammenlignet med et fald på 35 % i omsætningen af UNIX-systemer for Sun og et fald på 11 % for IBM, med en stigning i omsætningen af x86-64-servere på 14 % i denne periode.

I december 2012 offentliggjorde IDC en forskningsrapport, hvori det hedder, at leveringen af Itanium-servere vil forblive flad frem til 2016 med en årlig leverance på 26.000 systemer (et fald på over 50 % i forhold til leveringen i 2008).

Hardwareunderstøttelse

Systemer

Serverproducenternes Itanium-produkter
Virksomhed			Nyeste produkt
navn	fra	til	navn	CPU'er
Compaq	2001	2001	ProLiant 590	1-4
IBM	2001	2005	x455	1-16
Dell	2001	2005	PowerEdge 7250	1-4
Hitachi	2001	2008	BladeSymphony1000	1-8
Unisys	2002	2009	ES7000/en	1-32
SGI	2001	2011	Altix 4000	1-2048
Fujitsu	2005	2011	PRIMEQUEST	1-32
HP	2001	nu	Integritet	1-256
Bull	2002	nu	NovaScale 9410	1-32
NEC	2002	nu	nx7700i	1-256
Inspur	2010	nu	TS10000	2-1024
Huawei	2012	nu	????	????

I 2015^{[opdatering] er} der kun få udbydere, der har Itanium-systemer, såsom HP, Bull, NEC, Inspur og Huawei. Intel tilbyder et chassis, som kan bruges af systemintegratorer til at bygge Itanium-systemer. HP, den eneste af branchens 4 største serverproducenter, der sælger Itanium-systemer i dag, skaber mindst 80 % af alle Itanium-systemer. HP solgte 7.200 systemer i første kvartal af 2006. De fleste Itanium-systemer, der sælges, er virksomhedsservere og maskiner til teknisk databehandling i stor skala, og hvert system koster ca. 200 000 USD pr. system. Et typisk system anvender otte eller flere Itanium-processorer.

Chipsæt

Itanium-bussen kommunikerer med resten af systemet. Producenter af virksomhedsservere differentierer deres systemer ved at lave deres egne chipsæt, der forbinder processoren med hukommelse, forbindelser og periferikontrollere. Chipsættet er kernen i arkitekturen på systemniveau for hvert systemdesign. Fremstillingen af et chipsæt koster flere millioner dollars og er en stor forpligtelse til at anvende Itanium. IBM skabte et chipsæt i 2003 og Intel i 2002, men ingen af dem har udviklet chipsæt til at understøtte teknologier som DDR2 eller PCI Express. I øjeblikket fremstilles moderne chipsæt til Itanium, der understøtter sådanne teknologier, af HP, Fujitsu, SGI, NEC og Hitachi.

Itanium-processormodellen "Tukwila" var designet til at dele et fælles chipset med Intel Xeon-processor EX (Intels Xeon-processor designet til servere med fire processorer og større servere). Målet er at strømline systemudviklingen og reducere omkostningerne for server OEM'er, hvoraf mange udvikler både Itanium- og Xeon-baserede servere. I 2013 blev dette mål imidlertid skubbet tilbage til "evalueret med henblik på fremtidige implementeringsmuligheder".

Støtte til software

Itanium understøttes eller blev understøttet (dvs. Windows-versionen kan ikke længere købes) af følgende styresystemer:

• HP-UX 11i; en Intel 64-port (x86-64) blev foreslået, men senere annulleret.
• Windows-familie
• Windows XP 64-Bit Edition (ikke understøttet; den første Windows-udgave, der understøttes)
• Windows Server 2003 (ikke understøttet)
• Windows Server 2008 (Udvidet support indtil den 14. januar 2020. Udvidet support vil kun få fejlrettelser og ingen nye funktioner, herunder understøttelse af fremtidige CPU'er. Dette er den sidste version af Windows, der stadig har understøttelse for Itanium. Windows Server 2008 og Server 2008 R2 fik en sikkerhedsopdatering i midten af 2018).
• Windows Server 2008 R2 (Dette er den sidste version af Windows, der understøtter Itanium.)
• Linux-distributioner

o     

• Gentoo
• SUSE's SLES (ikke understøttet fra SLES 12; understøttet af SLES 11 SP4)

o     

• TurboLinux (var den første Linux, der blev understøttet med version 7 i 2001)
• FreeBSD (ikke understøttet; blev understøttet i 10.4 (til oktober 2018 EOL) som: "Tier 2 til og med FreeBSD 10. Ikke understøttet efter.")
• NetBSD (kun udviklingsgren, men "ingen formel udgivelse er tilgængelig".)
• OpenVMS I64 (til 2020); en Intel 64-port (x86-64) er under udvikling.
• NonStop OS; der blev udviklet en Intel 64 (x86-64) tilpasning til Intel 64 (x86-64)
• Bull GCOS 8
• NEC ACOS-4 (i slutningen af september 2012 annoncerede NEC en tilbagevenden fra IA-64 til den tidligere NOAH-serie af proprietære mainframe-processorer til ACOS-4.)

Microsoft meddelte, at Windows Server 2008 R2 ville være den sidste version af Windows Server, der understøttede Itanium (understøttelsen startede med XP), og at de også ville indstille udviklingen af Itanium-versionerne af Visual Studio og SQL Server. Ligeledes var Red Hat Enterprise Linux 5 (udgivet første gang i marts 2007) den sidste Itanium-udgave af Red Hat Enterprise Linux, og Debian understøtter ikke længere Itanium officielt (den sidste udgave med officiel understøttelse var Debian 7 / Wheezy, og var ikke omfattet af Long Term Support (LTS), men uofficiel understøttelse af nyere Debian er stadig tilgængelig i begrænset form via Debian Ports; den sidste tilgængelige kerne i wheezy-backports er Linux 3.14.0, som blev udgivet den 30. marts 2014, men det er muligt at opdatere manuelt til den seneste 3.14.x-version, eller nyere kerneversioner, som 4.17.17 fra september 2018), og desuden valgte Canonical Ltd. ikke at understøtte Itanium i Ubuntu 10.04 LTS (udgivet i april 2010, nu udgået). HP vil ikke understøtte eller certificere Linux på Itanium 9300-servere (Tukwila).

I slutningen af september 2012 annoncerede NEC en tilbagevenden fra IA-64 til den tidligere NOAH-serie af proprietære mainframe-processorer, som nu produceres i en quad-core-variant på 40 nm, kaldet NOAH-6.

HP sælger en virtualiseringsteknologi til Itanium kaldet Integrity Virtual Machines.

For at flere programmer kunne køre på Itanium, støttede Intel udviklingen af compilere, der var optimeret til platformen, især sin egen pakke af compilere. Fra november 2010 blev Intel Itanium-kompilerne med indførelsen af nye produktsuiter ikke længere samlet med Intel x86-kompilerne i et enkelt produkt. Intel tilbyder Itanium-værktøjer og Intel x86-værktøjer, herunder kompilatorer, uafhængigt af hinanden i forskellige produktpakker. GCC, Open64 og Microsoft Visual Studio 2005 (og senere) er også i stand til at producere maskinkode til Itanium. Ifølge Itanium Solutions Alliance var der i begyndelsen af 2008 over 13 000 applikationer til rådighed for Itanium-baserede systemer, selv om Sun tidligere har anfægtet tællingen af Itanium-applikationer. ISA støttede også Gelato, en Itanium HPC-brugergruppe og et udviklerfællesskab, som porterede og støttede open source-software til Itanium.

Emulering

Emulering er en teknik, der gør det muligt for en computer at udføre binær kode, der er kompileret til en anden type computer. Før IBM's overtagelse af QuickTransit i 2009 kunne binær programmel til IRIX/MIPS og Solaris/SPARC køre via en type emulering kaldet "dynamisk binær oversættelse" på Linux/Itanium. På samme måde implementerede HP en metode til at afvikle PA-RISC/HP-UX på Itanium/HP-UX via emulering for at forenkle overgangen af PA-RISC-kunder til det radikalt anderledes Itanium-instruktionssæt. Itanium-processorer kan også køre mainframe-miljøet GCOS fra Groupe Bull og flere x86-operativsystemer via instruktionssæt-simulatorer.

Konkurrence

Itanium er rettet mod markederne for virksomhedsservere og højtydende databehandling (HPC). Andre processorlinjer med fokus på virksomheder og HPC omfatter Oracle Corporation's SPARC M7, Fujitsu's SPARC64 X+ og IBM's POWER8. Målt på det solgte antal kommer Itaniums alvorligste konkurrence fra x86-64-processorer, herunder Intels egen Xeon-linje og AMD's Opteron-linje. Siden 2009 er de fleste servere blevet leveret med x86-64-processorer.

I 2005 tegnede Itanium-systemer sig for ca. 14 % af indtægterne fra HPC-systemer, men denne procentdel er faldet i takt med, at industrien skifter til x86-64-klynger til denne anvendelse.

I et dokument fra oktober 2008 fra Gartner om Tukwila-processoren hedder det, at "...den fremtidige køreplan for Itanium ser lige så stærk ud som for enhver RISC-processor som Power eller SPARC."

Supercomputere og højtydende databehandling

En Itanium-baseret computer dukkede første gang op på listen over TOP500-supercomputere i november 2001. Den bedste placering, som et Itanium 2-baseret system nogensinde har opnået på listen, var nr. 2 i juni 2004, da Thunder (LLNL) kom ind på listen med en Rmax på 19,94 teraflops. I november 2004 kom Columbia ind på listen som nr. 2 med 51,8 teraflops, og der var mindst én Itanium-baseret computer i top 10 fra da af og indtil juni 2007. Det højeste antal Itanium-baserede maskiner på listen blev registreret i november 2004 med 84 systemer (16,8 %); i juni 2012 var dette tal faldet til ét system (0,2 %), og intet Itanium-system var tilbage på listen i november 2012.

Arealdiagram, der viser de forskellige mikroprocessorfamiliers repræsentation på TOP500-listen over supercomputere fra 1993 til 2013.

Processorer

Frigivne processorer

Itanium-processorerne viser en udvikling i kapaciteten. Merced var et proof of concept. McKinley forbedrede hukommelseshierarkiet dramatisk og gjorde det muligt for Itanium at blive rimeligt konkurrencedygtig. Madison, med skiftet til en 130 nm-proces, gav tilstrækkelig cacheplads til at overvinde de største flaskehalse i forbindelse med ydeevnen. Montecito, med en 90 nm-proces, gav mulighed for en dual-core-implementering og en væsentlig forbedring af ydeevnen pr. watt. Montvale tilføjede tre nye funktioner: lockstep på kerneniveau, behovsbaseret switching og frontside busfrekvens på op til 667 MHz.

Fremtidige processorer

Under HP vs. Oracle support retssagen afslørede retsdokumenter, der blev afsløret af en dommer i Santa Clara County Court, at Hewlett-Packard i 2008 havde betalt Intel Corp. omkring 440 millioner dollars for fortsat at producere og opdatere Itanium-mikroprocessorer fra 2009 til 2014. I 2010 underskrev de to virksomheder en anden aftale på 250 millioner dollars, som forpligtede Intel til at fortsætte med at fremstille Itanium-centralprocessorenheder til HP's maskiner indtil 2017. I henhold til aftalerne skal HP betale for de chips, som det får fra Intel, mens Intel lancerer Tukwila-, Poulson-, Kittson- og Kittson+-chips i et forsøg på gradvist at øge platformens ydeevne.

Kittson

Det er planen, at Kittson skal følge Poulson i 2015. Kittson vil ligesom Poulson blive fremstillet ved hjælp af Intels 32 nm-proces. Der kendes kun få andre detaljer ud over eksistensen af kodenavnet og den binære og socket-kompatibilitet med Poulson og Tukwila, selv om overgangen til en fælles socket med x86 Xeon "vil blive evalueret med henblik på fremtidige implementeringsmuligheder" efter Kittson.

Tidslinje

• 1989:
• HP indleder en undersøgelse af EPIC.
• 1994:
• juni: HP og Intel annoncerer partnerskab.
• 1995:
• September: HP, Novell og SCO annoncerer planer om et "UNIX-styresystem til store mængder", der skal levere "64-bit netværkscomputere på HP/Intel-arkitekturen".
• 1996:
• oktober: Compaq meddeler, at den vil bruge IA-64.
• 1997:
• juni: IDC forudsiger, at salget af IA-64-systemer vil nå op på 38 mia. dollars pr. år i 2001.
• oktober: Dell meddeler, at de vil bruge IA-64.
• December: Intel og Sun annoncerer en fælles indsats for at tilpasse Solaris til IA-64.
• 1998:
• Marts: SCO indrømmer, at HP/SCO Unix-alliancen nu er død.
• juni: IDC forudsiger, at salget af IA-64-systemer vil nå op på 30 mia. dollars pr. år i 2001.
• juni: Intel meddeler, at Merced vil blive forsinket fra anden halvdel af 1999 til første halvdel af 2000.
• September: IBM meddeler, at det vil bygge Merced-baserede maskiner.
• oktober: Projekt Monterey oprettes for at skabe en fælles UNIX til IA-64.
• 1999:
• februar: Projekt Trillian oprettes for at tilpasse Linux til IA-64.
• august: IDC forudsiger, at salget af IA-64-systemer vil nå op på 25 mia. dollars pr. år i 2002.
• oktober: Intel annoncerer navnet Itanium.
• Oktober: udtrykket Itanic anvendes første gang i The Register.
• 2000:
• februar: Project Trillian leverer kildekoden.
• juni: IDC forudsiger, at salget af Itanium-systemer vil nå op på 25 mia. dollars pr. år i 2003.
• juli: Sun og Intel dropper planerne om Solaris-on-Itanium.
• august: AMD udsender specifikationerne for x86-64, et sæt 64-bit udvidelser til Intels egen x86-arkitektur, der skal konkurrere med IA-64. Det vil i sidste ende markedsføre dette under navnet "AMD64".
• 2001:
• juni: IDC forudsiger, at salget af Itanium-systemer vil nå op på 15 mia. dollars pr. år i 2004.
• juni: Projekt Monterey dør.
• juli: Itanium frigives.
• oktober: IDC forudsiger, at salget af Itanium-systemer vil nå op på 12 mia. dollars pr. år ved udgangen af 2004.
• November: IBM's 320-processor Titan NOW Cluster ved National Center for Supercomputing Applications er opført på TOP500-listen på plads nr. 34.
• november: Compaq udskyder udgivelsen af Itanium-produktet på grund af problemer med processoren.
• december: Gelato er dannet.
• 2002:
• Marts: IDC forudsiger, at salget af Itanium-systemer vil nå op på 5 mia. dollars pr. år ved udgangen af 2004.
• juni: Itanium 2 udgives.
• 2003:
• april: IDC forudsiger, at salget af Itanium-systemer vil nå op på 9 mia. dollars pr. år ved udgangen af 2007.
• april: AMD lancerer Opteron, den første processor med x86-64-udvidelser.
• juni: Intel frigiver "Madison" Itanium 2.
• 2004:
• februar: Intel annoncerer, at de har arbejdet på deres egen x86-64-implementering (som de i sidste ende vil markedsføre under navnet "Intel 64").
• juni: Intel lancerer sin første processor med x86-64-udvidelser, en Xeon-processor med kodenavnet "Nocona".
• juni: Thunder, et system på LLNL med 4096 Itanium 2-processorer, er opført på TOP500-listen som nr. 2.
• november: Columbia, en SGI Altix 3700 med 10160 Itanium 2-processorer på NASA Ames Research Center, er opført på TOP500-listen som nr. 2.
• December: Salget af Itanium-systemer for 2004 når op på 1,4 mia. dollars.
• 2005:
• januar: HP porterer OpenVMS til Itanium
• februar: IBM's serverdesign dropper understøttelsen af Itanium.
• juni: En Itanium 2 sætter en rekord med et SPECfp2000-resultat på 2.801 i en Hitachi, Ltd. Computing blade.
• September: Itanium Solutions Alliance dannes.
• september: Dell trækker sig ud af Itanium-forretningen.
• oktober: Itanium-server salg når op på 619 mio. dollars/kvartal i tredje kvartal.
• oktober: Intel annoncerer et års forsinkelser for Montecito, Montvale og Tukwila.
• 2006:
• januar: Itanium Solutions Alliance annoncerer en kollektiv investering på 10 mia. dollars i Itanium inden 2010.
• februar: IDC forudsiger, at salget af Itanium-systemer vil nå op på 6,6 mia. dollars pr. år i 2009.
• juni: Intel lancerer Itanium 2 9000-serien med to kerner "Montecito".
• 2007:
• april: CentOS (RHEL-klon) sætter Itanium-understøttelse på standby til 5.0-udgaven.
• oktober: Intel lancerer "Montvale" Itanium 2 9100-serien.
• November: Intel omdøber familien fra Itanium 2 til Itanium igen.
• 2009:
• december: Red Hat meddeler, at de dropper understøttelsen af Itanium i den næste udgave af deres virksomhedssystem, Red Hat Enterprise Linux 6.
• 2010:
• februar: Intel annoncerer "Tukwila" Itanium 9300-serien.
• april: Microsoft annoncerer, at understøttelsen af Itanium udfases.
• oktober: Intel annoncerer nye udgivelser af Intel C++ Compiler og Intel Fortran Compiler til x86/x64, mens Itanium-understøttelse kun er tilgængelig i ældre versioner.
• 2011:
• Marts: Oracle Corporation meddeler, at det vil stoppe udviklingen af applikationssoftware, middleware og Oracle Linux til Itanium.
• Marts: Intel og HP gentager deres støtte til Itanium.
• april: Huawei og Inspur meddeler, at de vil udvikle Itanium-servere.
• 2012:
• februar: Der blev offentliggjort retspapirer fra en sag mellem HP og Oracle Corporation, som gav indsigt i, at HP betalte Intel 690 millioner dollars for at holde Itanium i live.
• SAP ophører med at støtte Business Objects på Itanium.
• September: Som svar på en domstolsafgørelse genindfører Oracle igen support for Oracle-software på Itanium-hardware.
• 2013:
• januar: Intel aflyser Kittson som en 22 nm formindsket Poulson-proces og flytter den i stedet til sin 32 nm-proces.
• November: HP meddeler, at dets NonStop-servere vil begynde at bruge Intel 64-chips (x86-64).
• 2014:
• December: HP meddeler, at deres næste generation af Superdome X- og Nonstop X-servere vil blive udstyret med Intel Xeon-processorer og ikke Itanium-processorer. HP fortsætter med at sælge og yde support til den Itanium-baserede Integrity-portefølje, men indførelsen af en model udelukkende baseret på Xeon-chips markerer afslutningen på en æra.